Masser af spørgsmål presser sig på i forbindelse med coronavirussen. Situationen udvikler sig dag for dag – og påvirker os alle i stigende grad. Her giver PROs eksperter dig svar på en række spørgsmål om blandt andet løn, erstatningsferie og karantæne, og om hvordan du bør forholde dig til situationen. Siden opdateres løbende.
11. december 2020
Arbejdsgivere kan stille krav om coronatests
Dit arbejdsliv
Afholdelse af din ferie
Midlertidig arbejdsfordeling: Særlig mulighed frem til udgangen af 2021
Information om lønkompensation
Fritagelse for arbejde med løn som særligt udsat
Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver går konkurs?
Jeg starter nyt job, men opstarten er udskudt eller aflyst
Hvordan er jeg stillet i forhold til ferie og afspadsering?
Hvordan er jeg stillet i forhold til opsigelse?
Information om whistleblower-ordningen
Andre spørgsmål relateret til coronavirussen
Information om tillægsforsikring/lønsikring
Information om den "almindelige" arbejdsfordelingsordning, der er overenskomstbaseret
Arbejdsgivere er forpligtet til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og dermed også sikre medarbejderne mod smitte med COVID-19. Derudover er det rent økonomisk i arbejdsgiveres interesse at undgå smitte på arbejdspladsen. Et tilbud om vaccine på arbejdspladsen vil normalt være et personalegode, som medarbejderne kan vælge at tage i mod eller ej. Der er ikke på nuværende tidspunkt lovgivning, der giver arbejdsgivere ret til at kræve, at medarbejdere vaccineres mod COVID-19 (eller andre sygdomme).
Et krav om vaccine vil efter Ledernes vurdering ikke være proportionalt i forhold til arbejdsgiveres forpligtelser til at sikre arbejdsmiljøet, eller undgå de økonomiske konsekvenser smitte på arbejdspladsen kan have. Det vil derfor ikke være sagligt, hvis en arbejdsgiver kræver, at medarbejdere vaccineres (vurderingen kan være en anden for medarbejdere ansat i sundhedssektoren). Du kan altså ikke pålægges at blive vaccineret, hvis du ikke ønsker det.
Regeringen har den 19. november 2020 vedtaget en lov, der giver arbejdsgivere adgang til at pålægge deres ansatte at få en COVID-19 test hurtigst muligt. De ansatte vil også blive pålagt at oplyse om testens resultat.
En arbejdsgiver kan beordre sine ansatte at blive coronatestet, hvis de opfylder disse betingelser: 1) Arbejdsgiveren skriftligt informerer de ansatte, som skal testes, 2) samt sagligt begrunder hvorfor. En saglig begrundelse betyder i denne sammenhæng, at testen skal ske for at begrænse smittespredning, herunder hensynet til de øvrige ansatte, eller på grund af væsentlige driftsmæssige hensyn. Væsentlige driftsmæssige hensyn kan f.eks. tænkes i en virksomhed, der producerer fødevarer til eksport og hvor aftageren stiller krav om, at der er truffet særlige forholdsregler mod COVID-19.
De tests, som arbejdsgiveren beordrer, skal så vidt muligt foretages i arbejdstiden. Kan det ikke lade sig gøre, kan de ansatte få testen foretaget uden for arbejdstid. I den situation skal de ansatte i så fald kompenseres økonomisk for den tid, de har brugt i forbindelse med testningen. De ansatte skal også have kompensation for rimelige økonomiske udgifter, som kan være forbundet med testningen, f.eks. udgifter til benzin, offentlig transport og lignende.
Hvis en ansat ikke efterkommer et pålæg om test fra sin arbejdsgiver, kan vedkommende blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner som påtale, advarsel, hjemsendelse uden løn i en periode eller opsigelse. Det kræver dog, at arbejdsgiveren skriftligt har angivet dette. De samme konsekvenser kan forekomme, hvis en ansat ikke oplyser om resultatet af testen.
En arbejdsgiver vil endvidere kunne kræve, at ansatte oplyser om positive resultater på eventuelle coronatests, som de får foretaget på egen hånd. De ansatte vil også skulle oplyse om tidspunktet for den positive test.
