Dagpenge

Ret til dagpenge?

Der er en række regler og krav, du skal leve op til, for at kunne få dagpenge. Du skal melde dig ledig på jobnet.dk den første dag, du er ledig. Når du har sendt os din ledighedserklæring, tager vi stilling til, om du er berettiget til at få dagpenge.

Helt grundlæggende skal du have været medlem af en a-kasse i et år, opfylde et krav om en vis indkomst eller et antal arbejdstimer, og du skal bo og opholde dig i Danmark. Herudover er der en række andre regler – blandt andet gælder der særlige regler, hvis du har arbejdet i udlandet, hvis du selv har sagt op m.m. Det kan du blive klogere på her.

Tjek, om du har ret til dagpenge

Krav om indkomst

Du skal opfylde et indkomstkrav, når du første gang skal have dagpenge. Som fuldtidsforsikret medlem skal du have tjent 238.512 kroner (2020) inden for de seneste tre år. Du kan dog højst tælle 19.876 kroner (2020). Det betyder, at du altid skal arbejde i mindst 12 måneder for at få ret til dagpenge – også selvom din indkomst er højere end 19.876 kroner om måneden. Er din indkomst lavere end 19.876 kroner, skal du arbejde i mere end 12 måneder.

Både A- og B-indkomst, der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, og overskud i selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.

Indtægt fra lønmodtagerarbejde
 Vi indhenter information om din indkomst ud fra de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til SKATs indkomstregister. Indkomst, der er opnået ved lønarbejde, skal være udført med det, der hedder en arbejdsforpligtelse og på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, men en fristillingsperiode kan også tælle med.

Indkomst fra selvstændig virksomhed
 Selvstændig virksomhed dækker både over en personligt drevet virksomhed og selskaber, hvor du har afgørende indflydelse. Vi vil for en personligt drevet virksomhed se, hvilket overskud der har været i virksomheden på din årsopgørelse.

Om opholdskravets afskaffelse

Folketinget vedtog den 23. januar at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge med virkning fra 1. februar 2020.

 

Loven giver dig samtidig ret til at få genoprettet dit medlemskab af en a-kasse med tilbagevirkende kraft, hvis du opfylder visse betingelser.

 

Vigtig frist

Du kan søge om genoprettelse i perioden 1. februar til 31. juli 2020, og ansøgning skal ske skriftligt.

 

Genoprettelse af medlemskabet og ret til dagpenge

Vælger du at få genoprettet dit medlemskab, skal du ikke starte forfra på at opfylde kravet om 1 års a-kassemedlemskab, hvilket er én af betingelserne for at have ret til dagpenge.

Hvis du søger optagelse på normal vis, har du tidligst dagpengeret efter 1 års medlemskab.

 

Da vi ikke kan medregne indkomst fra arbejde i perioder, hvor du ikke har været medlem, kan det være, at du i den situation ikke har dagpengeret efter 1 år, fordi du ikke opfylder indkomstkravet.

 

Selvom du får genoprettet dit medlemskab af a-kassen, kan du ikke få dagpenge med tilbagevirkende kraft for den periode, du har været udmeldt.

Du kan tidligst få dagpenge fra den første dag i den måned, hvor du skriftligt beder os om at få genoprettet medlemsskabet, dog tidligst fra den 1. februar 2020.

Du skal derudover opfylde alle øvrige betingelser for at få dagpengeret, bl.a. skal du være tilmeldt jobcenteret.

Betingelser for genoprettelse

For at få genoprettet dit medlemskab af a-kassen, skal du opfylde nedenstående betingelser:

  • Du skal sende os en skriftlig anmodning om genoprettelse, så vi modtager den i perioden fra 1. februar 2020 til 31. juli 2020.

  • Du skal have meldt dig ud (eller ladet dig slette som medlem på grund af manglende betaling af kontingent) i perioden fra 1. januar 2019 og frem til afskaffelsen af opholdskravet.

  • Du skal have haft bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne i mindre end 5 år i 2019 (eller mindre end 6 år i 2020).

  • Du skal på tro- og love erklære, at du efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i 2019 og frem til lovens ikrafttræden ikke opfyldte opholdskravet. 

