Coronavirus: Spørgsmål og svar

Arbejdsgivere er forpligtet til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og dermed også sikre medarbejderne mod smitte med COVID-19. Derudover er det rent økonomisk i arbejdsgiveres interesse at undgå smitte på arbejdspladsen. Et tilbud om vaccine på arbejdspladsen vil normalt være et personalegode, som medarbejderne kan vælge at tage i mod eller ej. Der er ikke på nuværende tidspunkt lovgivning, der giver arbejdsgivere ret til at kræve, at medarbejdere vaccineres mod COVID-19 (eller andre sygdomme).

Et krav om vaccine vil efter Ledernes vurdering ikke være proportionalt i forhold til arbejdsgiveres forpligtelser til at sikre arbejdsmiljøet, eller undgå de økonomiske konsekvenser smitte på arbejdspladsen kan have. Det vil derfor ikke være sagligt, hvis en arbejdsgiver kræver, at medarbejdere vaccineres (vurderingen kan være en anden for medarbejdere ansat i sundhedssektoren). Du kan altså ikke pålægges at blive vaccineret, hvis du ikke ønsker det.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, om du er vaccineret mod COVID-19 eller ej. Det vil være i strid med lov om helbredsoplysninger og databeskyttelsesreglerne, hvis din arbejdsgiver kræver oplysninger om dette.

Det må forventes, at der bliver stillet krav om vaccine før indrejse i flere lande, og du kan derfor være forhindret i at opfylde dine forpligtelser over for din arbejdsgiver, hvis du ikke kan dokumentere, at du er vaccineret. 

Der er ikke lovgivning, der giver arbejdsgivere ret til at kræve vaccination af deres medarbejdere, men hvis du nægter at blive vaccineret, er der er en risiko for, at du kan anses for selvforskyldt fraværende, når du ikke kan rejse for din arbejdsgiver. Det kan indebære ansættelsesmæssige konsekvenser for dig, hvilket i sidste ende kan medføre en saglig opsigelse. Hvis du nægter at blive vaccineret, bør du drøfte med din arbejdsgiver, om du kan varetage andre opgaver, der ikke forudsætter vaccination.

Tjenesterejser anses for at være nødvendige rejser og de kan derfor gennemføres til lande og regioner, hvor Udenrigsministeriet ellers fraråder alle ikke-nødvendige rejser (orange områder). Din arbejdsgiver kan godt kræve, at du tager på tjenesterejse til de områder, der ikke er på Udenrigsministeriets liste over særlige risikoområder og der gælder særlige regler om isolation efter hjemkomst efter en tjenesterejse. Udenrigsministeriet opdaterer løbende risikoområderne på deres hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der giver forældre ret til barselsdagpenge, hvis de – ulønnet - må blive hjemme og passe børn som følge af Corona. Aftalen skal vedtages ved lov, førend der kan rejses krav om barselsdagpenge. Indholdet af aftalen og kravene til at få barselsdagpenge er følgende (med forbehold for den endelige vedtagelse af loven):

Ordningen gælder for forældre til børn, der sendes hjem fra skole eller institution efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne, også selvom børnene ikke har symptomer. Derudover gælder den for forældre til børn, der er konstateret smittet med Corona.

Ordningen gælder for forældre til børn til og med 13 år.

Der kan tildeles i alt 10 arbejdsdages barselsdagpenge pr. barn. Der gives kun støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Det vil sige, at et forælderpar der deler pasningen af et barn, tilsammen kan søge om 10 dages barselsdagpenge.

En forælder skal være i ansættelse for at kunne gøre brug af ordningen.

Hvis forældrene bor sammen, er det en betingelse, at ingen af dem har mulighed for at få løn under pasningen, dvs. at ingen af dem har mulighed for hjemmearbejde med løn eller ret til omsorgsdage eller afspadsering, som kan bruges til at passe barnet. Det er en betingelse, at der ikke holdes betalt ferie under pasningen.

Hvis barnet er smittet med Corona, er det også en betingelse, at forældrene har brugt 1. og 2. sygedag, hvis de har ret til dem.

Forældrene skal kunne dokumentere, at barnet er sendt hjem fra skole eller institution på grund af et konkret smittetilfælde. Datoen for hjemsendelsen skal fremgå. Hvis der er tale om, at barnet er smittet med Corona, skal der fremlægges dokumentation for en positiv Coronatest. Endelig skal forældrene på tro og lov erklære, at de ikke modtager løn for de dage, de søger om barselsdagpenge for.

Hvis forældrene er samlevende, skal der fremlægges en erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, at de ikke har tilgodehavende omsorgsdage eller afspadsering, at de ikke har mulighed for at bruge 1. og 2. sygedag samt at der ikke betales løn eller andre ydelser til den forælder, der bliver hjemme for de dage, der søges om barselsdagpenge for.

Deler forældrene ikke bopæl, skal der kun fremlægges erklæring for den forælder, der søger om barselsdagpenge.

Barselsdagpenge udbetales direkte til den forælder, der søger.

Ordningen gælder til 30. juni, 2021.

Det er ikke en arbejdsgivers ansvar, at ansatte kan få passet deres børn, så du skal finde alternativ pasning, hvis din arbejdsgiver beder dig møde på arbejdet. Du kan selvfølgelig prøve at aftale fortsat hjemmearbejde eller finde en alternativ løsning med din arbejdsgiver, men du kan ikke nægte at møde på grund af børnene. Bemærk, at der kan være mulighed for at søge om barselsdagpenge. Læs mere om dette i afsnittet "Ret til barselsdagpenge, hvis dit barn er hjemsendt fra skole eller institution" ovenfor.

Det er ikke din arbejdsgivers ansvar, hvordan du transporterer dig til og fra arbejde, så du kan ikke afvise at møde på arbejde, fordi du ikke kan opfylde kravene til at benytte offentlig transport. Du kan forsøge at finde en anden transportmulighed, og alternativt prøve at aftale hjemmearbejde med din leder indtil du kan opfylde kravene.

Du kan ikke nægte at møde på arbejde på grund af din bekymring, medmindre du kan dokumentere at fremmøde udgør en fare for dit liv og helbred. Smitte med Corona vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at nægte fremmøde, medmindre du er særligt udsat, f.eks. fordi du har helbredsproblemer i forvejen. Du bør ikke nægte at møde på arbejde uden forudgående rådgivning fra vores ansættelsesretlige afdeling.

Din arbejdsgiver er forpligtet til at sørge for, at du har et fysisk sikkert arbejdsmiljø at vende tilbage til. Det kan f.eks. sikres ved at sørge for øget rengøring, afspritning og afstand mellem medarbejdere. Hvis I sidder for tæt, kan du tage kontakt til jeres arbejdsmiljørepræsentant og bede vedkommende bringe det op i arbejdsmiljøudvalget. Det kan være, at I kan spredes ud på flere kontorer, arbejde i skiftehold, skiftevis arbejde hjemmefra eller finde andre løsninger, der kan fungere på din arbejdsplads.

