Trivsel og stress

Stress og trivsel som opsagt og ledig

Få hjælp, viden og værktøjer, der kan styrke din trivsel og hjælpe dig til at håndtere og reducere stress som ledig eller opsagt. Vi tilbyder personlige sparringer med vores erfarne stressrådgivere og en workshop om stress og trivsel.


PRO billede

Få personlig sparring eller deltag i vores workshop

Få personlig sparring om stress og trivsel

Du kan booke en personlig trivselssparring med en af vores erfarne stressrådgivere. Her kan du få hjælp til at forebygge og håndtere stress, hvis du er blevet opsagt, hvis du er raskmeldt efter stress og skal videre i din karriere, eller hvis du som jobsøgende er ramt på din trivsel under din ledighed.

Vores rådgivere er eksperter i at hjælpe ledere til at håndtere stress og få mere overblik samt fokus på langtidsholdbare løsninger i arbejdslivet – med trivsel og arbejdsglæde som omdrejningspunktet. 

Vi er med dig hele vejen, uanset hvor du er i dit arbejdsliv, og rådgiver dig om alt fra forebyggelse af stress og god trivsel til håndtering af den svære situation, hvis det hele ramler i en periode.

Samtalen foregår over telefonen og varer 45-60 minutter. Emnerne til samtalen kan være mangfoldige, og du kan for eksempel få hjælp til, hvordan du:

  • håndterer din reaktion og tanker efter en opsigelse
  • kommer videre mod bedre trivsel og gode løsninger
  • genfinder din trivsel og arbejdsglæde efter en sygemelding
  • forebygger ledighedsstress og styrker din trivsel, mens du er jobsøgende
  • lærer at forstå stress generelt og lytte til din krops signaler
  • lærer dine stresssymptomer at kende, så du kan reagere på dem præventivt

Via sparringerne får du herudover indsigt i en række konkrete værktøjer til, hvordan du håndterer og reducerer stress, styrker din trivsel og forebygger fremtidig stress.  

Book en sparring (log ind med NemID)

Workshop: Styrk din trivsel - og få værktøjer til stresshåndtering

Vil du gerne styrke din trivsel? Mangler du konkrete værktøjer til stresshåndtering? Så er der masser af hjælp at hente hos Lederne med denne workshop: Lær at forstå dine stressreaktioner og få konkrete værktøjer, der kan styrke dit humør og overskud, hjælpe dig til at genvinde dit overblik og opdage effektive, bæredygtige løsninger med fokus på din arbejdsglæde og trivsel.

Workshoppen henvender sig til dig, der:

  • har eller har haft stress inde på livet og ønsker en større forståelse af stress og viden om værktøjer til forebyggende stresshåndtering
  • har brug for inspiration til at styrke dit overskud, overblik samt trivsel og arbejdsglæde

Det lærer du
Formålet med workshoppen er at give dig viden om stress, og hvordan du med enkle redskaber kan lære at håndtere og forebygge stress – både hos dig selv og andre. Du får også inspiration og konkrete værktøjer til , hvordan du kan styrke din robusthed, dit mentale overblik og din trivsel generelt.

Med workshoppen vil du

  • blive opmærksom på din egen stress og på andres stress og kan agere på det
  • lære dine stresssymptomer at kende og kunne reagere på dem præventivt
  • få kendskab til konkrete værktøjer til stresshåndtering og stressreduktion
  • få en strategi til at skabe og fastholde din trivsel og mentale balance, hvor du har overblik over din situation og kan tænke i handlemuligheder og konstruktive løsninger

 Workshoppen tilbydes i København og Aarhus og varer tre timer.

Aarhus: 19. november 2019 kl. 09:00

København 21. november 2019 kl. 09:00

Gå til booking (log ind med NemID)

Praktisk information om workshoppen

Kontakt

Workshoppen "Styrk din trivsel" tilbydes i København og Aarhus, mens alle kontorer tilbyder personlig sparring over telefonen.

Du er altid velkommen til at ringe til vores callcenter på telefon 3283 3477, hvis du har spørgsmål. Vi sidder klar ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8 til 17 og fredag kl. 8-16.

Hvis du bliver forhindret

Hvis du bliver forhindret i at deltage, så skriv til os eller ring på telefon 3283 3477 kl. 8-17 mandag til torsdag og kl. 8-16 fredag.

Meld afbud til møde i A-kasse (log ind med NemID)

Transportgodtgørelse

Du er berettiget til transportgodtgørelse, hvis der er længere end 24 kilometer fra din hjemkommunes rådhus til det nærmeste mødested.

Hvor meget får du i godtgørelse?
Godtgørelsen er på 0,97 kroner per kilometer. De første 24 km bliver trukket fra, og vi dækker ikke udgifter til bro eller færge.

Godtgørelsen bliver altid beregnet ud fra afstanden mellem dit rådhus og det mødested, der ligger tættest på dit rådhus. Det betyder, at du får det samme beløb udbetalt hver gang, uanset hvor mødet holdes.

Beløb under 30 kroner udbetales ikke.

Hvordan søger du om transportgodtgørelse?
Du modtager automatisk en udbetaling fra os, hvis du er berettiget til at få dækket dine transportudgifter i forbindelse med dine møder hos os. Du behøver således ikke gøre noget.

Vi sætter pengene ind på din NemKonto to til tre uger efter mødet.

Værktøjer til håndtering af stress

Kend dine signaler på stress

Stresssymptomer er kroppens måde at fortælle dig, at du bør standse op og gøre noget anderledes frem for at fortsætte med som hidtil. Vi rådgiver dagligt ledere om trivsel og stress, og vores erfaring er, at når du kender symptomerne på stress og forstår dine egne reaktionsmønstre, giver det dig mulighed for at passe på dig selv og tage stressen i opløbet. Når du tager ansvar for dig selv først, øger du din trivsel, dit overblik og din handlekraft. Det gør dig dermed bedre i stand at tage ansvar for dine opgaver og de kolleger, der er afhængige af dig.

Symptomerne på stress ses ofte som en blanding af:

  • Fysiske symptomer
  • Symptomer, der viser sig ved, at du ændrer adfærd
  • Følelsesmæssige symptomer

Nogle er gode til selv at observere og mærke, at der er stress på vej. Andre bider tænderne sammen og klør på. Ofte er det familien, vennerne, medarbejderne eller din chef, der opdager og gør opmærksom på, at noget er galt. Under alle omstændigheder gælder det om for dig at tage det alvorligt, reagere i tide og få hjælp. 

