Nyheder
02. maj 2018
I weekenden blev der indgået forlig på de tre offentlige overenskomstområder, der omfatter alle ansatte i staten, regionerne og kommunerne, herunder også offentligt ansatte, som er medlemmer af PRO. Læs her hvad det betyder for dig.
Hovedtrækkene for offentligt ansatte, der er medlemmer af PRO, er:
Nu udestår så organisationsforhandlingerne
Hvad betyder det? Selvom der er indgået forlig på de tre store overenskomstområder, skal der stadig forhandles. PRO har 11 specifikke aftaler for forskellige faggrupper, som er ansat på det offentlige område. Disse aftaler skal også fornyes inden for den ramme, som er givet i forligene.
PRO har fem aftaler på statens område, tre på det kommunale område og tre på det regionale område. Tilsammen er der ca. 1.000 af vores offentligt ansatte medlemmer, som er omfattet af de nævnte 11 aftaler.
Forhandlingerne af de 11 aftaler vil formentlig blive afsluttet inden sommerferien, men inden ændringerne - som aftales både i de organisationsspecifikke forhandlinger og dem, der allerede er aftalt i de tre ovennævnte ”store forlig” - kan implementeres, skal der stemmes om resultaterne ved urafstemning. Når medlemmerne i de respektive fagforbund har godkendt resultatet, er aftalerne helt på plads og kan implementeres.
Stillingtagen til overenskomstresultatet sker ved en bestyrelsesbeslutning i PRO. Vi forventer, at bestyrelsen godkender resultatet.
De offentligt ansatte medlemmer, som ikke er omfattet af PRO's specifikke aftaler, får de forbedringer, som gælder for de organisationsaftaler, de er ansat i henhold til. For eksempel: Hvis du er ansat under overenskomsten for akademikere i staten, så bliver du automatisk omfattet af de forbedringer af vilkårene, som er aftalt i tilknytning til den AC-overenskomst.
Vi informerer selvfølgelig om både de 11 aftaler og øvrige forhold, når urafstemninger og alle aftaler er på plads og klar til implementering.
Hvis du har spørgsmål, må du endelig kontakte os.
Kontakt os (log ind med NemID)
Se alle aftalerne her:
Læs OK18-aftalen for Regionerne
Læs OK18-aftalen for Kommunerne
Læs OK18-aftalen for Staten
Vi er eksperter i dine ansættelsesvilkår og står altid klar til at hjælpe dig med dine specifikke behov. Skriv til os og få svar inden for 24 timer på hverdage.
Få juridisk rådgivningFortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.
Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os