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad medarbejderne laver i deres fritid. Udfordringen i år er, at myndighederne har givet en kraftig opfordring til, at man bliver hjemme i 14 dages karantæne efter rejse til de lande, hvor unødige rejser frarådes. Det kan indebære, at du ikke kan møde på arbejde efter din ferie er slut, hvis karantæneperioden løber længere end din ferie varer. Din arbejdsgiver har krav på, at du møder på arbejde efter din ferie er slut, så I vil skulle drøfte hvad I gør, hvis du ikke kan møde efter ferien. Vores anbefaling er, at man afklarer dette allerede nu, så alle ved, hvordan de skal forholde sig efter ferien.

Som nævnt ovenfor kan en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad du laver i din fritid. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke ad egen drift kan være forpligtet til at oplyse det, hvis du rejser til et af de lande, hvor unødige rejser frarådes. Hvis du ikke oplyser det, vil din arbejdsgiver ikke kunne indrette arbejdspladsen efter det, hvilket kan betyde, at din arbejdsgiver ikke kan opfylde sin forpligtelse efter arbejdsmiljølovgivningen til at stille et sikkert arbejdsmiljø til rådighed for sine medarbejdere. Det er vores vurdering, at du er forpligtet til at oplyse om en sådan rejse, da du risikerer at tilsidesætte din loyalitetspligt overfor din arbejdsgiver, hvis du undlader det.

Hvis du rejser til et af de lande, hvor unødige rejser frarådes, vil din arbejdsgiver kunne kræve, at du holder 14 dages karantæne. Vi opfordrer til, at du inden du rejser, får talt med din arbejdsgiver om, hvordan du skal afholde karantænen. Hvis I kan aftale, at du arbejder hjemmefra, vil du har krav på almindelig løn under karantænen. Hvis det ikke er en mulighed, kan du holde ferie, afspadsering eller anden betalt frihed. Har du heller ikke den mulighed, vil din arbejdsgiver kunne trække dig i løn for karantæneperioden.

Hvis du ikke oplyser, at du har været afsted og heller ikke har været i karantæne, vil din arbejdsgiver kunne sende dig hjem og du risikerer at blive opsagt eller i værste fald bortvist. Dette kan ske, fordi du med din adfærd potentielt udsætter kollegaer for smitte og forhindrer din arbejdsgiver i at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkert. Bliver du opsagt eller bortvist, bør du altid kontakte os straks, så vi kan bistå dig.

Hvis du bliver syg, skal du orientere din arbejdsgiver. Hvis du er syg med Corona, vil du skulle overholde myndighedernes anvisninger om karantæne og raskmelding. Du skal være opmærksom på, at der er en risiko for, at din arbejdsgiver kan anse dig for selvforskyldt syg, hvis du har fået Corona i forbindelse med en rejse til et land, hvor unødige rejser frarådes. Det skyldes, at du kan anses for velvidende at have bragt dig selv i risiko for sygdom. Hvis du kan anses for selvforskyldt syg, vil du ikke have krav på løn under sygdommen.

I september 2020 trådte ordningen om midlertidig arbejdsfordeling i kraft, og den løber frem til udgangen af 2021. Ordningen er et midlertidigt supplement til den almindelige overenskomstbaserede adgang til arbejdsfordeling. 

Den midlertidige arbejdsfordeling giver arbejdsgiverne mulighed for at lade deres ansatte dele arbejdet mellem sig, når der i en periode er mindre arbejde. 

Når du som ansat ikke er på arbejde, kan din a-kasse udbetale supplerende dagpenge. 

Den midlertidige arbejdsfordeling gør det således muligt at nedsætte arbejdstiden uden at skulle afskedige medarbejdere.

Få information om den "almindelige" arbejdsfordelingsordning, der er overenskomstbaseret

Du vil have 24 timer på en hverdag til at beslutte, om du vil indgå i en arbejdsfordeling efter den nye ordning. Hvis du har accepteret at indgå i arbejdsfordeling og din arbejdsgiver senere ændrer på din arbejdsfordeling, så du skal have færre dage på arbejde og flere dage på dagpenge, vil du også have 24 timer på en hverdag til at overveje om du vil acceptere det.. Hvis du afslår at indgå i ordningen, vil din arbejdsgiver beslutte, om du afskediges på den baggrund.

Nej, du optjener anciennitet på sædvanlig vis i en periode med arbejdsfordeling.

Den midlertidige arbejdsfordeling gælder alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked, herunder overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede områder. Ejere og administrerende direktører er arbejdsgivere, og er derfor ikke omfattet af ordningen.

Din arbejdsgiver kan vælge at følge den nuværende arbejdsfordeling eller konvertere arbejdsfordelingen til den nye midlertidige ordning.

Det vil kun være muligt at være omfattet af én af ordningerne om arbejdsfordeling ad gangen.

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Det gælder både fuldtidsansatte og deltidsansatte.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Du forbruger ikke af din ret til dagpenge under midlertidig arbejdsfordeling.

Dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling udbetales med en særlig sats, som kan være op til 23.289 kroner per måned, det vil sige 145,46 kroner per ledige time. Dette skal sammenholdes med den normale maksimale sats med dagpenge, som udgør 19.322 kroner per måned.

Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser for satsberegning.

Foreligger der ikke indtægt til beregning af dagpengesatsen, modtages en dagpengesats svarende til dimittendsatsen for ikke-forsørgere (13.815 kr. i 2021)

Du vil blive fradraget for dine arbejdstimer, ferie og andre begrænsninger i dagpengeretten.

Tiden med ledighed skal udgøre mindst 20 % og maksimalt 50 % i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Arbejder du på et område, hvor der er indgået aftale om nedsættelse af arbejdstiden mellem en landsdækkende arbejdsgiverorganisation og en landsdækkende lønmodtagerorganisation, kan arbejdstiden nedsættes med op til 80 %.

Det er muligt at udbetale dagpenge under arbejdsfordelingen, selv om der arbejdes mere end forudsat i den anmeldte arbejdsfordeling, hvis det skyldes et uforudset og kortvarigt behov for mere arbejdskraft.

Nej, det er ikke muligt at få udbetalinger fra tillægsforsikringen under arbejdsfordeling, da du ikke anses for ufrivilligt ledig efter opsigelse og ikke står til rådighed for arbejdsmarked.

Når du er på midlertidig arbejdsfordeling og er medlem af en a-kasse, skal din arbejdsgiver skal betale G-dage, men ikke efter de almindelige regler herom. 

Der skal normalt betales dagpengegodtgørelse for 3 dage per hele kalendermåned med midlertidig arbejdsfordeling. Vi skal modregne det krone for krone i dine dagpenge. Du har ret til 881 kr. for en hel G-dag. 

Betalingen af G-dage er som udgangspunkt et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver. Men vi kan hjælpe med at inddrive pengene, hvis det bliver nødvendigt. Din arbejdsgiver skal betale g-dagene sammen med lønnen for den enkelte måned.

Din arbejdsgiver kan ikke afskedige på baggrund af de samme årsager, som er angivet som begrundelse for arbejdsfordelingen, f.eks. ordremangel eller lignende.

Nej. Når du er på midlertidig arbejdsfordeling, skal du hverken søge jobs eller komme til møder i a-kassen eller jobcenteret. Du skal heller ikke oprette CV på jobnet. 

Du skal dog stå tilmeldt som ledig i jobcenteret i hele perioden. 