Loven gælder både for offentlige og private arbejdsgivere og for udenlandske arbejdstagere, der er udstationeret til Danmark – uanset hvilket lands lov, der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet.
Bliver ansatte pålagt test uden forudgående skriftlig orientering herom kan der tilkendes en godtgørelse. Loven tager ikke stilling til godtgørelsens størrelse, som i sidste instans vil skulle fastsættes af domstolene.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der giver forældre ret til barselsdagpenge, hvis de – ulønnet - må blive hjemme og passe børn som følge af Corona. Aftalen skal vedtages ved lov, førend der kan rejses krav om barselsdagpenge. Indholdet af aftalen og kravene til at få barselsdagpenge er følgende (med forbehold for den endelige vedtagelse af loven):
Ordningen gælder for forældre til børn, der sendes hjem fra skole eller institution efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne, også selvom børnene ikke har symptomer. Derudover gælder den for forældre til børn, der er konstateret smittet med Corona.
Ordningen gælder for forældre til børn til og med 13 år.
Der kan tildeles i alt 10 arbejdsdages barselsdagpenge pr. barn. Der gives kun støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Det vil sige, at et forælderpar der deler pasningen af et barn, tilsammen kan søge om 10 dages barselsdagpenge.
En forælder skal være i ansættelse for at kunne gøre brug af ordningen.
Hvis forældrene bor sammen, er det en betingelse, at ingen af dem har mulighed for at få løn under pasningen, dvs. at ingen af dem har mulighed for hjemmearbejde med løn eller ret til omsorgsdage eller afspadsering, som kan bruges til at passe barnet. Det er en betingelse, at der ikke holdes betalt ferie under pasningen.
Hvis barnet er smittet med Corona, er det også en betingelse, at forældrene har brugt 1. og 2. sygedag, hvis de har ret til dem.
Forældrene skal kunne dokumentere, at barnet er sendt hjem fra skole eller institution på grund af et konkret smittetilfælde. Datoen for hjemsendelsen skal fremgå. Hvis der er tale om, at barnet er smittet med Corona, skal der fremlægges dokumentation for en positiv Coronatest. Endelig skal forældrene på tro og lov erklære, at de ikke modtager løn for de dage, de søger om barselsdagpenge for.
Hvis forældrene er samlevende, skal der fremlægges en erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, at de ikke har tilgodehavende omsorgsdage eller afspadsering, at de ikke har mulighed for at bruge 1. og 2. sygedag samt at der ikke betales løn eller andre ydelser til den forælder, der bliver hjemme for de dage, der søges om barselsdagpenge for.
Deler forældrene ikke bopæl, skal der kun fremlægges erklæring for den forælder, der søger om barselsdagpenge.
Barselsdagpenge udbetales direkte til den forælder, der søger.
Ordningen gælder for fraværsdage fra lovens vedtagelse til den 31. december 2020.
I september 2020 trådte ordningen om midlertidig arbejdsfordeling i kraft, og den løber frem til udgangen af 2021. Ordningen er et midlertidigt supplement til den almindelige overenskomstbaserede adgang til arbejdsfordeling.
Den midlertidige arbejdsfordeling giver arbejdsgiverne mulighed for at lade deres ansatte dele arbejdet mellem sig, når der i en periode er mindre arbejde.
Når du som ansat ikke er på arbejde, kan din a-kasse udbetale supplerende dagpenge.
Den midlertidige arbejdsfordeling gør det således muligt at nedsætte arbejdstiden uden at skulle afskedige medarbejdere.
Få information om den "almindelige" arbejdsfordelingsordning, der er overenskomstbaseret
Den midlertidige arbejdsfordeling gælder alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked, herunder overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede områder. Ejere og administrerende direktører er arbejdsgivere, og er derfor ikke omfattet af ordningen.
Din arbejdsgiver kan vælge at følge den nuværende arbejdsfordeling eller konvertere arbejdsfordelingen til den nye midlertidige ordning.
Det vil kun være muligt at være omfattet af én af ordningerne om arbejdsfordeling ad gangen.
Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Det gælder både fuldtidsansatte og deltidsansatte.
Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.
Du forbruger ikke af din ret til dagpenge under midlertidig arbejdsfordeling.
Dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling udbetales med en særlig sats, som kan være op til 23.289 kroner per måned, det vil sige 145,46 kroner per ledige time. Dette skal sammenholdes med den normale maksimale sats med dagpenge, som udgør 19.322 kroner per måned.
Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser for satsberegning.
Foreligger der ikke indtægt til beregning af dagpengesatsen, modtages en dagpengesats svarende til dimittendsatsen for ikke-forsørgere (13.815 kr. i 2021)
Du vil blive fradraget for dine arbejdstimer, ferie og andre begrænsninger i dagpengeretten.
Tiden med ledighed skal udgøre mindst 20 % og maksimalt 50 % i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Arbejder du på et område, hvor der er indgået aftale om nedsættelse af arbejdstiden mellem en landsdækkende arbejdsgiverorganisation og en landsdækkende lønmodtagerorganisation, kan arbejdstiden nedsættes med op til 80 %.
Det er muligt at udbetale dagpenge under arbejdsfordelingen, selv om der arbejdes mere end forudsat i den anmeldte arbejdsfordeling, hvis det skyldes et uforudset og kortvarigt behov for mere arbejdskraft.
Når du er på midlertidig arbejdsfordeling og er medlem af en a-kasse, skal din arbejdsgiver skal betale G-dage, men ikke efter de almindelige regler herom.
Der skal normalt betales dagpengegodtgørelse for 3 dage per hele kalendermåned med midlertidig arbejdsfordeling. Vi skal modregne det krone for krone i dine dagpenge. Du har ret til 881 kr. for en hel G-dag.
Betalingen af G-dage er som udgangspunkt et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver. Men vi kan hjælpe med at inddrive pengene, hvis det bliver nødvendigt. Din arbejdsgiver skal betale g-dagene sammen med lønnen for den enkelte måned.
Nej. Når du er på midlertidig arbejdsfordeling, skal du hverken søge jobs eller komme til møder i a-kassen eller jobcenteret. Du skal heller ikke oprette CV på jobnet.
Du skal dog stå tilmeldt som ledig i jobcenteret i hele perioden.
Du kan få adgang til supplerende dagpenge under den nye midlertidige ordning, også selvom du ikke er medlem af en a-kasse. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse kan du ekstraordinært melde dig ind. Du skal indbetale 3 måneders medlemskab per måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge
.Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab per måned samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling.
Efter udløb af den midlertidige ordning vil du ikke have ret til dagpenge.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der giver forældre ret til barselsdagpenge, hvis de – ulønnet - må blive hjemme og passe børn som følge af COVID-19. Indholdet af loven og kravene til at få barselsdagpenge er følgende:
Ordningen gælder for forældre til børn, der sendes hjem fra skole eller institution efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne, også selvom børnene ikke har symptomer. Derudover gælder den for forældre til børn, der er konstateret smittet med COVID-19.
Ordningen gælder for forældre til børn til og med 13 år.
Der kan tildeles i alt 10 arbejdsdages barselsdagpenge pr. barn. Der gives kun støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Det vil sige, at et forælderpar der deler pasningen af et barn, tilsammen kan søge om 10 dages barselsdagpenge.
En forælder skal være i ansættelse for at kunne gøre brug af ordningen.
Hvis forældrene bor sammen, er det en betingelse, at ingen af dem har mulighed for at få løn under pasningen, dvs. at ingen af dem har mulighed for hjemmearbejde med løn eller ret til omsorgsdage eller afspadsering, som kan bruges til at passe barnet. Det er en betingelse, at der ikke holdes betalt ferie under pasningen.
Hvis barnet er smittet med COVID-19, er det også en betingelse, at forældrene har brugt 1. og 2. sygedag, hvis de har ret til dem.
Forældrene skal kunne dokumentere, at barnet er sendt hjem fra skole eller institution på grund af et konkret smittetilfælde. Datoen for hjemsendelsen skal fremgå. Hvis der er tale om, at barnet er smittet med COVID-19, skal der fremlægges dokumentation for en positiv test. Endelig skal forældrene på tro og lov erklære, at de ikke modtager løn for de dage, de søger om barselsdagpenge for.
Hvis forældrene er samlevende, skal der fremlægges en erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, at de ikke har tilgodehavende omsorgsdage eller afspadsering, at de ikke har mulighed for at bruge 1. og 2. sygedag samt at der ikke betales løn eller andre ydelser til den forælder, der bliver hjemme for de dage, der søges om barselsdagpenge for.
