Mine fordele
Som medlem af Lederne Pro har du adgang til en masse fordele.
Dine fordele afhænger af, om du er medlem af Lederne Pro, Lederne A-kasse eller begge dele.
Som medlem af Lederne Pro har du adgang til en masse fordele.
Dine fordele afhænger af, om du er medlem af Lederne Pro, Lederne A-kasse eller begge dele.
Det er væsentligt for os, at du får den karriere, du drømmer om. Hvad enten du er opsagt, jagter nye udfordringer eller er i tvivl om, om du er på rette hylde, så tilbyder vi dig individuel sparring med en karriererådgiver. Vores professionelle karriererådgivere ved, hvad det kræver at lande et lederjob og kan hjælpe dig med alt fra den første kompetenceafklaring til den afgørende forberedelse inden en jobsamtale. Kort sagt hjælper vi dig med at kortlægge og opfylde dine karrieredrømme.
Afklaring
Det er afgørende for din jobsøgning og karriere, at du er bevidst om dine faglige og personlige kompetencer. Vi hjælper dig med at kortlægge dine kompetencer og sætte ord på din viden og færdigheder. Sammen finder vi ud af, hvad der motiverer og engagerer dig, og du får en strategi for, hvordan du kan realisere dine karrieremæssige mål.
Jobsøgning
Første skridt på vejen mod et nyt job er en god ansøgning og et godt CV. Vi guider dig til at skrive en ansøgning, der bliver læst, og opstille et professionelt CV. Står du over for en jobsamtale, klæder vi dig på til samtalen og sikrer, at du føler dig klar til opgaven.
LinkedIn guide og webinar
En god LinkedIn-profil kan være afgørende for din karriere. Vi har derfor lavet en guide og et webinar med tips og tricks til, hvordan du bygger en professionel LinkedIn-profil, der kan bringe dig videre i karrieren. Du får også konkrete råd til, hvordan du bruger din profil til at netværke og brande dig selv digitalt.
Juridisk rådgivning fra os betyder færre problemer for dig. Som medlem af Lederne Pro har du fra dag ét vores stærke hold af jurister i ryggen. Vi dækker alle de situationer, du kan havne i arbejdsmæssigt – hvad enten du får nyt job, har en uoverensstemmelse med din arbejdsgiver eller bliver opsagt, så kan du få rådgivning af os. Vores jurister ved, hvad de skal kigge efter i en kontrakt – de kender faldgrupperne og ved, hvad der er vigtigt at få med. De ved også, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvor uoverensstemmelserne oftest opstår.
Kom hurtigt videre
Vi svarer på juridiske problemstillinger og andre rådgivningsspørgsmål vedrørende din ansættelse inden for 24 timer på hverdage. Det betyder for eksempel, at hvis du får nyt job, så ser vores jurister din kontrakt igennem inden for 24 timer på hverdage. Vi tjekker for eksempel klausuler, ferie og alt det med småt, så du ved, hvad du skriver under på.
Det samme gælder, hvis du bliver opsagt. Så snart du har din opsigelse i hånden, sender du den til os. Så ser vi den igennem inden for 2 hverdage – så kan du føle dig sikker på, at dine rettigheder bliver overholdt, og din fratrædelsesgodtgørelse lever op til reglerne.
Samtidig vurderer vores jurister, om der er juridisk grundlag for at forfølge sagen, og bliver det nødvendigt, fører vi din retssag uden omkostninger for dig – så langt det giver mening.
Som medlem af Lederne Pro kan du få individuel rådgivning fra en af vores professionelle lønrådgivere. Vi kender alt til reglerne for løn, forhandling, bonus og personalegoder. Så hvad enten du skal forhandle løn i forbindelse med et nyt job eller skal til den årlige lønforhandling, så hjælper vi dig med at få mest mulig ud af situationen.
Få det du er værd
Lederne Pro's lønrådgivere hjælper dig med at sætte et realistisk mål og finde argumenterne for, at du skal have mere i løn. Sammen taler I om processen, lægger en taktik og udarbejder en køreplan for, hvordan du opnår et tilfredsstillende resultat. Inden selve lønforhandlingen gennemgår du sammen med rådgiveren metoder til, hvordan du bedst fremfører dine argumenter. Du får også mulighed for at øve din strategi, spørgsmål og svar sammen med rådgiveren.
Logbog til lønforhandling
Med Lederne Pro's logbog til lønforhandling får du et konkret værktøj, som hjælper dig med at holde styr på dine succeser og de ændringer, der sker med dit ansvarsområde og dine arbejdsopgaver. Du kan med fordel bruge logbogen til lønforhandling, udviklingssamtaler og ved jobskifte.