Der er med aftalen om den midlertidige arbejdsfordeling mulighed for uddannelse og opkvalificering. Virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor du er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Du kan få adgang til supplerende dagpenge under den nye midlertidige ordning, også selvom du ikke er medlem af en a-kasse. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse kan du ekstraordinært melde dig ind. Du skal indbetale 3 måneders medlemskab per måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge

.Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab per måned samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling.

Efter udløb af den midlertidige ordning vil du ikke have ret til dagpenge.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der giver forældre ret til barselsdagpenge, hvis de – ulønnet - må blive hjemme og passe børn som følge af COVID-19. Indholdet af loven og kravene til at få barselsdagpenge er følgende:

Ordningen gælder for forældre til børn, der sendes hjem fra skole eller institution efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne, også selvom børnene ikke har symptomer. Derudover gælder den for forældre til børn, der er konstateret smittet med COVID-19.

Ordningen gælder for forældre til børn til og med 13 år.

Der kan tildeles i alt 10 arbejdsdages barselsdagpenge pr. barn. Der gives kun støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Det vil sige, at et forælderpar der deler pasningen af et barn, tilsammen kan søge om 10 dages barselsdagpenge.

En forælder skal være i ansættelse for at kunne gøre brug af ordningen.

Hvis forældrene bor sammen, er det en betingelse, at ingen af dem har mulighed for at få løn under pasningen, dvs. at ingen af dem har mulighed for hjemmearbejde med løn eller ret til omsorgsdage eller afspadsering, som kan bruges til at passe barnet. Det er en betingelse, at der ikke holdes betalt ferie under pasningen.

Hvis barnet er smittet med COVID-19, er det også en betingelse, at forældrene har brugt 1. og 2. sygedag, hvis de har ret til dem.

Forældrene skal kunne dokumentere, at barnet er sendt hjem fra skole eller institution på grund af et konkret smittetilfælde. Datoen for hjemsendelsen skal fremgå. Hvis der er tale om, at barnet er smittet med COVID-19, skal der fremlægges dokumentation for en positiv test. Endelig skal forældrene på tro og lov erklære, at de ikke modtager løn for de dage, de søger om barselsdagpenge for.
Hvis forældrene er samlevende, skal der fremlægges en erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, at de ikke har tilgodehavende omsorgsdage eller afspadsering, at de ikke har mulighed for at bruge 1. og 2. sygedag samt at der ikke betales løn eller andre ydelser til den forælder, der bliver hjemme for de dage, der søges om barselsdagpenge for.

Deler forældrene ikke bopæl, skal der kun fremlægges erklæring for den forælder, der søger om barselsdagpenge.

Barselsdagpenge udbetales direkte til den forælder, der søger.

Der er fremsat lovforslag om forlængelse af ordningen til den 31. marts 2021.

Hjemsendelse med lønkompensation er en mulighed for virksomheder, der ellers ville være nødt til at fyre medarbejdere på grund af corona, til at sende deres medarbejdere hjem med fuld løn.

Virksomheder, der ellers ville skulle opsige mindst 30% af deres ansatte eller mere end 50 ansatte, kan søge om lønkompensation fra staten.

Ordningen blev genindført den 9. december 2020 og der er indgået en ny aftale om vilkårene i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne pr. 17. januar 2021. Ordningen gælder således for alle virksomheder i hele landet, indtil restriktionerne ophører.

Medarbejdere der hjemsendes med lønkompensation, skal have deres sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, selvom de ikke må arbejde, mens de er sendt hjem.

Arbejdsgiveren har mulighed for at få kompenseret lønudgiften med 75% af medarbejdernes løn, dog højst 30.000 kr. For timelønnende kan arbejdsgiveren få kompensation for 90% af lønnen, dog højst 30.000 kr.

Løn udover kompensationen skal arbejdsgiveren selv betale.

Det er stadig din arbejdsgiver der betaler din løn, da kompensationen betales fra staten til de enkelte virksomheder.

Med den nye trepartsaftale af 14. januar 2021 er det aftalt, at arbejdsgivere kan varsle, at lønmodtagere der er hjemsendt, skal bidrage med en feriedag eller afspadseringsdag med løn med én dags varsel.

Har man ikke tilstrækkelig ferie eller betalt afspadsering til gode, skal man holde en arbejdsfri dag uden løn.

Arbejdsgiveren kan varsle afholdelse af denne ene dag, pr. hver måned der ydes lønkompensation (svarende til 28 kalenderdage). Dog skal der afholdes en feriedag/afspadseringsdag/fridag uden løn i løbet af de første 21 dage, man er hjemsendt med lønkompensation fra 18. januar 2021. Hvis man er hjemsendt i mindre end 21 dage, skal man ikke holde en feriedag.

Ovenstående gælder så længe restriktionerne varer.

Må jeg selv bestemme, om det er ferie eller afspadsering jeg holder, når jeg skal holde fri efter ordningen?
Ja. Det er dig der bestemmer, hvilken form for frihed du vil bruge, når din arbejdsgiver har varslet dagen efter ordningen. Friheden kan være ferie, afspadsering, feriefridage eller anden betalt frihed, som du har ret til i dit ansættelsesforhold. 

Hvis du ikke har betalt frihed til gode, kan din arbejdsgiver trække dig i løn for dagen.

Jeg arbejder deltid – hvor meget ferie kan jeg pålægges at holde?
Hvis man arbejder deltid, skal man bidrage med feriedage forholdsmæssigt. Arbejder man f.eks. halvtid, skal man bidrage med en halv dag, hvor fuldtidsmedarbejdere skal bidrage med en dag.

Jeg havde allerede aftalt ferie i slutningen af januar? Skal jeg stadig holde ferien?
Hvis du er varslet eller har aftalt ferie eller afspadsering inden 17. januar 2021, skal det holdes som planlagt og regnes med i de dage, man er forpligtet til at holde efter trepartsaftalen.

Du kan maksimalt blive pålagt at holde 5 feriedage m.v. med forkortet varsel (ned til én dags varsel) efter ordningen i løbet af lønkompensationsperioden. Det betyder, at feriedage, som du selv har planlagt i perioden, eller som din arbejdsgiver har varslet med ferielovens almindelige varsler, skal medregnes i opgørelsen. Havde du f.eks. aftalt, at du skulle holde ferie i 5 dage i slutningen af januar, vil din arbejdsgiver ikke kunne varsle flere dage afholdt med forkortet varsel, da du har bidraget med de 5 dage, ordningen giver mulighed for.
Din arbejdsgiver kan imidlertid godt varsle, at du skal holde mere ferie i løbet af den periode du er på lønkompensation, idet denne ferie dog skal varsles med ferielovens almindelige varsler. Din arbejdsgiver kan også varsle, at du skal afholde afspadsering med de varsler, der normalt gælder i dit ansættelsesforhold.

Jeg blev ikke pålagt at holde en feriedag i de først 21 dage af lønkompensationsperioden. Kan jeg blive pålagt at holde 2 feriedage i de efterfølgende 28 dage?
Du kan godt blive pålagt at holde 2 feriedage m.v. i den efterfølgende måned. Det afgørende er, at du holder dagene, mens du stadig er på lønkompensation. Hvis du ikke når at holde dagene, inden lønkompensationen stopper for dig, kan du kun pålægges at holde dem, hvis ferien er aftalt eller varslet efter de almindelige varslingsregler i ferieloven.