Øvelse
Nedenfor kan du downloade øvelsen "Spot stresssymptomer”, hvor du kan krydse de symptomer af, som du genkender fra dig selv, når du er presset. Øvelsen kan give dig et indblik i dine stresssymptomer og et fingerpeg om, om du er i en situation lige nu, hvor din krop begynder at vise flere stresssymptomer samtidigt.

Hent pdf'en til udskrivning

Bed om hjælp
Hvis du har flere eller mange stresssymptomer lige nu, så bed om hjælp, så du kan få det bedre.

Læs mere om, hvem der kan hjælpe dig

Som medlem af PRO kan du bestille en gratis TrivselsSparring hos os, hvor du taler med en af vores erfarne rådgivere. Vi har stor erfaring med at styrke lederes trivsel og kan hjælpe dig

Læs mere og bestil en TrivselsSparring

Test, om du er stresset

Stress udvikler sig over tid, og det kan være vanskeligt selv at vurdere, om man er stresset. Med vores test kan du teste, om du trives eller er stresset – og i så fald i hvilken grad. Du får også input til, hvad du kan gøre, ud fra hvordan du har det.

Test, om du er stresset

Få overblik over det der presser dig

Formålet med denne øvelse er at give dig et overblik over din situation, så du bliver opmærksom på, hvad det er, der presser dig, og hvad du skal handle på.

Sådan gør du:
1. Start med at tænke over, hvad der presser og belaster dig lige nu. Det kan være stort og småt – og det kan både være fra arbejdslivet eller privat. Det kan for eksempel være komplicerede arbejdsopgaver, konflikter, skilsmisse, sygdom eller nogle svære beslutninger som skal tages.

2. Lav en brainstorm og skriv alle de ting, der falder dig ind, ned på en seddel. Skriv kun et svar på hver seddel, og vær så specifik som muligt – ellers er det svært at finde ud af, hvad du skal gøre ved det. En kompliceret arbejdsopgave kan for eksempel beskrives ud fra flere vinkler: At du ikke har tid til at løse opgaven, at du ikke kan finde ud af at bruge et Excell-regneark, at du mangler viden om emnet, at deadline er urealistisk osv.

3. Tag sedlerne en for en og vurdér om den er vigtig eller ikke vigtig, og om der er tale om en problematik, som du kan være med til at ændre eller ej. Placér den enkelte seddel i et af de fire felter i modellen nedenfor.
Få overblik over det, der stresser dig

Hent skemaet som pdf 

Husk også at printe dette dokument, så du har vejledningen til øvelsen.

Sedler, der er landet i det første felt, er vigtige, men de drejer sig om situationer/vilkår, du ikke kan ændre på. Du må enten acceptere situationen og lære at leve med den. Et eksempel kan være, at din afdeling skal lægges sammen med en anden afdeling. Det er et vilkår, som har konsekvenser, men du må leve med fusionen og få det bedste ud af den. Eller du må konkludere, at det er så vigtigt, at du ikke kan leve med det og derfor må gøre noget radikalt. Det kan for eksempel være at søge et andet job. 

Sedler, som er landet i andet felt, er ikke vigtige for dig, og du kan heller ikke ændre dem. Her må du acceptere og lære at sige "pyt". Det kan for eksempel dreje sig om en kollega, der brokker sig, men som du ingen særlig tilknytning har til. Hans adfærd irriterer dig, men reelt set ser du ham kun meget få minutter i løbet af arbejdsugen. I deler ikke kontor og har heller ingen tætte samarbejdsrelationer. Lad være med at bruge energi på det og sig "pyt".

Sedler, der er landet i tredje felt, drejer sig om situationer/vilkår, som du har vurderet som "ikke vigtige". Og selv om du her har mulighed for at ændre på vilkårene, er det ikke værd at bruge energi på dem som det første – de kan klares ved lejlighed.

Her skal du handle først
Sedler placeret i felt nummer fire er ting, som du har vurderet er vigtige for dig, og som du kan være med til at ændre på. Det er dem, du skal handle på først. Brug kræfterne rigtigt og prioritér de tre sedler, som er allervigtigst at gøre noget ved.

Spørg dig selv:

  • Hvad er det første vigtige skridt, du vil tage?
  • Hvornår vil du gøre det?
  • Hvem kan eventuelt hjælpe dig?

Denne øvelse giver et øjebliksbillede. Det er derfor en god idé at gentage den med passende mellemrum. Måske har tingene ændret sig, nye ting er kommet til og andre er ikke mere relevante. Nogle ting er pludselig blevet vigtige, og noget som der skal handles på.

Sådan passer du på dig selv

1. Få overblik over hvad der stresser dig 
Find ud af, hvad der stresser dig i din arbejdssituation. Lav en oversigt over en typisk arbejdsdag, og find ud af, hvad der giver, og hvad der dræner dig for energi. 

2. Få ændret det du har indflydelse på 
Er der noget i dit lederjob, som du ikke trives med, og som du selv kan ændre på - så gør det. Tit bruger man alt for meget energi på forhold, som man alligevel ikke kan ændre på, og det tager tid fra det, som man faktisk kan ændre på. 

3. Stil overkommelige krav og afstem forventninger 
Ingen kan lave toppræstationer hele tiden. Vi har som mennesker og ledere nogle drømme, idealer og normer for, hvordan vores arbejde skal udføres, og hvad det gerne skal føre til. Hvis der er stor forskel mellem dine egne forventninger og din chefs forventninger til dig og den opgave, du skal løse, er der stor risiko for frustration og stress. Det er derfor meningsfuldt at få kigget på prioriteringer, mål og få forventningsafstemt. 

4. Lav en daglig opgaveliste 
En liste over dagens opgaver kan hjælpe med at skabe overblik over det, du gerne vil nå og det du faktisk når. Vær realistisk når du laver din liste. Er der meget uforudsigelighed i dit lederjob, så skal der være plads til dette. Uddeleger det der kan uddelegeres og undgå for snævre tidsplaner. Vær i nuet og koncentrer dig om det, du sidder med i øjeblikket. 