  • Du skal efterbetale kontingent for perioden uden medlemskab, dog skal du ikke efterbetale administrationsbidrag, hvis du allerede er medlem af eller ved genoprettelse indmelder dig i en af vores organisationer, Lederne, Virksom eller PRO.

Efterlønsordningen
Hvis du har betalt til efterlønsordningen, har du også ret til at efterbetale efterlønsbidraget, medmindre du har fået dine efterlønsbidrag tilbagebetalt.

Gentegning af tillægsforsikringen

Hvis du på udmeldelsestidspunktet også havde tegnet tillægsforsikringen, kan du også gentegne den med tilbagevirkende kraft på følgende betingelser:

  • Du skal indbetale præmie med tilbagevirkende kraft for den fulde periode siden udmeldelsen
  • Du må som udgangspunkt ikke være ledig eller vidende om kommende opsigelse. Er dette tilfældet, og du ønsker at gentegne forsikringen med tilbagevirkende kraft, beder vi dig kontakte os.

Kontakt os straks, hvis ønsker optagelse, genoprettelse af medlemskabet eller blot ønsker at høre mere herom.

 

Er du nyuddannet?

Som nyuddannet kan du som hovedregel få dagpenge en måned efter, at du har afsluttet din uddannelse. Det kræver blot, at du:

• skriftligt søger om at blive optaget i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning og
• tilmelder dig som ledig i dit jobcenter på din første dag som ledig.

Derudover skal du udfylde en ledighedserklæring (som nyuddannet). 

Udfyld ledighedserklæring

Hvor meget får jeg i dagpenge?

Din dagpengesats afhænger af, om du er forsørger for et eller flere børn eller ej.

Hvis du har forsørgelsespligt over for et eller flere børn, vil du få dagpenge med en sats på 15.648 kroner per måned (82 procent af den maksimale dagpengesats). Hvis du ikke har forsørgelsespligt, vil du få dagpenge med en sats på 13.644 kroner per måned (71,5 procent af den maksimale dagpengesats). Tallene gælder for 2020.

Du har forsørgelsespligt, hvis du har et barn under 18 år, som opholder sig i Danmark.

Du kan få beregnet en dagpengesats, når du har indberettet indtægt i mindst 3 måneder inden for de seneste 24 måneder. Arbejdet skal ligge efter uddannelsens afslutning. Du kan tidligst få udbetalt dagpenge med en beregnet sats, når du har haft ret til dagpenge i seks måneder. Du vil kun få udbetaling med den beregnede sats, hvis den giver dig ret til en højere sats.

Se mere om satser

Allerede medlem af en a-kasse?
Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, kan du vælge at beholde dine nuværende rettigheder i stedet for at få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse. Det kan måske betale sig, hvis du tidligere har fået beregnet en dagpengesats, som er højere end dimittendsatsen. Vær opmærksom på, at du ved at vælge nuværende rettigheder kun har ret til dagpenge i det antal uger, du har tilbage af din dagpengeperiode eller referenceperiode. Hvis du vælger dimittendrettigheder, betyder det, at du starter forfra i en ny dagpengeperiode på 104 uger, men til den lave dagpengesats. Kontakt os og hør, om du stadig har rettigheder tilbage fra en tidligere dagpengeperiode.

Spørg os om dagpenge

Kontakt os i god tid
For at være berettiget til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse, skal du søge om optagelse i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning. Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, skal vi have modtaget din ansøgning om dagpenge senest to uger efter uddannelsens afslutning, for at du har ret til dagpenge efter uddannelsens afslutning. Derudover skal du være tilmeldt som ledig på Jobnet.dk fra din første ledige dag.  

Meld dig ind i A-kassen LH

Se, hvordan du melder dig ledig

Er du selvforskyldt ledig?

Hvis du stopper i dit job, afhænger din ret til dagpenge blandt andet af, om din ledighed er selvforskyldt. Det er noget, A-kassen vurderer, når du søger om dagpenge. Ligeledes kan en eventuel fratrædelsesgodtgørelse, fritstilling og g-dage også have betydning for dine dagpenge. Vi anbefaler derfor altid, at du kontakter os, hvis du bliver opsagt – så kan vi give dig den bedst mulige rådgivning, men du kan også læse mere her. 