Jeg er gået ned i løn i forbindelse med corona-pandemien. Skal jeg også holde ferie?
Hvis man har aftalt lønnedgang som en konsekvens af corona-krisen, skal man ikke bidrage med feriedage under lønkompensation.

Det følger af aftalen, at staten kompenserer løn med op 75% af månedslønnen, dog højst 30.000 kr. pr. måned.

For timelønnede kompenseres der med op til 90%, dog højst 30.000 kr. pr. måned.

Du vil stadig få din fulde løn, idet virksomhederne skal dække den del af lønnen, der ikke kompenseres af staten.

Hvis der er indgået en aftale om lønnedgang, inden din arbejdsgiver sender dig hjem med lønkompensation, vil du få den nedsatte løn i den periode, du er sendt hjem. 

Bemærk, at du i så fald ikke kan pålægges at bidrage med feriedage, se ovenfor. 

Det kan du sagtens. Du skal bare aftale det med din arbejdsgiver, da du ellers vil skulle være i stand til at møde på arbejde med en dags varsel.

Du må ikke arbejde for din virksomhed, hvis du er omfattet af aftalen om lønkompensation. Hvis du bliver sendt hjem og skal arbejde hjemmefra, skal din arbejdsgiver betale din almindelige løn uden at få lønkompensation.

Din virksomhed kan godt genindkalde dig på arbejde (i hele dage), men virksomheden kan ikke kræve kompensation for de dage, hvor du møder på arbejde. I forbindelse med genåbning er der aftalt særlige regler om hjælp til klargøring af virksomheden, se spørgsmål herom nedenfor. Se endvidere spørgsmål om rotation mellem hjemsendte.

En virksomhed kan godt lave en rotationsordning, hvor medarbejdere skifter mellem at være hjemsendt på lønkompensation og arbejde på virksomheden.

I den situation vil virksomheden få lønkompensation for den tid medarbejdere er hjemsendt, men ikke for den tid, hvor de møder på arbejde.

Det er en forudsætning for at lave denne ordning, at der i gennemsnit er hjemsendt 30% eller mere end 50 ansatte i hele perioden.

Hvis du er opsagt før den 9. december, vil du ikke kunne blive omfattet. Aftalen om lønkompensation gælder for lønmodtagere, der ikke bliver opsagt, men i stedet sendt hjem.

Virksomhederne kan kun benytte sig af aftalen, hvis de ikke opsiger medarbejdere på grund af økonomiske forhold, da aftalen skal begrænse fyringer.

Lønkompensationsordningen gælder i øvrigt for ansatte, der er ansat før 7. december 2020.

De normale varsler, der følger af overenskomst, lovgivning eller aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren kan fraviges, så hjemsendelse kan ske med dags varsel.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om tilpasning af lønkompensationsordningen i forbindelse med genåbningen. Lønkompensationsordningen er forlænget indtil videre frem til den 30. juni 2021. Det er endvidere aftalt, at du som medarbejder kan genoptage dit arbejde i de sidste 7 kalenderdage i kompensationsperioden, mens virksomheden stadig kan få fuld lønkompensation. Muligheden kan kun benyttes en gang for hver medarbejder på lønkompensation, og kun hvis du har været omfattet af lønkompensationsordningen i mindst 30 kalenderdage.

Du kan godt deltage i efteruddannelse i privat regi, mens du er på lønkompensation. Det kræver, at du aftaler det med din arbejdsgiver, og at du stadig vil have mulighed for at tiltræde dit arbejde med dags varsel undervejs. Din arbejdsgiver kan ikke modtage VEU- eller SVU godtgørelse samtidig med at de modtager lønkompensation. Du kan se et bredt udvalg af fysiske og online uddannelser og kurser hos Ledernes KompetenceCenter.

Det er en konkret, individuel lægelig vurdering, om man skal i hjemmeisolation (enten på grund af egne forhold eller som pårørende til en i den særlige risikogruppe), hvor det bl.a. inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne. Derudover skal din arbejdsgiver erklære, at det ikke er muligt at indrette dit arbejde, så det kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og du derfor fritages helt fra din arbejdsforpligtelse. Endvidere skal beskæftigelseskravet for så vidt angår adgangen til sygedagpenge være opfyldt.

Hvis du ikke kan udføre dit arbejde, vil du være fritaget for din arbejdsforpligtelse under hjemmeisolationen. Du vil stadig have ret til løn, og din arbejdsgiver vil kunne modtage sygedagpengerefusion i hele perioden.

For pårørende gælder samme regler, som hvis det var dig selv, der var i hjemmeisolation. Det vil sige, at du skal arbejde hjemmefra i det omfang det er muligt. Hvis det ikke er muligt, vil du være fritaget for arbejdsforpligtelsen. Du vil have ret til løn og din arbejdsgiver vil have ret til sygedagpengerefusion. For at være omfattet af reglerne, skal du dele husstand med og have en familiemæssig tilknytning til personen, der er i en særlig risikogruppe.

Reglerne om fritagelse for arbejde med ret til løn gælder indtil 30. juni, 2021.

Den 10. september 2020 blev en ny lov vedtaget, som træder i kraft den 14. september og giver selvstændige ret til optagelse med tilbagevirkende kraft.

Betingelser for optagelse med tilbagevirkende kraft:

1. Man driver selvstændig hovedbeskæftigelse ud fra lovens definition heraf
2. Vi modtager skriftlig ansøgning senest 31. oktober 2020 
3. Man skal betale et års kontingent med det samme
4. Man har været omfattet af en kompensationsordning via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning inden for de sidste to måneder efter ordningens udløb
5. Der vil ikke kunne udbetales dagpenge, hvis man modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en af de videreførte kompensationsordning for selvstændige mv., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.

Man skal derudover bevare medlemskabet i mindst 1 år fra optagelsesdatoen. Nuværende medlemmer, der er selvstændige, kan ”købe” sig til at opfylde anciennitetskravet.

Er man allerede medlem, men har endnu ikke været medlem i et år, får man lempet anciennitetskravet for ret til dagpenge (kravet om et års medlemskab), så det opfyldes, hvis:

• Man har selvstændig hovedbeskæftigelse ud fra lovens definition.
• Man betaler det manglende kontingent. Har man fx været medlem og betalt for et kvartal, skal man efterbetale 3 kvartaler.
• Man skal sende os en skriftlig ansøgning senest 31. oktober 2020 for at få denne ret.
• Man får pligt til at være medlem i yderligere et år.

Har man allerede opnået et års medlemskab, kan man også anvende perioder uden for medlemsperioden, dog kun tilbage til 1. januar 2019. Man får pligt til at være medlem alt i alt i to år. 

I alle tre situationer skal man opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. Det betyder, at man kan opnå dagpengeret fra datoen for modtagelse af optagelsesansøgningen, hvis alle krav er opfyldt:

1. Man skal opfylde et indkomstkrav og får beregnet af en dagpengesats på baggrund af overskud af selvstændig virksomhed i hele 2019, hvis der foreligger en endelig årsopgørelse for 2019. Lønmodtagerarbejde for perioden 12 måneder bagud fra optagelsen kan også medregnes.
2. Man er tilmeldt jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang.
3. Man er endeligt ophørt med virksomheden
4. De almindelige regler om venteperiode er gældende. Det betyder, at man ikke kan få dagpenge i 3 uger, i enkelte tilfælde kun 1 uge efter det endelige ophør med virksomheden.