5. Træd lidt tilbage, når en situation føles uoverskuelig 
Er du havnet i en situation, hvor du føler dig presset, så giv dig selv lov til at bevæge dig væk fra situationen, så du kan få et overblik. Spørg dig selv om det er noget du skal  sige ja til, kan sige nej til eller måske er det noget, som du rent faktisk har mulighed for at sige pyt til. 

6. Tal pænt til dig selv! 
Negativ, dømmende, vurderende og kritisk selvsnak eller indre dialog har det med at tage til i styrke, når vi bliver pressede. Det er ikke gavnligt for noget som helst at kritisere og nedvurdere sig selv. Træn dig i at være tålmodig, venlig og accepterende over for dig selv. 

7. Bed om hjælp, når du har brug for det 
Du kan og skal ikke klare alt selv. Vi har alle ind imellem brug for hjælp. Alt for mange får reaktioner på stress, fordi de ikke vil bede andre om hjælp. Der kan være mange årsager til ikke at bede om hjælp – tænk over dine og tænk nøje over, hvem du kan bede om hjælp i forskellige situationer. Find og navngiv dine gode hjælpere. 

8. Gør ting der giver energi og lad batterierne op 
Ingen kan blive ved med at give uden også at modtage. Det er sundt at prioritere sig selv, uanset om det drejer sig om små pauser i løbet af din arbejdsdag, læse en god bog, samvær med venner og familie, motion, meditation eller noget helt sjette. Det er en god ide, at sørge for at lægge gode, rare og lystbetonede oplevelser ind hver dag og have blik for dem, der allerede er. Find din egen gode balance mellem arbejdsliv og privatliv og understøt den i de valg, du foretager dig dagligt. 

9. Bryd de dårlige vaner 
Når man er presset og føler sig stresset, er man tilbøjelig til at sætte farten op, drikke mere kaffe, spise meget sukker, tage bilen i stedet for cyklen, ryge endnu mere osv. – alt det modsatte af hvad der er godt for én. Vær opmærksom på den dårlige spiral og bryd den. Få motion regelmæssigt, spis sundt og hold dig i mental god form. 

10. Få din nattesøvn 
Søvn og hvile er nødvendigt for at forebygge stress. Problemer med at falde i søvn eller urolig og afbrudt søvn er almindelige stressreaktioner. Når du sover dårligt, bliver du også mere sårbar og har vanskeligere ved at håndtere stressbelastninger. Det er i søvnen og hvilen, at du genopbygges fysiologisk og psykisk. Det er individuelt, hvor meget søvn man har brug for, men du kan selv mærke, hvornår du er udhvilet. Det findes mange gode råd om søvn, som du kan gøre brug af, hvis du har behov for dette. De mest basale er, at det er en god idé at have rimeligt faste rutiner for, hvornår du sover, og det er godt, at have nogle rolige timer, inden du går til ro.

Kortvarig og langvarig stress

Der er forskel på kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress 
Vi oplever alle kortvarig stress gennem et helt liv. Kortvarig stress er den form for belastning, vi kan opleve, når en situation presser os og vores krop bringes i alarmberedskab. Den kortvarige belastning aktiverer vores autonome nervesystem, som pumper stresshormoner ud i kroppen, hvilket er en naturlig og sund reaktion, der gør os i stand til at agere hensigtsmæssigt i den pågældende situation.

Kortvarig stress er sjældent skadeligt for os, da den ophører igen, og vi får tid til at restituere og komme os over belastningen. En oplevelse af kortvarig stress kan eksempelvis være en hektisk dag, hvor vi ikke synes det kører, og vi har for meget om ørene. Eller det kan være en arbejdsuge med for mange opgaver og mange stramme deadlines, men hvor vi kan slappe af og samle energi i weekenden, når vi har fået fri.

Langvarig stress
Langvarig stress opstår, når den kortvarige stresstilstand bliver permanent. I sådanne tilfælde får krop og psyke ikke ro til at finde tilbage til et normalt, stabilt leje, og det kan have omfattende konsekvenser. I arbejdslivet udvikles langvarig stress typisk som følge af belastende situationer, hvilket kan skyldes forhold som, at vi har mere arbejde, end vi kan nå, at vi frygter for vores jobsikkerhed, eller at vores arbejdsforhold eller -opgaver hele tiden forandrer sig.

Langvarig stress vil næsten altid være skadeligt, da kroppen ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab, og det kan medføre alvorlige følgesygdomme. Det er derfor vigtigt, at vi lærer os selv at lytte aktivt til vores kroppe og acceptere de grænser, vi hver især har.

Hvad sker der i kroppen, når du er stresset?

Stress opstår, når du befinder dig i en situation, der kræver mere af dig, end du umiddelbart kan håndtere. Kroppen forsøger da at hjælpe dig med at håndtere situationen ved at udløse stresshormoner som kortisol og adrenalin for at fragte mere energi til musklerne, samtidig med at der sker et fald i lykkehormonet serotonin. Når det sker, vil du kunne opleve:

  • hjertebanken
  • åndedrætsbesvær
  • svedige håndflader
  • anspændthed
  • muskelspændinger

Faldet i serotonin betyder, at du kan blive i dårligere humør, miste appetitten, og at du bliver mere irritabel, bange og opfarende. 

Kroppens fokus er på at samle al din energi, så du kan håndtere den krævende situation her og nu. Stresshormonerne sørger derfor for, at andre funktioner i kroppen ’lukker ned’, så de ikke bruger unødig energi. Det gælder eksempelvis fordøjelsen, organer og faktisk også din hjerne. Det kan over tid betyde, at du bliver dårligere til at huske, koncentrere dig og prioritere dine arbejdsopgaver.

Kroppen udløser stresshormonerne for at hjælpe dig over den krævende situation, og din krop kommer således i ubalance i den gode sag tjeneste. Men kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser. Det er derfor vigtigt, at du passer ekstra godt på dig selv og hjælper din krop til at slappe af og restituere i de perioder, hvor du er presset.

Få gode råd til, hvordan du passer på dig selv

Mindfulness og meditation kan være en genvej til at hjælpe kroppen at slappe af.

Læs mere om mindfulness

Hvem kan hjælpe dig?

Hvis du står i en situation, hvor du har brug for at tale om din trivsel, er det godt at tale med personer, som du har tillid til, og som kan hjælpe dig.