Vi tilbyder dig professionel hjælp til undgå og overvinde stress. Hvad enten du har brug for en forbyggende samtale, føler dig presset og stresset eller du er sygemeldt og på vej tilbage på arbejdsmarkedet, så kan du få personlig rådgivning af os. Vi hjælper dig med at få overblik over dine muligheder og guider og vejleder dig i forhold til lige præcis den situation du er i.
Uddannelsesrådgivning
Hos Lederne Pro kan du få rådgivning specielt rettet mod offentligt finansierede uddannelser. Vores rådgivere hjælper dig med at afdække dine behov og guider dig til at vælge den helt rigtige uddannelse for dig.
Kurser og uddannelse målrettet ledere
Når du vil opdatere, udvikle eller vedligeholde dine kompetencer, har vi den helt rigtige uddannelse til dig. Hos Ledernes KompetenceCenter får du kurser og uddannelser målrettet dig, der er eller gerne vil være leder. Som medlem får du oven i købet rabat på dine kurser og uddannelser.
> Kontakt en uddannelsesrådgiver
Vi holder dig opdateret om, hvad der sker i Lederne Pro og på karrierefronten. Det sker i et nyhedsbrev målrettet Lederne Pro's medlemmer som sendes direkte til din mailboks. Som medlem af Lederne Pro får du også adgang til Ledelse i Dags store base af videnskabelige artikler, som du kan bruge til inspiration og karriereudvikling.
Ledelse i Dags vidensdatabase
Med et medlemskab af Lederne A-kasse er du sikret dagpenge, hvis du mister dit job. Du er også sikret professionel hjælp til at komme i arbejde igen og muligheden for at tegne en attraktiv lønsikring, som kan redde din økonomi, hvis uheldet er ude.
A-kasse
Med sine mere end 130.000 medlemmer er det en af landets største og samtidig en af de billigste a-kasser på markedet. Herudover er Lederne A-kasse blandt de bedste til at få ledige medlemmer i arbejde igen. Bliver du ledig, har A-kassen en række tilbud, som du frivilligt og efter behov kan benytte dig af. Du kan blandt andet få sparringssamtaler og deltage i faglige workshops og webinarer. Tilbuddene kan benyttes både i opsigelses- og ledighedsperioden.
Et medlemskab af Lederne A-kasse giver dig mulighed for:
Læs mere om efterlønsordningen
Lederne Pro Tillægsforsikring
18.866 kr. om måneden i dagpenge før skat er ikke nødvendigvis nok til at dække alle faste udgifter. Derfor tilbyder vi dig at tegne en lønsikring.
Lederne Pro's tillægsforsikring er en af de bedste og billigste på markedet. Samtidig giver vi dig mulighed for selv at sammensætte din lønsikring, så den passer til lige netop dig og din families behov. Det er således op til dig, hvor meget du vil have udbetalt (dog maks. 90 procent af din løn), hvornår du vil have den første udbetaling, og hvor længe udbetalingen skal fortsætte. Lederne Pro Tillægsforsikring udbydes i samarbejde AmTrust.
Privatforsikringer
Som medlem af Lederne Pro kan du tegne en bred vifte af privatforsikringer med rabat. Erfaringerne viser, at du kan spare op til 30 procent i forhold til de normale priser, når du samler mindst tre forsikringer hos vores forsikringspartner Gjensidige.
Læs mere om Lederne Pro's privatforsikringer
Lederne Pro Helbredssikring
Lederne Pro Helbredssikring er et supplement til den offentlige sygesikring og træder til, når du har behov for ekstra hjælp til hurtig behandling. Forsikringen sikrer dig adgang til hurtig undersøgelse og behandling, hvis du bliver syg eller har gener efter en ulykke. Forsikringen udbydes i samarbejde med PFA.
Læs mere om Lederne Pro Helbredssikring
Lederne Pro Ulykkesforsikring
Med en heltidssulykkesforsikring er du sikret, hvis du kommer ud for en ulykke, ligegyldigt om ulykken sker i arbejdstiden eller i fritiden. Forsikringen dækker i hele verden og kan tegnes, uden at du behøver at afgive helbredsoplysninger. Lederne Pro Ulykkesforsikring inkluderer Strakserstatning og udbydes i samarbejde med Danrisk/AIG til en meget konkurrencedygtig pris.
Læs mere om Lederne Pro Ulykkesforsikring
Lederne Pro Pension
Med Lederne Pro Pension får du en individuel pensionsordning, som du kan udvide og tilpasse, så den passer til dig og din families behov for opsparing og forsikring. Lederne Pro Pension kan anvendes både som arbejdsmarkedspension og som privat pensionsordning. Lederne Pro Pension udbydes i samarbejde med PFA.