Deler forældrene ikke bopæl, skal der kun fremlægges erklæring for den forælder, der søger om barselsdagpenge.
Barselsdagpenge udbetales direkte til den forælder, der søger.
Der er fremsat lovforslag om forlængelse af ordningen til den 31. marts 2021.
Hjemsendelse med lønkompensation er en mulighed for virksomheder, der ellers ville være nødt til at fyre medarbejdere på grund af corona, til at sende deres medarbejdere hjem med fuld løn.
Virksomheder, der ellers ville skulle opsige mindst 30% af deres ansatte eller mere end 50 ansatte, kan søge om lønkompensation fra staten.
Ordningen blev genindført den 9. december 2020 og der er indgået en ny aftale om vilkårene i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne pr. 17. januar 2021. Ordningen gælder således for alle virksomheder i hele landet, indtil restriktionerne ophører.
Medarbejdere der hjemsendes med lønkompensation, skal have deres sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, selvom de ikke må arbejde, mens de er sendt hjem.
Arbejdsgiveren har mulighed for at få kompenseret lønudgiften med 75% af medarbejdernes løn, dog højst 30.000 kr. For timelønnende kan arbejdsgiveren få kompensation for 90% af lønnen, dog højst 30.000 kr.
Løn udover kompensationen skal arbejdsgiveren selv betale.
Med den nye trepartsaftale af 14. januar 2021 er det aftalt, at arbejdsgivere kan varsle, at lønmodtagere der er hjemsendt, skal bidrage med en feriedag eller afspadseringsdag med løn med én dags varsel.
Har man ikke tilstrækkelig ferie eller betalt afspadsering til gode, skal man holde en arbejdsfri dag uden løn.
Arbejdsgiveren kan varsle afholdelse af denne ene dag, pr. hver måned der ydes lønkompensation (svarende til 28 kalenderdage). Dog skal der afholdes en feriedag/afspadseringsdag/fridag uden løn i løbet af de første 21 dage, man er hjemsendt med lønkompensation fra 18. januar 2021. Hvis man er hjemsendt i mindre end 21 dage, skal man ikke holde en feriedag.
Ovenstående gælder så længe restriktionerne varer.
Må jeg selv bestemme, om det er ferie eller afspadsering jeg holder, når jeg skal holde fri efter ordningen?
Ja. Det er dig der bestemmer, hvilken form for frihed du vil bruge, når din arbejdsgiver har varslet dagen efter ordningen. Friheden kan være ferie, afspadsering, feriefridage eller anden betalt frihed, som du har ret til i dit ansættelsesforhold.
Hvis du ikke har betalt frihed til gode, kan din arbejdsgiver trække dig i løn for dagen.
Jeg arbejder deltid – hvor meget ferie kan jeg pålægges at holde?
Hvis man arbejder deltid, skal man bidrage med feriedage forholdsmæssigt. Arbejder man f.eks. halvtid, skal man bidrage med en halv dag, hvor fuldtidsmedarbejdere skal bidrage med en dag.
Jeg havde allerede aftalt ferie i slutningen af januar? Skal jeg stadig holde ferien?
Hvis du er varslet eller har aftalt ferie eller afspadsering inden 17. januar 2021, skal det holdes som planlagt og regnes med i de dage, man er forpligtet til at holde efter trepartsaftalen.
Du kan maksimalt blive pålagt at holde 5 feriedage m.v. med forkortet varsel (ned til én dags varsel) efter ordningen i løbet af lønkompensationsperioden. Det betyder, at feriedage, som du selv har planlagt i perioden, eller som din arbejdsgiver har varslet med ferielovens almindelige varsler, skal medregnes i opgørelsen. Havde du f.eks. aftalt, at du skulle holde ferie i 5 dage i slutningen af januar, vil din arbejdsgiver ikke kunne varsle flere dage afholdt med forkortet varsel, da du har bidraget med de 5 dage, ordningen giver mulighed for.
Din arbejdsgiver kan imidlertid godt varsle, at du skal holde mere ferie i løbet af den periode du er på lønkompensation, idet denne ferie dog skal varsles med ferielovens almindelige varsler. Din arbejdsgiver kan også varsle, at du skal afholde afspadsering med de varsler, der normalt gælder i dit ansættelsesforhold.