Mange gange kan det være din nærmeste familie, en god ven, din chef eller en kollega, som vil være gode at tale med og, som kan være med til at hjælpe dig med at ændre de ting, der skal ændres. Præcis hvem, det er godt at tale med i en given situation, afhænger af din problemstilling.

Kontakt din egen læge
Hvis du føler dig stresset og genkender nogle af stress symptomerne, bør du kontakte din egen læge, da lægen kan være med til at finde ud af, om noget er galt. Det er også din læge, som kan henvise dig til speciallæger eller psykolog, ligesom det er det din læge, der også vurderer, om du eventuelt skal sygemeldes.

Sundhedsforsikring
Mange virksomheder har en sundhedsforsikring, som dækker behandling og psykologhjælp for ansatte. Undersøg derfor, om du har en sundhedsforsikring, som kan hjælpe dig, og hvad den dækker.

Medlem af PRO?
Hvis du er medlem af PRO har du mulighed for at få en TrivselsSparring hos en af vores rådgivere. Sparringen tager altid udgangspunkt i din situation og vedrører din arbejdsglæde og generelle trivsel i dit arbejdsliv.

Læs mere om TrivselsSparring

trivsel og robusthed

Kend dine personlige værdier

For at kunne tage hånd om din egen trivsel er det en forudsætning, at du kender dig selv. Ved at blive bevidst om dine personlige værdier kan du finde frem til, hvad der helt fundamentalt skal være til stede, for at du trives og oplever arbejdsglæde og livskvalitet.

Dine personlige værdier står for det, der er grundlæggende vigtigt for dig som menneske og medarbejder. Bruger du tid på at lære dine værdier at kende, får du et indre kompas at navigere efter, når du skal prioritere og træffe valg. Du får ganske enkelt et billede af, hvad der skal til, for at du trives som menneske og medarbejder.

Sæt gang i refleksionerne
Spørgsmålene nedenfor kan hjælpe dig med at sætte gang i en tankeproces. Sæt tid af til at reflektere over svarene og husk at tage noter. Det kan også være en god idé at finde en sparringspartner. Det kan være en ven, en kollega eller en professionel coach.

  • Hvornår er du mest motiveret?
  • Hvordan ser en virkelig god dag ud?
  • Hvornår er du mest dig selv?
  • Hvad savner du?
  • Hvad skal være til stede, for at du trives?
  • Hvad er du stolt over at have opnået?
  • Beskriv dig selv med fem til ti stikord og bed nogen, du kender godt, om at gøre det samme f.eks. kolleger og gode venner.
  • Hvad skal være til stede, for at et job giver mening for dig?
  • Hvad er det værste, du ved?
  • Hvad vil du gerne give til andre?
  • Beskriv et eller to "gyldne øjeblikke" i dit liv.
  • Hvad er det vigtigste, du har lært ved at besvare disse spørgsmål?

 
Brug svarene til at reflektere over, hvordan du trives i dit nuværende job. Tænk over, hvornår du har brugt dig selv på den mest tilfredsstillende måde og overvej, hvordan dit nuværende job kan støtte op om din trivsel og dine værdier. Reflektér også over hvad du skal undgå eller ændre for at være tro mod dine personlige værdier.

Find dine styrker


Har du det efter endt arbejdsdag, som om du har løbet en halv-marathon uden at være i ordentlig form? Eller går du hjem med en følelse af at have brugt dig selv på den helt rigtige måde? Kendskab til egne styrker og brugen af dem kan være det, der gør forskellen.


Mennesker, der bruger deres styrker på arbejdet:

  • trives bedre
  • er mere selvsikre
  • har højere selvværd
  • har mere energi og gejst
  • oplever mindre stress
  • er mere modstandsdygtige
  • præsterer bedre
  • er mere engagerede
  • er bedre til at nå deres mål
  • udvikler sig hurtigere og opnår vedvarende forbedringer

(Kilde: Alex Linley/CAPP)


Mange tror, at de bruger deres styrker, når de igen og igen leverer en god præstation indenfor et bestemt område. Men sådan hænger det ikke altid sammen. En styrke og en kompetence er ikke nødvendigvis det samme. En styrke er noget, som det falder os naturligt at bruge, noget, der føles rigtigt – som om det er "lige mig". Når vi arbejder med udgangspunkt i vores styrker, bliver vi fyldt med energi og gejst, og vi præsterer godt og udvikler os hurtigt. Vi er i vores es.

En kompetence kan derimod være en hårdt tilkæmpet evne til at udføre bestemte opgaver, som vi måske nok er gode til, men som dræner os for energi. At gøre brug af kompetencer, som er tillærte, og som vi ikke har præferencer for at bruge, kan over tid føre til, at vi "løber tør for benzin". Det vil formentlig være utopisk at forestille sig et job, hvor du udelukkende laver det, du er allermest begejstret for. Der vil være opgaver, der skal løses, hvad enten du elsker dem eller ej. Pointen er, at det er vigtigt at være bevidst om, hvornår du får energi af at gøre det, du er god til – og hvornår du ikke gør – så du kan finde den rette balance i dit job og bevare arbejdsglæden.

Find dine styrker
Du kan få indsigt i dine styrker på flere forskellige måder. En metode er ved at lade dig interviewe af en ven eller kollega (eller en rådgiver fra PRO) som lytter efter hvilke styrker, du bruger i de situationer, hvor du trives allerbedst. Du kan også starte med at interviewe dig selv og bruge følgende spørgsmål som inspiration:

  • Beskriv en episode, hvor du gjorde noget, du er stolt af - hvor du viste dit bedste jeg. Hvilke styrker kom til udtryk?
  • Tænk på den bedste dag, du kan huske. Hvad lavede du? Hvilke styrker kom til udtryk?
  • Hvad brænder du for? Beskriv tre situationer, hvor du er så optaget af noget, at du glemmer tid og sted. Hvilke styrker kom til udtryk?
  • Hvad er "typisk dig" som menneske og fagperson?
  • Hvad laver du, når du føler dig allermest fyldt med energi? Hvilke styrker bruger du?
  • Hvilke arbejdsopgaver har du altid lyst til at kaste dig over? Hvilke styrker bruger du i de situationer?