Som hovedregel kan man ikke få dagpenge under midlertidigt ophør med virksomheden. Udgangspunktet er, at man skal ophøre endeligt med virksomheden for at få dagpenge.

Men med vedtagelse af de nye regler den 10. september 2020 er der sket en lille åbning af muligheden for dagpenge under midlertidigt ophør.

Man kan få dagpenge i perioden til og med den 31. oktober 2020 uden at ophøre, hvis:

• Det midlertidige ophør er en direkte konsekvens af COVID-19 (myndighedspåbud om at holde lukket)
• Den væsentligste del af virksomhedens indtægtsgrundlag er bortfaldet pga. COVID-19
• Man ikke arbejder i virksomheden (få undtagelser)
• Man må ikke være omfattet af kompensationsordningen for selvstændige eller få støtte fra andre offentlige ordninger.
• Man skal erklære på tro og love, at man opfylder betingelserne.
• Man kan kun ophøre midlertidigt én gang.

Ordningen forlænges til og med den 31. oktober 2020.

Hvem må ikke holde åbent?
Iflg. bemærkningerne i loven er det fx indendørs idræt, diskoteker og spillesteder.

Disse opgaver, må man godt udføre, selvom virksomheden er midlertidigt lukket og man samtidig modtager dagpenge:

• Almindeligt tilsyn med virksomheden
• Småreparationer
• Oprydning
• Forberedelse til genåbning
• Udbetaling af løn
• Betaling af regninger og lignende.

Anvendte timer medfører fradrag i dagpengene.

Ret til midlertidige dagpenge forudsætter endvidere, at man kan opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge, herunder at man opfylder et indkomstkrav og er tilmeldt jobcentret som aktivt arbejdssøgende. Dog får man ikke venteperiode, som man ellers normalt får.

Der er ingen særlige regler for vores medlemmer, der er i risikogruppen. A-kassen og jobcenteret skal dog tage særlige hensyn til medlemmer i risikogruppen.

Derfor er det vigtigt, at du fortæller både og dit jobcenter hvis du tilhører denne gruppe. Så hjælper vi dig videre.

Ja. Så længe du er tilmeldt jobcentret som ledig, kan du modtage dine dagpenge. 

Hvis du er blevet smittet med covid-19, er du syg, og du skal melde dig syg på jobnet.dk. Du vil modtage dagpenge fra a-kassen, de første 14 dage. Er du fortsat syg herefter, er det din kommune, som udbetaler sygedagpenge.

Har du tidligere været ledig og modtaget dagpenge og stadig har ret til dagpenge, har du måske mulighed for at få supplerende dagpenge uden at lukke din virksomhed.

Det er en betingelse, at du ikke ved tidligere ledighed har opbrugt retten til de supplerende dagpenge på maksimalt 30 uger. De timer, du eventuelt arbejder med virksomheden, skal trækkes i dine dagpenge time for time.

Derudover åbner den nye politiske aftale op for, at selvstændige, der er direkte omfattet af et forbud, fx mod at åbne mv., kan få dagpenge uden at ophøre endeligt med virksomheden, men kun i perioden indtil den 31. oktober 2020. 

Hvis du ved siden af din virksomhed har lønarbejde, er der mulighed for, at vi kan anse din virksomhed som bibeskæftigelse, således at vi kan give dig supplerende dagpenge. 

Det forudsætter, at der er indberettet mindst 480 løntimer til SKATs indkomstregister inden for de sidste 6 måneder, før du nu søger supplerende dagpenge, og at der i denne 6 måneders periode kun har været én måned uden løntimer. 

Hvis du opfylder denne betingelse, vil vi som udgangspunkt kunne give dig supplerende dagpenge i op til 30 uger.

Hvis din ret til dagpenge udløber i perioden 1. november 2020 - 31. december 2021, får du forlænget din ret til dagpenge med 2 måneder.

De 2 måneders forlængelse skal ligge i umiddelbar forlængelse af det tidspunkt, hvor din almindelige dagpengeret udløber.

Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

De 2 måneders forlængelse svarer til 2 x 160,33 timer (320 timer i alt) med dagpenge.

Dagpengetimerne skal bruges i løbet af 3 kalendermåneder, og 3-månedersperioden kan ikke forlænges.

Ja, du skal have opbrugt alle dine rettigheder, før du kan få den særlige forlængelse af dagpengeretten.

Du skal have brugt al din ret til dagpenge, før du kan få seniorjob. Det betyder, at du også skal have bruge den særlige forlængelse, hvis du har ret til den.

Du forbruger ikke af retten til supplerende dagpenge, og kan derfor ikke opbruge retten til 30 ugers supplerende dagpenge i forlængelsen. Derfor kan du godt have deltidsjob eller drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i den forlængede dagpengeperiode.

Har du allerede opbrugt din ret til supplerende dagpenge, kan du ikke få supplerende dagpenge under 2-måneders forlængelsen.

Der kan sættes timer ind på beskæftigelseskontoen under forlængelsen, men timerne kan ikke bruges til yderligere forlængelse af dagpengeretten.

Du skal i forlængelsesperioden fortsat følge de almindelige regler i beskæftigelsesindsatsen. Altså søge job, deltage i møder og samtaler.

Folketinget har netop foreslået, at perioden, hvor dagpengeforbruget skal sættes på pause, skal forlænges til og med 30. juni, 2021. Bliver lovforslaget vedtaget, træder det i kraft den 14. maj, 2021. Du vil høre fra os efter denne dato, hvis du er omfattet.

Ja. Jobcenteret kan godt bevilge nye løntilskud og virksomhedspraktikker. Både hvis tilbuddet foregår digitalt, og hvis du skal møde fysisk frem. Virksomheden skal dog leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Jobcentret er forpligtet til at vurdere, om du eller en af dine pårørende er i risikogruppen for Covid-19.

Det samme gælder for dig, der skal fortsætte i tilbud, der blev afbrudt af nedlukningen i december, 2020.

Ja, hvis kurset kan gennemføres digitalt.

Foreligger der en erklæring fra en arbejdsgiver om, at du kan ansættes i ordinært job efter kurset, så kan det også lade sig gøre, selvom der er tale om fysisk deltagelse.

Vurderer jobcentret, at du er i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan du også godt få et tilbud om vejledning og opkvalificering med pligt til fysisk fremmøde.

Folketinget har vedtaget ny lovgivning, der betyder, at du ikke forbruger af din ret til dagpenge fra og med 1. januar 2021 til og med 30. april 2021.

Reglerne omfatter også retten til uger med supplerende dagpenge. Det betyder, at du ikke vil forbruge af retten til supplerende dagpenge fra og med uge 52 i 2020 til og med uge 16 i 2021, når du arbejder på deltid eller driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Selvstændige, der har været omfattet af kompensationsordningerne, får nu nemmere adgang til dagpenge over sommeren. Det er resultatet af en ny aftale, der blev vedtaget af Folketinget den 24. juni 2021 i forbindelse med udfasningen af hjælpepakkerne.

Er du selvstændig, betyder det konkret, at du har mulighed for at sørge for at søge om dagpenge fra og med juli, også selvom du først melder dig ind i en a-kasse nu, hvis du ellers opfylder betingelserne. Det samme gælder, hvis du er medlem, men endnu ikke har et års anciennitet i a-kassen. Reglerne betyder desuden, at du kan få dagpenge i juli, august og september uden at ophøre med din virksomhed. 