Jeg blev ikke pålagt at holde en feriedag i de først 21 dage af lønkompensationsperioden. Kan jeg blive pålagt at holde 2 feriedage i de efterfølgende 28 dage?
Du kan godt blive pålagt at holde 2 feriedage m.v. i den efterfølgende måned. Det afgørende er, at du holder dagene, mens du stadig er på lønkompensation. Hvis du ikke når at holde dagene, inden lønkompensationen stopper for dig, kan du kun pålægges at holde dem, hvis ferien er aftalt eller varslet efter de almindelige varslingsregler i ferieloven.
Jeg er gået ned i løn i forbindelse med corona-pandemien. Skal jeg også holde ferie?
Hvis man har aftalt lønnedgang som en konsekvens af corona-krisen, skal man ikke bidrage med feriedage under lønkompensation.
Det kan du sagtens. Du skal bare aftale det med din arbejdsgiver, da du ellers vil skulle være i stand til at møde på arbejde med en dags varsel.
Hvis du er opsagt før den 9. december, vil du ikke kunne blive omfattet. Aftalen om lønkompensation gælder for lønmodtagere, der ikke bliver opsagt, men i stedet sendt hjem.
Virksomhederne kan kun benytte sig af aftalen, hvis de ikke opsiger medarbejdere på grund af økonomiske forhold, da aftalen skal begrænse fyringer.
Lønkompensationsordningen gælder i øvrigt for ansatte, der er ansat før 7. december 2020.
Personer, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde i forbindelse med genåbningen af Danmark, fordi de er i øget risiko ved smitte med Corona får mulighed for at blive fritaget fra deres arbejdsforpligtelse.
Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko
Den 10. september 2020 blev en ny lov vedtaget, som træder i kraft den 14. september og giver selvstændige ret til optagelse med tilbagevirkende kraft.
Betingelser for optagelse med tilbagevirkende kraft:
Man skal derudover bevare medlemskabet i mindst 1 år fra optagelsesdatoen. Nuværende medlemmer, der er selvstændige, kan ”købe” sig til at opfylde anciennitetskravet.
Er man allerede medlem, men har endnu ikke været medlem i et år, får man lempet anciennitetskravet for ret til dagpenge (kravet om et års medlemskab), så det opfyldes, hvis:
Har man allerede opnået et års medlemskab, kan man også anvende perioder uden for medlemsperioden, dog kun tilbage til 1. januar 2019. Man får pligt til at være medlem alt i alt i to år.
I alle tre situationer skal man opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. Det betyder, at man kan opnå dagpengeret fra datoen for modtagelse af optagelsesansøgningen, hvis alle krav er opfyldt:
Men med vedtagelse af de nye regler den 10. september 2020 er der sket en lille åbning af muligheden for dagpenge under midlertidigt ophør.
Man kan få dagpenge i perioden til og med den 31. oktober 2020 uden at ophøre, hvis:
Ordningen forlænges til og med den 31. oktober 2020.
Hvem må ikke holde åbent?
Iflg. bemærkningerne i loven er det fx indendørs idræt, diskoteker og spillesteder.
Disse opgaver, må man godt udføre, selvom virksomheden er midlertidigt lukket og man samtidig modtager dagpenge:
Anvendte timer medfører fradrag i dagpengene.
Ret til midlertidige dagpenge forudsætter endvidere, at man kan opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge, herunder at man opfylder et indkomstkrav og er tilmeldt jobcentret som aktivt arbejdssøgende. Dog får man ikke venteperiode, som man ellers normalt får.
Der er ingen særlige regler for vores medlemmer, der er i risikogruppen. A-kassen og jobcenteret skal dog tage særlige hensyn til medlemmer i risikogruppen.
Derfor er det vigtigt, at du fortæller både og dit jobcenter hvis du tilhører denne gruppe. Så hjælper vi dig videre.
Ja. Så længe du er tilmeldt jobcentret som ledig, kan du modtage dine dagpenge.
Hvis du er blevet smittet med covid-19, er du syg, og du skal melde dig syg på jobnet.dk. Du vil modtage dagpenge fra a-kassen, de første 14 dage. Er du fortsat syg herefter, er det din kommune, som udbetaler sygedagpenge.