Gratis styrketest
En anden metode til at få kendskab til dine styrker er ved at tage en test. Der findes flere forskellige styrketests på markedet, de fleste på engelsk. To af den positive psykologis grundlæggere Martin Seligman og Christopher Peterson har udviklet fundamentet for den test, der kaldes VIA (Values in Action). VIA baserer sig på en klassifikation af 24 centrale og universelle menneskelige karakterstyrker. Gentagne forskningsprojekter har verificeret VIA-testen og dens relevans og indtil nu har mere end 1,3 millioner mennesker verden over taget testen.

Testen er oversat til dansk og består af 120 spørgsmål, så det er en god idé at sætte god tid af til at tage testen. Resultatet af testen er en styrkeprofil med en prioriteret liste over dine personlige styrker. Du indeholder alle 24 styrker, men de fem øverste er dine topstyrker og vil være dem, der kendetegner dig bedst, og som du har lettest ved at genkende. De nederst placerede karakterstyrker er ikke svagheder, men styrker du formentlig ikke bruger ret ofte. Selve testen og styrkeprofilen er gratis, men du kan tilkøbe en udvidet rapport på engelsk, som giver en uddybende forklaring på styrkerne og kommer med anvisninger til, hvordan du kan arbejde videre med dem. Du skal registrere dig som bruger for at kunne tage testen.

Tag VIA-testen på dansk  

Arbejd med dine styrker og få mere energi

Udforsk dine styrker
Hvis du allerede er bevidst om og har fundet frem til dine styrker - enten ved hjælp af en test (se afsnittet "Find dine styrker" ovenfor) eller ved at lade dig interviewe eller coache, så kan du nu udforske og arbejde aktivt med dine styrker.

Vælg en styrke
Hvilken styrke – eller hvilke styrker - er du mest nysgerrig efter at undersøge nærmere? Måske er det en styrke, der overrasker dig, og som du ønsker at forstå bedre, eller måske er det en styrke, du har lyst til at bruge mere?

Du kan lade dig inspirere af følgende spørgsmål:

  • Hvor godt kender du styrken?
  • Hvordan bruger du den i dag? Giv konkrete eksempler.
  • Hvordan bemærker andre styrken?
  • Hvornår bruger du styrken bedst?
  • Hvilke andre styrker optræder sammen med denne styrke?
  • Hvordan bruger du styrken, når du har overskud / er under pres?
  • Hvad fortæller dine svar om dig og din styrke?


Udvikling af styrker
De fleste mennesker er ofte yderst bevidste om deres svage sider og bruger mange kræfter på at udvikle dem ud fra en antagelse om, at det er indenfor deres svage områder, at det største udviklingspotentiale findes. Alex Linley, der er forsker i positiv psykologi hævder det modsatte: Nemlig at dit største udviklingspotentiale findes der, hvor du i forvejen er stærk, at dine styrkeområder er det bedste udgangspunkt for personlig vækst, og jo mere du udvikler dine styrker ved at give dem opmærksomhed og bruge dem på nye måder, jo større mulighed har du for at blive virkelig god til og glad for det, du gør.

Det betyder ikke, at du skal ignorere dine svagheder. Der kan være relevante og nødvendige årsager til at arbejde med en svaghed for eksempel, hvis den står i vejen for, at du kan lykkes i dit job. Men vi falder let i den fælde at bruge enorme ressourcer på at overvinde vores svagheder til trods for, at der ville være mere vundet ved at udvikle vores styrker. Så det er igen et spørgsmål om at finde den rette balance.

Du kan bruge følgende spørgsmål som inspiration til at finde måder at udvikle dine styrker på:

  • Hvordan kan du bruge din styrke på nye måder?
  • Hvad kan styrken hjælpe dig med at opnå?
  • Beskriv et mål, der er vigtigt for dig. Hvordan kan din styrke hjælpe dig med at nå målet?
  • Hvad er det første skridt, du vil tage? Hvornår vil du gøre det?

Lær at tænke fleksibelt - og undgå tankefælder

 
Fleksibel tænkning er en af de faktorer, der er med til at gøre dig mere robust, og det gode er, at du kan træne det. Ofte vil du opleve, at dine tanker er hjælpsomme og giver dig troen på, at du sagtens kan løse den udfordring, du står overfor. Og andre gange gør de dig usikker og får dig til at tro, at det går galt, eller at du ikke er dygtig nok.

Dine tanker kan være sande eller udtrykke grader af sandhed, eller de kan være fælder, som skaber unødvendig frygt, frustration, usikkerhed eller mindsker din motivation og koncentration. Tankefælder er kort sagt dine automatiske negative eller ængstelige tanker, som ofte ikke stemmer overens med virkeligheden, og som hæmmer dig i dit virke.

Når du får indsigt i dine automatiske tankefælder, hjælper det dig til at få et mere realistisk billede af din situation. Det giver dig større mulighed for at finde nye måder at handle på, som er hjælpsomme for dig.

Genkend dine tankefælder
Alle mennesker ryger i tankefælder, og de dukker især op i pressede eller problematiske situationer. Ofte viser det sig, at vi tenderer til at falde i de samme to eller tre stykker. Her kan du se de mest generelle tankefælder. Prøv undervejs at tænke på eksempler, hvor du selv er røget i en tankefælde, og hvilke tankefælder du kan nikke genkendende til.

Overgeneralisering: Du drager forhastede og omfattende negative konklusioner på basis af enkeltstående hændelser. F.eks. Jeg fik ikke den stilling – nu bliver jeg aldrig til noget.

Tunnelsyn: Du ser udelukkende de negative aspekter i situationen. F.eks. Hun gik, mens jeg talte på afdelingsmødet – mit indlæg må være virkelig uinteressant.

Personalisering: Du tillægger andre ansvaret for de positive begivenheder og giver dig selv ansvar/skyld for de negative begivenheder. F.eks. Hvis vi ikke leverer denne opgave til et 12-tal, er det min skyld.

Sort/hvid tænkning: Du tænker i ekstremer. Enten er jeg en succes eller en fiasko. F.eks. Hvis jeg laver en fejl, er jeg uduelig.

Tankelæsning: Du tror du ved, hvad andre tænker. F.eks. Jeg fik ikke tilbudt opgaven – helt sikkert fordi min leder ikke tror, at jeg kan løfte den.