Reglerne gælder for dig, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som har modtaget en af Erhvers- eller Kulturministeriets midlertidige kompensationsordninger inden for de seneste tre måneder inden ordningens udløb.

Du skal desuden opfylde en række betingelser, som er beskrevet nedenfor.

Krav om medlemskab
Hvis du ikke er medlem, skal du melde dig ind i a-kassen LH i perioden fra og med den 1. juli til og med den 31. juli 2021. Du skal senest den 31. juli 2021 betale 12 måneders kontingent (4.284 kr.). Desuden forpligter du dig til et års medlemskab herefter. 

Hvis du allerede er medlem, kan du få ret til dagpenge uden at have været medlem i et år, hvis du betaler et beløb til a-kassen, der svarer til forskellen med 12 måneders kontingent og det, du allerede har betalt. Du forpligter dig desuden til et års medlemskab herefter. 

Kontakt os om medlemskab og dagpenge

Krav om indkomst
Du skal opfylde et indkomstkrav, der i 2021 er på 243.996 kr. Du kan bruge virksomhedens overskud for både 2019 og 2020 til dette krav, også selvom du ikke var medlem i 2019 og 2020.

Læs mere om indkomstkravet her

Krav om midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed
For at have ret til dagpenge skal du normalt ophøre med at drive selvstændig virksomhed. den nye aftale betyder dog, at du har mulighed for at få dagpenge i juli, august og september 2021 ved kun midlertidigt at ophøre med drift af din selvstændige virksomhed. Du behøver altså ikke lukke din virksomhed og CVR-nummer for at få dagpenge i denne periode.

Du kan tidligst få dagpenge fra det midlertidige ophør og fra den dato, hvor du er tilmeldt jobcenteret som ledig. Der er dog ikke nogen venteperiode.

Se, hvordan du melder dig ledig og søger om dagpenge her

Når du ophører midlertidigt, betyder det, at du ikke må udføre arbejde ud over almindeligt tilsyn, småreparationer, oprydning, forberedelse til genåbning, m.m. Du kan kun ophøre midlertidigt én gang og få dagpenge i perioden. Hvis du genoptager driften i perioden, vil du ikke igen kunne få dagpenge under denne ordning. Men du vil i stedet kunne ophøre helt og modtage dagpenge.

Vær opmærksom på, at u dikke kan få både dagpenge og samtidig modtage kompensation for tabt omsætning eller indkomst under kompensationsordningen for selvstændige. 

Hvis du fortsat ønsker dagpenge, når perioden er udløbet, vil du skulle opfylde de almindelige regler for at modtage dagpenge.

Læs om ret til dagpenge

Kontakt os
Vær opmærksom på, at den ovenstående rådgivning er generel, og enhver situation skal vurderes konkret. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan vejlede dig. 

Spørg os om dagpenge

 

 

 

 

Det fremgår af nogle overenskomster, at arbejdsgiver har mulighed for at se bort fra opsigelsesvarsler og sende sine medarbejdere hjem uden løn i bestemte situationer, f.eks. manglende arbejde som følge af Coronavirus. Når situationen er normaliseret genoptages arbejdet på normal vis.

Du skal indsende din kontrakt og aftalen om hjemsendelse til os, hvis du ansøger om dagpenge under hjemsendelse.

Hvis dit arbejdsforhold er dækket af en overenskomst, som giver mulighed for hjemsendelse uden løn, vil du være berettiget til dagpenge. Der er indgået flere tillæg til forskellige overenskomster, der giver mulighed for hjemsendelse uden løn med COVID-19 som hjemsendelsesårsag.

Er du i tvivl om du er omfattet af sådan en overenskomst, kan du rette henvendelse til vores ansættelsesretlige afdeling.

Arbejdsgiveren skal betale de første to dage som ledig (g-dage), når du er hjemsendt, og derefter kan vi udbetale dagpenge. Bliver du hjemsendt i januar eller februar 2021, skal din arbejdsgiver dog ikke betale for de to første ledige dage. 

Husk at tilmelde dig som ledig på jobcentret med det samme.

Hvis du bliver hjemsendt uden løn uden at være dækket af en overenskomst, der giver mulighed for hjemsendelse, betragtes du fortsat som værende ”i arbejde”. Det betyder, at du ikke kan få dagpenge, da du ikke betragtes som ledig. Du har faktisk ret til løn i denne situation.

Hvis du skal have dagpenge, skal du opsiges med dit opsigelsesvarsel.

Bliver du opsagt uden at din arbejdsgiver overholder dit opsigelsesvarsel, så kan du stadig får dagpenge – men du får en karantæne de første 3 uger fordi du har accepteret at din arbejdsgiver har opsagt dig med et for kort varsel.

Vælger du selv at sige op, kan du også få dagpenge. Du skal i denne situation være opmærksom på, at du kan få en karantæne på 3 uger for selv at sige dit arbejde op. Har du forsøgt (evt gennem din faglige organisation) at få din løn. og kan du dokumentere dette, er der en mulighed for, at vi kan fritage dig for karantæne.

Husk at kontakte A-kassen før du siger op så du kan få vejledning, der passer til din situation. 

Når din arbejdsgiver sender dig hjem uden løn, uden at der er tale om en af de to ordninger om arbejdsfordeling, er det en væsentlig ændring af din kontakt. Sådanne ændringer skal varsles med dit almindelige opsigelsesvarsel. Hvis du accepterer, at din arbejdsgiver ændrer din arbejdstid uden varsel, kan du godt få dagpenge. Men du vil få en karantæne, der gælder de første 3 uger af din ledighedsperiode.

Hvis du ikke vil acceptere, at din arbejdsgiver sætter dig ned i tid, uden at varsle det, så er det en god ide at kontakte vores ansættelsesretlige afdeling.

Alle private arbejdsgivere har fået en kraftig opfordring af myndighederne til at begrænse omfanget af medarbejdere på arbejdspladserne i denne tid. Mange kan arbejde hjemmefra, og i den situation har du ret til løn under fraværet. Hvis du ikke kan arbejde hjemmefra, vil du som udgangspunkt have krav på løn, hvis du bliver sendt hjem alligevel. Du kan blive bedt om at udføre nogle arbejdsopgaver, som du ikke normalt har, hvis du arbejder hjemmefra. 

Hvis du er nærkontakt til en smittet med COVID-19, herunder en smittet med den britiske variant B.117, er det myndighedernes anbefaling, at du selvisolerer dig i en periode. Er der tale om den britiske variant, er anbefalingerne skærpet og den anbefalede isolationsperiode er på 14 dage. Du skal orientere din arbejdsgiver om din status som nærkontakt, og hvis det er din arbejdsgiver, der sender dig hjem, vil du have krav på løn under fraværet. 

Hvis din arbejdsgiver ikke vil hjemsende dig, anbefaler vi, at du kontakter os med henblik på nærmere rådgivning. Vores umiddelbare vurdering vil være, at du er berettiget til løn under fraværet, idet isolation på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefaling bør sidestilles med sygdom, hvor du vil have ret til fravær og løn under fraværet.