Selvforskyldt ledig?
Hvis du er selvforskyldt ledig, får du karantæne. Karantæne er en periode på 111 timer, hvor du ikke kan modtage dagpenge – selvom du opfylder betingelserne for det. Du er selvforskyldt ledig, hvis du primært selv er årsag til opsigelsen. Du er også selvforskyldt ledig, hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel og dermed ikke får løn i den periode, du har ret til i din kontrakt. Husk derfor altid at sikre dig det rigtige varsel og at få begrundelsen for din opsigelse på skrift fra din arbejdsgiver.

Har du selv sagt op uden en gyldig grund, er du også selvforskyldt ledig og får karantæne. Siger du derimod op med gyldig grund, slipper du for karantæne. De gyldige grunde fremgår af dagpengereglerne og kan for eksempel være: 

- Helbred
Hvis du kan fremvise dokumentation fra en læge om, at du af helbredsmæssige årsager ikke kan udføre dit arbejde. Du skal dog først forsøge at finde et andet job på din arbejdsplads. Reglen gælder også, hvis det er et job eller en aktivitet, som du udfører i forbindelse med din jobplan. 

- Ægtefælleflytning
Hvis din ægtefælle eller samlever flytter for at overtage et arbejde af mere end fem ugers varighed, eller for at påbegynde/fortsætte en uddannelse af mindst 1,5 års varighed. Det er et krav, at din opsigelse kommer senest et år efter, din ægtefælle eller samlever er flyttet.
Se, hvilke konkrete betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan modtage dagpenge efter at have opsagt dit job:

Læs mere i bekendtgørelsen

Hvis du er selvforskyldt ledig flere gange
Hvis du er selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge (også kaldet gentagelsesvirkning). Det vil sige, at du først får mulighed for at modtage dagpenge igen, når du har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for 3 sammenhængende måneder. 

Fritstilling og dagpenge
Hvis du bliver fritstillet, kan du ikke modtage dagpenge, fordi du har krav på løn. Hvis du får arbejde hos en anden arbejdsgiver i fritstillingsperioden, skal de ekstra arbejdstimer afspadseres, inden du kan få dagpenge. 

Fratrædelsesgodtgørelse
Hvis du bliver opsagt, har du i visse tilfælde krav på at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på op til tre måneders fuld løn. Du får så typisk løn for hele din opsigelsesperiode og en fratrædelsesgodtgørelse oveni. Det medfører ikke fradrag i dine dagpenge, da der ikke er tale om løn. Hvis du derimod aftaler, at du kun får løn for en del af dit opsigelsesvarsel og en fratrædelsesgodtgørelse oveni, vil godtgørelsen blive betragtet som løn, da den i princippet dækker en del af opsigelsesperioden. Det vil sige, at du først kan få dagpenge efter udløbet af dit opsigelsesvarsel. 

Eksempel: Du har ret til seks måneders opsigelse. Du aftaler, at du fratræder efter tre måneder, og får en fratrædelsesgodtgørelse på fire måneders løn. Du vil i dette tilfælde få tre ugers karantæne for selvforskyldt ledighed. Du vil tidligst kunne få dagpenge ved udløbet af de seks måneder. Den sidste del af fratrædelsesgodtgørelsen, svarende til en måneds løn, kan du beholde uden konsekvenser for dagpengene. 

Er du selvstændig?

Er du selvstændig, skal du være ophørt med virksomheden, før du kan modtage dagpenge. Vil du vide mere om retten til dagpenge som selvstændig? Du kan læse mere om retten til dagpenge som selvstændig i pjecerne her, og du er også altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning.

Om ret til dagpenge, når du driver selvstændig virksomhed

Om ophør med selvstændig virksomhed

Du er også altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning til netop din situation, hvis du har selvstændig virksomhed.

Kontakt A-kassen LH (husk login)

Fuldtids- eller deltidsforsikret?

Som medlem af A-kassen kan du enten være fuldtids- eller deltidsforsikret. Det har blandt andet betydning for, hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge.

  • Hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen, skal du være fuldtidsforsikret i A-kassen
  • Hvis du arbejder højest 30 timer om ugen, kan du vælge, om du vil være fuldtids- eller deltidsforsikret


Betydning for rådighed

Er du fuldtidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 37 timer om ugen. Er du deltidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 30 timer om ugen.