Følelsesmæssig ræsonnement: Du drager konklusioner på baggrund af subjektive oplevelser og følelser. Du ser ikke objektivt på situationen eller overvejer, om andre ser den anderledes. F.eks. Hun siger ikke godmorgen til mig – jeg betyder ingenting.

Katastrofetænkning: Du forudser alverdens ulykker. Du glemmer at tage mere realistiske muligheder i betragtning. F.eks. Hvis jeg ikke lykkes med opgaven, vil mine kolleger se ned på mig og min chef vil afskrive mig.

Øv dig
Her er to forskellige øvelser, som kan hjælpe dig med at blive klogere på dine tankefælder og træne dig i at tænke mere fleksibelt.

 

ØVELSE: Udforsk dine tankefælder
Vi har samlet nogle spørgsmål, som kan udfordre og give nye perspektiver på den tankefælde, som du er faldet i. Spørgsmålene kan hjælpe dig med at tolke og analysere det, du tænker, så det giver et mere retvisende og realistisk billede af situationen - ligesom i en retssal, hvor advokaten søger beviser. 

Tag udgangspunkt i en tankefælde:

1. Hvad taler for, og hvad taler imod det, du tænker?  Hvilke beviser har du for, at situationen hænger sådan sammen? Hvilke beviser har du for det modsatte?

 2. Er der en alternativ forklaring? Er der andre måder, du kunne opfatte situationen på? Hvad ville andre sige?

 3. Hvad er konsekvensen af, at du tænker på den måde?  Hvad ville der ske, hvis du ændrede din måde at tænke på? Hvilke fordele vil der være for dig ved at ændre den måde, du ser situationen på?

4. Hvad er det værste, der kan ske? Kunne du leve med det? Hvad er det bedste, der kunne ske? Hvad er det mest realistiske? Hvad kan du gøre ved det?

 5. Hvad ville være en mere hensigtsmæssig måde at se situationen på? Hvilke råd ville du give en ven i samme situation?

 

ØVELSE: Træn dig i at tænke fleksibelt
Du kan arbejde med dine tankefælder på forskellige måder. En metode til at begynde at tænke mere fleksibelt er denne øvelse, som hjælper dig til at lære at genkende tankefælder og udfordre dem på en måde, så du begynder at tænke mere fleksibelt. Ved at følge de fire spørgsmål bliver du bedre i stand til at identificere en af dine tankefælder, se hvad den gør ved dig følelses- og adfærdsmæssigt, og forstå hvordan du kan handle anderledes på en mere konstruktiv måde. 

Find en situation, hvor du er faldet i en tankefælde:

 1. Hvad skete der?     

 2. Hvad var din umiddelbare tanke? Hvad sagde du til dig selv? Jeg tænkte ...

 3. Hvilke følelser og hvilken adfærd resulterede det i? Det fik mig til at ...

 4. Hvad kunne du ellers have tænkt, som var mere realistisk, hensigtsmæssigt eller bare anderledes?


Tal med nogen
Det kan være en god idé at dele dine observationer og refleksioner omkring dine tankefælder med en sparringspartner. Det kan være en god kollega, en ven, eller du kan få en sparring med en rådgiver i PRO.

Få sparring om din trivsel
Som medlem kan du få en gratis TrivselsSparring hos en af vores rådgivere. De er erfarne sparringspartnere, når det gælder trivsel og robusthed og kan hjælpe dig med at blive klogere på dine tankefælder.

Læs om TrivselsSparring

Styrk dine relationer

Det er i samspillet med andre, at vi påvirkes og udvikler os. Gode relationer giver os energi, får os til at løse udfordringer og til at trives og præstere bedre. Hvis relationerne derimod tærer, så hiver de energi ud af os og kan være virkelig opslidende, og i værste fald få os til at mistrives og brænde ud.

Der er en sammenhæng mellem gode relationer, større mental robusthed og bedre trivsel. Det er især tætte og meningsfulde relationer som skaber den største robusthed. Gode og energigivende relationer i den nære familie, blandt venner og på arbejdet har en central betydning. Du kan tåle mere, hvis du har gode og beskyttende relationer som du kan støtte dig til og bede om hjælp i pressede situationer.

ØVELSE: Øv dig i at styrke dine relationer

Hvis du vil arbejde på at styrke dine relationer og samtidig træne din evne til at række ud til andre, så er denne værdsættende øvelse en måde, som kan bringe jer tættere sammen. Ved at udtrykke din påskønnelse og taknemmelighed hjælper det til at gøde relationen. 


Følg punkt 1-5.

  1. Vælg en person som du gerne vil påskønne
  2. Hvad er du specifikt taknemmelig for hos denne person?
  3. Hvad gør og siger personen, som du værdsætter?
  4. Hvordan påvirker det dig?
  5. Hvordan vil du konkret tage kontakt med personen og få det sagt?

Læg mærke til, hvad der sker med relationen, når du påskønner den anden.


Gør noget ved de relationer, der dræner dig for energi
Det kræver mod og for nogle kan det være konfliktfyldt at tage skridt til at gøre noget ved de relationer, som tærer. Er det perifere relationer som i dagligdagen ikke har indflydelse på det, du skal præstere og din trivsel generelt, kan du dog opleve, at det er en lettelse at give slip på relationen eller afbalancere den energi, du putter i den.

Står du i en situation, hvor relationen dræner, og den samtidig er vigtig og afgørende for din præstation og trivsel, er det en god idé at blive mere bevidst om relationen, og hvad du kan gøre. Overvej: Hvad er det, der dræner? Hvad skal der til for, at det kan det blive en god relation? Hvad vil jeg konkret gøre? Hvilken positiv forskel vil dette betyde for mig selv og for relationen? Hvad er det første vigtige skridt jeg vil tage? Hvem kan evt. hjælpe mig?

 

Find mening i dit arbejde

Er dit arbejdsliv meningsfyldt? Føler du, at dit job giver mening og du i dit arbejde yder et værdifuldt bidrag, der får dig selv og andre til at vokse? Arbejder du ud fra bevidste valg eller halser du rundt og har svært ved at se formålet med det, du gør?

Oplevelsen af at have et meningsfyldt arbejdsliv har stor betydning for vores arbejdslyst og arbejdsglæde. Når vi finder mening i arbejdet, motiverer det os. Især når vi kan se, at vi bidrager med noget værdifuldt i en større sammenhæng. Vi bliver mere stolte og det meningsfulde påvirker vores engagement og evne til at skabe bedre resultater.