Så længe du ikke er syg under isolationen, skal du arbejde hjemmefra, hvis det er en mulighed. Hvis det ikke kan lade sig gøre at arbejde hjemmefra, vil du efter Ledernes opfattelse være berettiget til løn under fraværet, se svar ovenfor.

Hvis dit barn er sygt, har du ret til fravær med løn i det omfang, som du i øvrigt har ret til under barns sygdom. Hvis barnet ikke er sygt, må du sørge for pasning. Kan du ikke få barnet passet af andre, kan du eventuelt aftale, at du arbejder hjemme eller afvikler frihed, som f.eks. ferie, omsorgsdage eller andet, så du kan passe dit barn. Bemærk, at der kan være mulighed for at søge om barselsdagpenge. Læs mere om dette i afsnittet "Ret til barselsdagpenge, hvis dit barn er hjemsendt fra skole eller institution".

Du har samme ret til løn, som hvis du er syg med en hvilken som helst anden sygdom. Om du har ret til fuld løn under sygdom, sygeløn eller sygedagpenge afhænger af dit ansættelsesforhold.

Hvis I er enige om at udskyde din startdato, skal du huske at få rettet datoen i din ansættelseskontrakt. Når I udskyder din startdato er du ikke berettiget til løn fra 1. september. Da du fortsat er ledig, vil stadig kunne få dagpenge og eventuel lønsikring frem til du starter på dit nye arbejde.

Du har krav på at få løn i dit opsigelsesvarsel, når din kommende arbejdsgiver beslutter, at han ikke kan lade dig starte alligevel. Dit opsigelsesvarsel vil fremgå af din kontrakt. Har I aftalt prøvetid vil varslet typisk være 14 dage. Hvis din kommende arbejdsgiver ikke vil betale løn i dit opsigelsesvarsel, skal du kontakte vores ansættelsesretslige afdeling for bistand. I forhold til din dagpengeret, skal du kontakte A-kassen for yderligere vejledning.

Du vil i den mellemliggende periode ikke kunne modtage dagpenge på grund af de nuværende rådighedsregler. Vi anbefaler derfor, at du kontakter A-kassen hurtigst muligt, for at få yderlige vejledning om din situation.

Nej, udbetalingen af indefrosne feriepenge har ikke betydning for dine dagpenge.

Når dit opsigelsesvarsel ikke overstiger tre måneder og tre uger, kan din arbejdsgiver ikke varsle hovedferie til afholdelse. Din arbejdsgiver kan dog godt varsle øvrig ferie til afholdelse.

Nej, din fritstillingsperiode (3 måneder) udgør det man kalder en ”minimalerstatningsperiode” – derfor kan din arbejdsgiver ikke trække dig i løn i perioden.

Din arbejdsgiver kan godt disponere over den ferie du har optjent i et tidligere ansættelsesforhold, og som du ikke har afholdt endnu.

Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke forlange, at du skal afholde ferie som du ikke har optjent efter ferieloven. Der kan dog gælde andre regler, hvis din arbejdsgiver holder kollektiv ferielukket. I så fald skal du kontakte os. Du kan dog ikke tvinges til at holde ferie med feriedagpenge.

Din arbejdsgiver kan godt fastholde den aftalte ferie, som du så må holde herhjemme i stedet. Du får løn mens du holder ferien.

Hvis du er begyndt på ferien, kan den ikke inddrages. Hvis du ikke er begyndt på ferien endnu kan den inddrages, hvis der er såkaldt ”væsentlige, upåregnelige driftshensyn” der gør det påkrævet. Der skal meget til for at betingelser er opfyldt, men den aktuelle situation vil formentlig kunne begrunde inddragelse af ferie. Det skal dog vurderes konkret for den enkelte virksomhed om betingelserne er opfyldt i den enkelte situation.

Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til.

Din arbejdsgiver kan i den forbindelse indskærpe, at det kan anses for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Det kan ikke afvises, at også fraværet under sygdom kan anses for ulovligt fravær i en situation, som denne. I dette tilfælde risikerer du at blive opsagt eller i værste fald bortvist.

Bliver du ikke syg, men pålagt karantæne efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær kunne anses for selvforskyldt og dermed ikke berettige til løn. På samme måde, som hvis du bliver syg, jfr. ovenfor, kan dit fravær efter omstændighederne anses for ulovligt, og dermed risikerer du opsigelse eller i værste fald bortvisning.

Som i alle tilfælde, hvor virksomheder taber omsætning på grund af arbejdsmangel, vil der kunne gennemføres opsigelser. Opsigelser skal i givet fald gennemføres på sædvanlig vis i de pågældende brancher. Bliver du opsagt på grund af coronavirus, kan du sende opsigelsen til gennemgang via Mit PRO.

Reglerne om opsigelse gælder stadigvæk og arbejdsmangel vil kunne begrunde opsigelser på virksomheder, der f.eks. har mistet ordrer, kunder og lignende. Som udgangspunkt vil en opsigelse begrundet i arbejdsmangel være saglig, men det skal naturligvis vurderes konkret for den enkelte virksomhed.

Erhvervsstyrelsen har oprettet et whistleblowerordning, så enhver kan anmelde overtrædelser, herunder også potentielle overtrædelser, af Corona-hjælpepakkerne. Anmeldelse kan ske via Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Erhvervsstyrelsen: Anmeld svindel med kompensation

Hvis du indberetter din arbejdsgiver til Erhvervsstyrelsen, er de forpligtet til ikke at videregive oplysning om din identitet eller oplysninger, som kan bruges til at udlede, at du har whistleblowet. Dermed sikres din anonymitet.

Din arbejdsgiver må ikke udsætte dig for repressalier, f.eks. i form af opsigelse, manglende lønregulering, mindre bonus eller andet, fordi du whistleblower. Hvis du mener, at du er blevet udsat for repressalier, skal du kunne bevise, at det er tilfældet og at det er en følge af din whistleblowing. Hvis det kan bevises, vil du have krav på en godtgørelse, som fastsættes efter principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsens størrelse fastsættes ud fra din anciennitet og de konkrete omstændigheder i din situation og den vil typisk være på mellem 6 og 12 måneders løn.

Din arbejdsgiver kan ikke bestemme over din fritid, men kan selvfølgelig opfordre til at udvise forsigtighed, både af hensyn til dig selv, dine kollegaer og de øvrige omgivelser.

Som udgangspunkt er transportudfordringer din egen risiko, men du bør drøfte situationen med din arbejdsgiver for at finde en fælles løsning, f.eks, at du arbejder hjemmefra fra morgenstunden og møder senere.

Nej, det vil være en kontrolforanstaltning, som næppe er proportional, da du kan have feber uden at være smittet med coronavirus.

Arbejdsgivere kan aftale ændring af eksisterende vagtplaner med medarbejderne. Hvis man ikke kan blive enige om ændringer, vil arbejdsgiveren ensidigt kunne ændre vagtplaner i overensstemmelse med reglerne i den overenskomst, der er gældende på området.

Gravide anses for særligt udsatte i forhold til Corona. Som særligt udsat bør din arbejdsgiver tage hensyn til dig og sende dig hjem med løn. Hvis det er muligt kan du blive bedt om at arbejde hjemmefra (hvis du ikke er på graviditetsorlov).