Derudover åbner den nye politiske aftale op for, at selvstændige, der er direkte omfattet af et forbud, fx mod at åbne mv., kan få dagpenge uden at ophøre endeligt med virksomheden, men kun i perioden indtil den 31. oktober 2020.
Hvis du ved siden af din virksomhed har lønarbejde, er der mulighed for, at vi kan anse din virksomhed som bibeskæftigelse, således at vi kan give dig supplerende dagpenge.
Det forudsætter, at der er indberettet mindst 480 løntimer til SKATs indkomstregister inden for de sidste 6 måneder, før du nu søger supplerende dagpenge, og at der i denne 6 måneders periode kun har været én måned uden løntimer.
Hvis du opfylder denne betingelse, vil vi som udgangspunkt kunne give dig supplerende dagpenge i op til 30 uger.
Det er op til dig selv, om du vil fortsætte i dit tilbud. Dette gælder uanset om tilbuddet kræver fysisk tilstedeværelse eller ej.
Har du først tilkendegivet, at du vil fortsætte, er du dog bundet din tilkendegivelse.
Dette gælder indtil d. 5. april 2021 - og muligvis længere afhængigt af smitteudviklingen.
Dette gælder indtil d. 5. april 2021 - og muligvis længere afhængigt af smitteudviklingen.
Det fremgår af nogle overenskomster, at arbejdsgiver har mulighed for at se bort fra opsigelsesvarsler og sende sine medarbejdere hjem uden løn i bestemte situationer, f.eks. manglende arbejde som følge af Coronavirus. Når situationen er normaliseret genoptages arbejdet på normal vis.
Du skal indsende din kontrakt og aftalen om hjemsendelse til os, hvis du ansøger om dagpenge under hjemsendelse.
Hvis dit arbejdsforhold er dækket af en overenskomst, som giver mulighed for hjemsendelse uden løn, vil du være berettiget til dagpenge. Der er indgået flere tillæg til forskellige overenskomster, der giver mulighed for hjemsendelse uden løn med COVID-19 som hjemsendelsesårsag.
Er du i tvivl om du er omfattet af sådan en overenskomst, kan du rette henvendelse til vores ansættelsesretlige afdeling.
Arbejdsgiveren skal betale de første to dage som ledig (g-dage), når du er hjemsendt, og derefter kan vi udbetale dagpenge. Bliver du hjemsendt i januar eller februar 2021, skal din arbejdsgiver dog ikke betale for de to første ledige dage.
Husk at tilmelde dig som ledig på jobcentret med det samme.
Hvis du bliver hjemsendt uden løn uden at være dækket af en overenskomst, der giver mulighed for hjemsendelse, betragtes du fortsat som værende ”i arbejde”. Det betyder, at du ikke kan få dagpenge, da du ikke betragtes som ledig. Du har faktisk ret til løn i denne situation.
Hvis du skal have dagpenge, skal du opsiges med dit opsigelsesvarsel.
Bliver du opsagt uden at din arbejdsgiver overholder dit opsigelsesvarsel, så kan du stadig får dagpenge – men du får en karantæne de første 3 uger fordi du har accepteret at din arbejdsgiver har opsagt dig med et for kort varsel.
Vælger du selv at sige op, kan du også få dagpenge. Du skal i denne situation være opmærksom på, at du kan få en karantæne på 3 uger for selv at sige dit arbejde op. Har du forsøgt (evt gennem din faglige organisation) at få din løn. og kan du dokumentere dette, er der en mulighed for, at vi kan fritage dig for karantæne.
Husk at kontakte A-kassen før du siger op så du kan få vejledning, der passer til din situation.
Når din arbejdsgiver sender dig hjem uden løn, uden at der er tale om en af de to ordninger om arbejdsfordeling, er det en væsentlig ændring af din kontakt. Sådanne ændringer skal varsles med dit almindelige opsigelsesvarsel. Hvis du accepterer, at din arbejdsgiver ændrer din arbejdstid uden varsel, kan du godt få dagpenge. Men du vil få en karantæne, der gælder de første 3 uger af din ledighedsperiode.