At udføre et arbejde, der giver mening og som har et klart formål, har en afgørende betydning for vores arbejdsglæde og mentale robusthed.

Du definerer selv, hvad der er meningsfuldt for dig, men her er et bud på, hvad der skal være tilstede. Ifølge DPU har man mening i arbejdslivet, når man oplever, at man indgår i og er med til at skabe en større social sammenhæng ved at:

  1. man kender og bruger sine unikke styrker og talenter
  2. give sit særlige bidrag til verden
  3. arbejde i et produktivt arbejdsfællesskab
  4. skabe reel værdi for virksomhedens kunder og omverden


Kilde: Ib Ravn/DPU


Hvad arbejder du for?
Hvis du vil øve dig i at finde mening i dit arbejde, kan det hjælpe at ændre fokus fra hvad du laver? til hvorfor du laver det? Når vi skal fortælle andre, hvad vi laver, fortæller vi ofte om, hvad vi arbejder med. Vi fremhæver vores titel og vores ansvarsområder – og fortæller måske, hvilken uddannelse vi har. Det kan for eksempel lyde således:

”Jeg er jurist og arbejder med ansættelseskon­trakter” eller ”Jeg er butikschef og arbejder med modetøj” eller ”Jeg er projektmedarbejder og arbejder med CSR”.

Når vi skal uddybe, hvad vi laver, fortæller vi ofte om en række opgaver, der knytter sig til vores ansvarsområder. Hvis vi i stedet for at beskrive, hvad vi arbejder med, vender fokus mod det vi arbejder for, får vi fat i formålet med vores arbejde.

Vi får tænkt over, hvad meningen egentlig er med alle de opgaver, vi udfører til dagligt? Hvorfor er vores arbejde væsentligt? Hvordan skaber vi værdi for andre med det, vi gør?

Når vi får fat i, hvad vi arbejder for, kan man sige, at vi får fat i vores personlige formål med at gå på arbejde – og det er stærkt tilfredsstillende og engagerende både for os selv og for andre. Vi får en indre pejling, der gør, at vi naturligt tilegner os mere viden og finder nye måder at løse problemer og dække behov på.

For mange mennesker kræver det indre granskning at finde frem til, hvad de arbejder for. Det er ikke noget, vi nødvendigvis tænker over til dagligt, og vi er ikke vant til at få stillet spørgsmålet.

Herunder kan du se nogle eksempler på at arbejde med noget og at arbejde for noget:

  • En salgschef arbejder med salg af IT-løsninger, men arbejder for at gøre hverdagen nemmere for mennesker.
  • En servicemedarbejder arbejder med rengøring af hospitaler, men arbejder for at give syge mennesker livskvalitet og omsorg.
  • En institutionsmedarbejder arbejder med børn, men arbejder for at udvikle børns fantasi.
  • En CEO arbejder med ledelse, men arbejder for at skabe nye muligheder for mennesker, der ønsker at gøre en forskel.

Hvad giver mening for dig?

Det meningsfulde er med til at styrke din robusthed. Hvis du kan se en højere mening med dit arbejdsliv er det med til at gøre dig mere mentalt robust. Jo bedre dit job hænger sammen med dine styrker og den værdi du skaber, jo bedre trives du og kan håndtere de udfordringer, der dukker op.

ØVELSE: Find mening

Når du har truffet et reflekteret, bevidst valg om, hvorfor du gør, som du gør,kan du langt nemmere finde gejsten og meningen med arbejdet. Formålet med denne øvelse er at sætte gang i en tankeproces, så du får mere indsigt i, hvad der giver mening for dig.

Tænk på dit konkrete job og overvej:

  • Hvorfor søgte jeg dette job?
  • Hvorfor er jeg her stadig?
  • Hvad arbejder jeg for? (mit formål)
  • Hvad vil jeg gerne bidrage med?
  • Hvad er vigtigt, at jeg bruger mit arbejdsliv og liv på for at føle, at det har været værdifuldt?
  • Hvad vil jeg gerne huskes for?
  • Hvad vil jeg gerne have mere af i mit arbejdsliv og liv?
  • Hvordan kan jeg skabe mere mening, og hvad vil det betyde for mig?
  • Hvad er jeg blevet klogere på ud fra mine svar?


Del dine tanker med en sparringspartner
Det kan være en god idé at dele dine refleksioner om, hvad der skaber mening for dig. Det kan være sammen med en god kollega, en ven, eller du kan få en sparring med en ledelsesrådgiver i Lederne. 

Som medlem kan du bestille en gratis TrivselsSparring. Her kan du tale med en erfaren sparringspartner om, hvordan du bedst styrker din trivsel og robusthed. 

Læs om TrivselsSparring

Flere værktøjer til selvudvikling

Find dine styrker

Kend dine personlige værdier 

Sådan skaber du trivsel i arbejdsdagen

Travlhed, forstyrrelser og forandringer er et vilkår for mange. Her får du en række gode råd fra PRO til, hvordan du skaber dig overblik og arbejdsro i hverdagen, så du kan trives og præstere bedst muligt.  

Brug tid på planlægning og prioritering 
Skab dig et overblik over, hvilke opgaver du har lige nu. Hvad er de vigtigste? Hvilke opgaver haster? Skriv ned og visualiser dine opgaver, derved får du et godt udgangspunkt for at tage en dialog med din chef eller dine medarbejdere om jeres mål, opgaver og prioritering, og hvilke muligheder der er for at løse dem. Vi har udviklet værktøjet ”Prioritér dine opgaver”, som du kan hente nedenfor.

Værktøj - trivsel og stress 

Download værktøjet ”Prioritér dine opgaver” (pdf)

Når du har fået overblik over dine opgaver, kan du spørge dig selv; Hvilke opgaver giver mig energi? Hvilke opgaver trives jeg med? Giver dette overblik mig anledning til at ændre noget i min prioritering i forhold til min trivsel? Hvis ja, hvad er så mit første skridt?


Brug dine styrker i hverdagen
Når du tager afsæt i dine styrker, så udvikler du dig hurtigere, du præsterer bedre, og du trives bedre end når du fokuserer din energi på at udvikle dine svagheder. Dine styrker er noget andet end dine kompetencer. Hvis du ikke allerede er bevidst om dine styrker, så brug tid på at lære dem at kende.