Udbetalingsperioden for tillægsforsikringen/lønsikringen forlænges ikke under nedlukningen som følge af coronavirussen. Tillægsforsikringen/Lønsikringen er en privat forsikring som regeringen ikke yder støtte til via hjælpepakker, som det er tilfældet med dagpengene.

Nej, tillægsforsikringen/lønsikringen dækker ikke ved hjemsendelse, idet man skal være frigjort fra arbejdsgiver og være ledig i mere end 30 dage for at få udbetaling.

Du skal fortsat være tilmeldt Jobcenteret som arbejdsledig. Tillægsforsikringen/Lønsikringen vil blive udbetalt som hidtil.

Du skal senest anmelde din ledighed til Tillægsforsikringen/Lønsikringen, når du melder dig ledig på Jobcentret og i A-kassen LH. På Mit PRO under "Ledig"-fanen, kan du læse nærmere om, hvordan du melder dig ledig i Jobcentret, PROs A-kasse, A-kassen LH og hos Tillægsforsikringen/Lønsikringen.  

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen under en fordelingsperiode. Du anses ikke for at være endeligt ophørt under en arbejdsfordeling.

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, da du er sygemeldt og skal have udbetalt sygedagpenge. Udbetalingen kan fortsætte, når du er raskmeldt og er tilmeldt Jobcenteret som ledig.

Nej, der kan ikke udbetales ydelser fra tillægsforsikringen/lønsikringen i en karantæneperiode på grund af coronavirus. Forsikringen dækker ikke ved epidemier, der er taget under offentlig behandling.

Hvis du har været ude og rejse, og du bliver anbefalet, at du bliver hjemme i 2 uger efter du har forladt området, så vil du kunne få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønforsikringen så længe du fortsat opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge.

Ja, du vil fortsat få udbetaling, så længe beskæftigelsesindsatsen er suspenderet. 

I en periode med nedsat aktivitet kan arbejdsfordeling være en måde at undgå fyringer på. Arbejdsfordeling i relation til dagpenge betyder kort sagt, at man på en virksomhed, eller i en afdeling i en virksomhed, i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde som er - og at man som medarbejder går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid.

Arbejdsfordelingsordningen gør det således muligt midlertidigt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges.

Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret.

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan man nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

En arbejdsfordeling bygger på en aftale mellem lønmodtagerne på den ene side og arbejdsgiveren på den anden side om, at arbejdstiden i en midlertidig periode nedsættes for at undgå fyringer.

Nogle overenskomster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kollektiv aftale.
Er man på en arbejdsplads blevet enig om en arbejdsfordeling og ønsker dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret. Jobcenteret registrerer medarbejderne og underretter deres a-kasser om, hvilke medarbejdere der er på fordeling.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst
I en række overenskomster er der adgang til at etablere arbejdsfordeling. Det sker typisk ved, at arbejdsgiveren aftaler arbejdsfordelingsordningen med den lokale fagforening, tillidsmanden eller anden repræsentant for det pågældende fagforbund. Når aftalen er indgået, gælder den for alle, som er ansat i henhold til den pågældende overenskomst. De enkelte ansatte kan således ikke vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der ansatte under flere overenskomster, skal arbejdsfordelingen omfatte alle overenskomstområder i virksomheden som helhed, en virksomheds- afdeling eller en bestemt produktionsenhed, for at arbejdsfordelingen kan etableres.

Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv aftale
På områder, hvor der ikke er overenskomst, eller hvor overenskomsten ikke indeholder regler om arbejdsfordeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige - dog mindst 2 - ansatte i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed er enige i og indgår aftalen, og at der ifølge aftalen gælder ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen.

Hvis bare én af de ansatte i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling, eller produktionsenhed ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. De enkelte ansatte kan således vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Alle typer medarbejdere kan indgå aftale om arbejdsfordeling, også funktionærer. Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Regeringen har besluttet at gøre ordningen om arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigere kan tilpasse sig den aktuelle situation. Det skal understøtte, at virksomhederne kan anvende ordningen til at undgå afskedigelser som følge af COVID-19.

Derfor ændres reglerne, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret.

Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.

Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.

Arbejdstiden skal – som det hele tiden har været gældende – være nedsat med:

• Mindst 2 hele dage pr. uge, eller (cyklus af 1 uges varighed)
• 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 2 ugers varighed)
• 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 3 ugers varighed)
• 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed (cyklus af 4 ugers varighed).

Man kan – som noget nyt – skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. En cyklus er enten 1 uge, 2 uger, 3 uger eller 4 uger afhængig af, hvilken af de nævnte muligheder, som er valgt.

Man kan dermed ændre på det undervejs i arbejdsfordelingen, så man f.eks. skifter mellem den udgave, hvor man har 2 dage pr. uge og den model, hvor der er 1 uges arbejde efterfulgt af 1 uges ledighed.

Hvis man f.eks. har valgt, at man vil have udgaven med 2 nedsatte dage pr. uge, så kan man efter de nye regler skifte til en af de andre modeller efter den første uge.

Muligheden for at skifte cyklus giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

Om der kan ske afskedigelser under en arbejdsfordeling afhænger af, om afskedigelserne var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte.

Hvis afskedigelsen var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en afskedigelse i en arbejdsfordeling ikke medføre, at arbejdsfordelingsaftalen bortfalder.

Under arbejdsfordelingen, må arbejdsgiveren derimod ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Du skal være tilmeldt jobcenteret og søge jobs, når du er på arbejdsfordeling. I de første 6 uger af arbejdsfordelingen kan du dog blive omfattet af ”den mindre intensive indsats”.

Når du er omfattet af den regel, skal du ikke være aktivt jobsøgende. Du skal selv henvende dig til jobcenteret for at blive omfattet af undtagelsen.

Nej, det er ikke muligt at få udbetalinger fra tillægsforsikringen under arbejdsfordeling, da du ikke anses for ufrivilligt ledig efter opsigelse og ikke står til rådighed for arbejdsmarked.

Vi modtager besked fra jobcenteret om, at du er begyndt at arbejde efter en aftale om arbejdsfordeling. Vi vil derefter sende et vejledningsbrev om at modtage dagpenge og en ledighedserklæring, som du skal udfylde. Vi vil herefter godkende din ret til dagpenge.

De dage hvor du arbejder, skal du skrive dine løntimer på dagpengekortet. Du vil få fradrag i dine dagpenge i forhold til det antal løntimer pr. måned, som du får løn for, og som din arbejdsgiver indberetter til indkomstregisteret.

Man får dagpenge for 160,33 timer pr. måned. Får du løn for 100 timer, vil du supplere op med dagpenge svarende til 60,33 timer – svarende til brutto 7.180 kroner.

Højeste dagpenge pr. måned udgør i 2020 19.083 kroner (hvis du er fuldt ledig og fuldtidsforsikret).

Både ledighedserklæring og dagpengekort kan du udfylde i selvbetjeningen.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage til dig de 2 første dage af arbejdsfordelingen (arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag). Oplever du problemer med at få udbetalt G-dagene fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse til os.

Træder arbejdsfordelingen i kraft i januar eller februar 2021, skal din arbejdsgiver ikke betale g-dage. 

Det er betingelse for en aftale om arbejdsfordeling, at arbejdsfordelingen indeholder en frigørelsesmulighed, så den enkelte medarbejder uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.