Hvis du ikke vil acceptere, at din arbejdsgiver sætter dig ned i tid, uden at varsle det, så er det en god ide at kontakte vores ansættelsesretlige afdeling.
Det fremgår af loven, at arbejdsgiveren skal erstatte dine økonomiske tab som følge af udskydelsen af din ferie. Du skal dog forsøge at begrænse tabet mest muligt.
Nej, din fritstillingsperiode (3 måneder) udgør det man kalder en ”minimalerstatningsperiode” – derfor kan din arbejdsgiver ikke trække dig i løn i perioden.
Din arbejdsgiver kan godt disponere over den ferie du har optjent i et tidligere ansættelsesforhold, og som du ikke har afholdt endnu.
Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til.
Din arbejdsgiver kan i den forbindelse indskærpe, at det kan anses for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Det kan ikke afvises, at også fraværet under sygdom kan anses for ulovligt fravær i en situation, som denne. I dette tilfælde risikerer du at blive opsagt eller i værste fald bortvist.
Bliver du ikke syg, men pålagt karantæne efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær kunne anses for selvforskyldt og dermed ikke berettige til løn. På samme måde, som hvis du bliver syg, jfr. ovenfor, kan dit fravær efter omstændighederne anses for ulovligt, og dermed risikerer du opsigelse eller i værste fald bortvisning.
Ja, du vil være forpligtet til at tage på tjenesterejse til de områder, der ikke er på Udenrigsministeriets liste over særlige risikoområder. Udenrigsministeriet opdaterer løbende risikoområderne på deres hjemmeside.
Erhvervsstyrelsen har oprettet et whistleblowerordning, så enhver kan anmelde overtrædelser, herunder også potentielle overtrædelser, af Corona-hjælpepakkerne. Anmeldelse kan ske via Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
I en periode med nedsat aktivitet kan arbejdsfordeling være en måde at undgå fyringer på. Arbejdsfordeling i relation til dagpenge betyder kort sagt, at man på en virksomhed, eller i en afdeling i en virksomhed, i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde som er - og at man som medarbejder går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid.
Arbejdsfordelingsordningen gør det således muligt midlertidigt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges.
En arbejdsfordeling bygger på en aftale mellem lønmodtagerne på den ene side og arbejdsgiveren på den anden side om, at arbejdstiden i en midlertidig periode nedsættes for at undgå fyringer.
Nogle overenskomster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kollektiv aftale.
Er man på en arbejdsplads blevet enig om en arbejdsfordeling og ønsker dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret. Jobcenteret registrerer medarbejderne og underretter deres a-kasser om, hvilke medarbejdere der er på fordeling.
Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst
I en række overenskomster er der adgang til at etablere arbejdsfordeling. Det sker typisk ved, at arbejdsgiveren aftaler arbejdsfordelingsordningen med den lokale fagforening, tillidsmanden eller anden repræsentant for det pågældende fagforbund. Når aftalen er indgået, gælder den for alle, som er ansat i henhold til den pågældende overenskomst. De enkelte ansatte kan således ikke vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der ansatte under flere overenskomster, skal arbejdsfordelingen omfatte alle overenskomstområder i virksomheden som helhed, en virksomheds- afdeling eller en bestemt produktionsenhed, for at arbejdsfordelingen kan etableres.
Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.
Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv aftale
På områder, hvor der ikke er overenskomst, eller hvor overenskomsten ikke indeholder regler om arbejdsfordeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige - dog mindst 2 - ansatte i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed er enige i og indgår aftalen, og at der ifølge aftalen gælder ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen.
Hvis bare én af de ansatte i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling, eller produktionsenhed ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. De enkelte ansatte kan således vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.
Alle typer medarbejdere kan indgå aftale om arbejdsfordeling, også funktionærer. Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.Regeringen har besluttet at gøre ordningen om arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigere kan tilpasse sig den aktuelle situation. Det skal understøtte, at virksomhederne kan anvende ordningen til at undgå afskedigelser som følge af COVID-19.
Derfor ændres reglerne, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret.
Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.
Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.
Arbejdstiden skal – som det hele tiden har været gældende – være nedsat med:
Man kan – som noget nyt – skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. En cyklus er enten 1 uge, 2 uger, 3 uger eller 4 uger afhængig af, hvilken af de nævnte muligheder, som er valgt.