Find dine styrker her

Jo mere du udvikler dine styrker ved at give dem opmærksomhed i hverdagen og bruger dem på nye måder, jo større mulighed har du for at blive virkelig god til og glad for det, du gør.

Hold dine arbejdsopgaver op mod dine styrker og kig på, om der er overensstemmelse. Hvordan understøtter dine arbejdsopgaver det, der motiverer dig? Er der sammenhæng mellem det, du får energi af, og det, du laver? Hvad kan og vil du selv ændre? Hvordan kan din chef eventuelt hjælpe dig?


Få indflydelse på din egen tid
Tiden er dyrebar og en knap ressource. Når vi trives, er det fordi, vi bruger vores tid til at nå hen imod de mål, vi gerne vil nå. Få så vidt muligt kontrol og indflydelse på din egen tid – det giver ro. Book ”lufthuller” i din kalender, som du kan bruge på egen refleksion eller ting, du ikke havde forudset.


Brug din bedste tid til det vigtigste
Hvornår på dagen føler du dig mest frisk? Læg dine vigtigste eller mest krævende opgaver der, hvor du er mest effektiv. Vær bevidst om, hvornår det er bedst at bede andre om hjælp til en opgave, og hvornår du bruger tid på noget, som du ligeså godt kunne uddelegere til en medarbejder eller kollega.


Få styr på forstyrrelserne
En stor kilde til forstyrrelser er telefonen og de e-mails, der konstant tikker ind og hiver efter din opmærksomhed. Læg en plan for, hvornår og hvordan du vil håndtere dem, så de får det fokus, de har brug for og ikke opfattes som distraherende. Sæt eventuelt faste tidspunkter af i løbet af dagen, hvor du behandler e-mails og giver dem fuldt fokus. Sortér dem efter, hvilke du straks skal handle på, hvilke der kan vente og hvilke, der bare er til orientering. 

Hvilke andre forstyrrelser og tidsrøvere er der i din hverdag? Hvilke vil du gerne gøre noget ved? Hvad vil det betyde for din trivsel? Hvad vil du konkret gøre, og hvem kan hjælpe dig?

Vær nærværende
Nærvær er vigtigt i dit arbejdsliv og i de mange relationer, som du indgår i. Men nærværet i nuet kan nemt forsvinde i en hverdag med mange forstyrrelser eller ting du lader dig distrahere af, og det kan have stor indflydelse på din trivsel og arbejdsglæde.

Der kan være flere måder at skabe mere nærvær i forhold til dig selv og dine relationer. En af metoderne er mindfulness, hvor du via meditation kan træne sig til en større indre ro, og få mere kontrol og tankemønstre og følelser. Træningen har blandt andet betydning for din mentale robusthed, koncentration, hukommelse og glæde.

Læs mere om mindfulness

Prøv en guidet meditation

Gør dit job til dit drømmejob

Har du mistet gejsten i dit job? Giver jobbet ikke længere mening eller føler du, at du trasker uinspireret rundt i en trædemølle? Så er det på tide at gøre noget aktivt for at forme dit job, så det passer bedre til dig - og får energien tilbage.

Udgangspunktet for at få det bedste ud af det job, du allerede har, er at begynde med at tænke på dig selv som en jobentreprenør. En der skaber sit eget inspirerende og engagerende job. Det er det tankesæt, du skal have fat i for at bevæge dig i den rigtige retning. Nedenfor følger nogle gode råd, der kan spore dig ind på dette tankesæt.

Hvad er du god til?
Sæt tid af til refleksion. Tænk over, hvad du har lært, fordi du var nødt til det, og fordi jobbet krævede det. Og tænk over, hvad du har lært, fordi du simpelthen havde et talent, en trang og en naturlig nysgerrighed og energi til det. Find ud af, om du som hovedregel trækker på dine tillærte kompetencer i dit nuværende job, eller om du bruger dine naturlige styrker. Skriv gerne en liste med alle dine opgaver ned. Hvordan ser fordelingen ud? Hvilke opgaver giver dig energi?

Prioritér de opgaver, der giver energi
Sørg for at bruge flest kræfter på de opgaver, der vækker dit engagement og giver dig energi. Det er her, du kan skabe mest værdi for dig selv, for andre og for virksomheden. Find ud af, hvilke opgaver du på egen hånd kan få til at fylde mere eller mindre. Overvejelserne skal i sagens natur støtte op om virksomhedens mål og strategi.

Er der overensstemmelse mellem dine værdier og dine opgaver?
Hold dine opgaver op imod dine værdier. Hvordan understøtter opgaverne det, der er vigtigt for dig? Værdierne er dit kompas, og når du ser sammenhængen mellem det, du står for, og det du laver, bliver meningen med jobbet tydeligere.

Lær dine personlige værdier at kende

Er der mulighed for passion i dine arbejdsopgaver?
Hold dine opgaver op imod det, du brænder for – din passion eller store interesse. Hvornår føles jobbet som en spændende leg? Hvad pirrer din nysgerrighed? Undersøg det og opsøg det. Lær noget nyt. Helst hver dag!

Hvilke samarbejdsrelationer er gode og energigivende?
Reflektér også over dine samarbejdsrelationer på jobbet. Hvornår blomstrer du i mødet med en kollega eller samarbejdspartner? Og hvornår forsvinder energien og inspirationen? Dyrk dine bedste og mest positive relationer systematisk. Tag initiativ til projekter med folk, du kan lide og har respekt for. Og opsøg feedback fra dem. Find ud af, hvilken værdi I kan skabe sammen.

Få chefen til at hjælpe dig med at gøre dit job til dit drømmejob
Din chef kan hjælpe med at skabe dit drømmejob til gavn for jer begge og for virksomheden. Fortæl hvilke opgaver, du er særlig god til at løse. Kom med konkrete eksempler og forslag. Vær også konkret, når du fortæller, hvad du gerne vil fritages for. Det er vigtigt, at denne samtale handler om dine ambitioner og dit drive – ikke om din demotivation. Du skal først tale med din chef om de opgaver, du gerne vil lægge fra dig, når du har fortalt om de opgaver, du ønsker at tage på dig, og når du har fortalt om det, du brænder for, og hvilken værdi du på den baggrund kan skabe for virksomheden.