Læs mere om rådighed

Betydning i forhold til krav om indkomst for optjening af ret til dagpenge
Hvis du er fuldtidsforsikret i A-kassen, skal du have tjent 238.512 kroner inden for de seneste tre år, mens du har været medlem af en a-kasse. Du kan dog højst tælle 19.876 kroner med per måned. Deltidsforsikrede skal have tjent 159.012 kroner og kan højst tælle 13.251 kroner med per måned. Tallene gælder for 2020.

Læs mere om krav om indkomst i det øverste punkt på denne side


Betydning i forhold til genoptjening af en ny dagpengeperiode
Du kan genoptjene retten til en ny dagpengeperiode, når du som fuldtidsforsikret har arbejdet 1924 timer, som du har fået løn for, og som du ikke har brugt til at forlænge en gældende dagpengeperiode med. Som deltidsforsikret skal du have arbejdet 1258 timer.


Læs mere om genoptjening af ny dagpengeperiode

G-dage

Når du har været ansat som lønmodtager og fået løn i 74 timer inden for fire uger, har din arbejdsgiver pligt til at betale for dine to første ledighedsdage (også kaldet G-dage).

Betalingen af G-dage er som udgangspunkt et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver. Men vi kan hjælpe med at inddrive pengene, hvis det bliver nødvendigt. Din arbejdsgiver har en frist på to lønudbetalinger, før de skal betale for G-dagene. Hvis du er månedslønnet, betyder det, at der skal gå to måneder, før du kan bede os om hjælp. Er du 14-dageslønnet, skal der gå en måned.

Arbejder du i ét EØS-land men bor i et andet?

Hvis du bor i ét EØS-land men arbejder i et andet, er du grænsearbejder.

Du skal være medlem af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor du arbejder, men hvis du bliver ledig, skal du søge om dagpenge i det land, hvor du bor og derfor også være arbejdsløshedsforsikret dér. Det er vigtigt, at du er forsikret i det rigtige land fra starten, da du ellers kan miste ret til dagpenge og efterløn med videre.

Hvis du er statsborger i et land uden for EØS
Arbejder du i et ikke-nordisk EØS-land, er du her i landet ikke omfattet af EØS-reglerne på grund af det danske retsforbehold. Du skal derfor fortsat være medlem her i Danmark, hvis du vil bevare din ret til danske dagpenge med videre. Det gælder også, selvom du automatisk bliver arbejdsløshedsforsikret i det andet land.

Se, hvilke lande der er i EU/EØS

Hvis du skal arbejde i Sverige, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Norden.org.

Læs mere om at arbejde i Sverige
Hvis du skal arbejde i Tyskland, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Pendlerinfo.org.

Læs om at arbejde i Tyskland

Hvis du bliver helt ledig
Hvis du som grænsearbejder bliver helt ledig, skal du have dagpenge fra det land, hvor du bor og stå til rådighed for arbejdsmarkedet der. Derfor er det en god idé allerede i opsigelsesperioden at kontakte arbejdsformidlingen og arbejdsløshedsforsikringen, hvor du bor, så du kan få den rigtige vejledning omkring dagpenge med mere. Selvom EØS-reglerne giver mulighed for at overføre forsikrings- og arbejdsperioder fra ét EØS-land til et andet, kan reglerne være meget forskellige i de enkelte lande. Du kan vælge også at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere arbejdsland, hvis du ønsker det.

Hvis du i arbejdsperioden vender hjem sjældnere end en gang om ugen og ønsker at blive i arbejdslandet, når du bliver fuldt ledig, kan du få dagpenge i arbejdslandet.

Hvis du bliver delvist ledig
Du skal ansøge om dagpenge i det land, hvor du arbejder, hvis du bliver delvist ledig. Du er delvist ledig, hvis du eksempelvis skal have feriedagpenge eller har deltidsarbejde. 

Læs mere om ophold i udlandet og dagpenge

Læs pjecen "På job i udlandet"

I pjecen "På job i udlandet" har vi samlet alt det vigtigste information til dig om dagpenge og udlandsophold.

Opdateret: 28.04.2020