Man kan dermed ændre på det undervejs i arbejdsfordelingen, så man f.eks. skifter mellem den udgave, hvor man har 2 dage pr. uge og den model, hvor der er 1 uges arbejde efterfulgt af 1 uges ledighed.
Hvis man f.eks. har valgt, at man vil have udgaven med 2 nedsatte dage pr. uge, så kan man efter de nye regler skifte til en af de andre modeller efter den første uge.
Muligheden for at skifte cyklus giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.
Om der kan ske afskedigelser under en arbejdsfordeling afhænger af, om afskedigelserne var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte.
Hvis afskedigelsen var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en afskedigelse i en arbejdsfordeling ikke medføre, at arbejdsfordelingsaftalen bortfalder.
Under arbejdsfordelingen, må arbejdsgiveren derimod ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.
Du skal være tilmeldt jobcenteret og søge jobs, når du er på arbejdsfordeling. I de første 6 uger af arbejdsfordelingen kan du dog blive omfattet af ”den mindre intensive indsats”.
Når du er omfattet af den regel, skal du ikke være aktivt jobsøgende. Du skal selv henvende dig til jobcenteret for at blive omfattet af undtagelsen.
Vi modtager besked fra jobcenteret om, at du er begyndt at arbejde efter en aftale om arbejdsfordeling. Vi vil derefter sende et vejledningsbrev om at modtage dagpenge og en ledighedserklæring, som du skal udfylde. Vi vil herefter godkende din ret til dagpenge.
De dage hvor du arbejder, skal du skrive dine løntimer på dagpengekortet. Du vil få fradrag i dine dagpenge i forhold til det antal løntimer pr. måned, som du får løn for, og som din arbejdsgiver indberetter til indkomstregisteret.
Man får dagpenge for 160,33 timer pr. måned. Får du løn for 100 timer, vil du supplere op med dagpenge svarende til 60,33 timer – svarende til brutto 7.180 kroner.
Højeste dagpenge pr. måned udgør i 2020 19.083 kroner (hvis du er fuldt ledig og fuldtidsforsikret).
Både ledighedserklæring og dagpengekort kan du udfylde i selvbetjeningen.
Din arbejdsgiver skal betale G-dage til dig de 2 første dage af arbejdsfordelingen (arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag). Oplever du problemer med at få udbetalt G-dagene fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse til os.
Træder arbejdsfordelingen i kraft i januar eller februar 2021, skal din arbejdsgiver ikke betale g-dage.
Det er betingelse for en aftale om arbejdsfordeling, at arbejdsfordelingen indeholder en frigørelsesmulighed, så den enkelte medarbejder uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.
Nedenfor finder du links til myndighedernes opdaterede anbefalinger.
Rigspolitiet
Der er oprettet en fælles hjemmeside, coronasmitte.dk, hvor du får de nyeste opdateringer om COVID-19.
Fælles hotline til generelle spørgsmål om coronavirus
Uddannede frivillige håndterer henvendelser generelle spørgsmål om rejsebegrænsninger, hygiejne og lignende.
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende deres anbefalinger baseret på den nuværende viden. Her kan du bl.a. finde information om smitte, symptomer og risici for forskellige befolkningsgrupper.
Statens Serum Institut
Ligesom Sundhedsstyrelsen opdaterer Statens Serum Institut løbende om bl.a. status på udbruddet i Danmark, smitterisiko og forholdsregler.
Udenrigsministeriet
På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du deres opdaterede rejsevejledninger. Dette er særligt relevant, hvis du selv eller dine medarbejdere skal på forretningsrejse, hvis du har udstationerede medarbejdere, og hvis du skal modtage konsulenter fra udlandet.
Som medlem af PRO kan du altid få hjælp og rådgivning af et stærkt korps af jurister og advokater med speciale i ansættelsesret og dine vilkår på arbejdsmarkedet. Hvis du har yderligere spørgsmål til dine rettigheder i relation til sygdom, løn eller ferie, er du velkommen til at skrive til os eller ringe til os på 3283 0129.
KONTAKT OS
Vermlandsgade 65, 2300 København S
Tlf: 3283 0129 kl. 8-17 (fredag kl. 8-16)
PRO organisation og A-kasse for kun 565 kr./md.
