Coronavirus: Spørgsmål og svar

Det fremgår af nogle overenskomster, at arbejdsgiver har mulighed for at se bort fra opsigelsesvarsler og sende sine medarbejdere hjem uden løn i bestemte situationer, f.eks. manglende arbejde som følge af Coronavirus. Når situationen er normaliseret genoptages arbejdet på normal vis.

Du skal indsende din kontrakt og aftalen om hjemsendelse til os, hvis du ansøger om dagpenge under hjemsendelse.

Når der er hjemmel til at hjemsende uden varsel, så er der ingen karantæne for accept af for kort opsigelsesvarsel.

Arbejdsgiveren skal betale g-dage de første 2 dage, når man er hjemsendt, og derefter kan vi udbetale dagpenge. Husk at tilmelde dig som ledig på jobcentret med det samme. Hvis du bliver hjemsendt uden løn efter den 27. marts 2020, skal din arbejdsgiver ikke betale de to første G-dage.

Hjemsendelse uden varsel og løn kan kun ske, hvis det er beskrevet i overenskomst, som man er omfattet af. Hvis man er omfattet af en overenskomst, der giver mulighed for at hjemsende pga. arbejdsmangel, så skal der ikke varsles og dermed ikke gives karantæne for accept af for kort opsigelsesvarsel.

Hvis du er forpligtet til at genoptage arbejdet, når situationen er normaliseret og aftalen bortfaldet, så skal du have en frigørelsesattest, uanset kravet om jobsøgning pt. er suspenderet. Muligheden for frigørelse kan være aftalt direkte i aftalen mellem arbejdsgiverorganisationen og lønmodtagerorganisationen. I det tilfælde skal du ikke gøre mere.

Hvis du ikke er forpligtet til at vende tilbage til den samme arbejdsgiver er du fuldtidsledig og skal ikke have frigørelsesattest.

I en periode med nedsat aktivitet kan arbejdsfordeling være en måde at undgå fyringer på. Arbejdsfordeling i relation til dagpenge betyder kort sagt, at man på en virksomhed, eller i en afdeling i en virksomhed, i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde som er - og at man som medarbejder går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid.

Arbejdsfordelingsordningen gør det således muligt midlertidigt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges.

En arbejdsfordeling bygger på en aftale mellem lønmodtagerne på den ene side og arbejdsgiveren på den anden side om, at arbejdstiden i en midlertidig periode nedsættes for at undgå fyringer.

Nogle overenskomster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kollektiv aftale.
Er man på en arbejdsplads blevet enig om en arbejdsfordeling og ønsker dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret. Jobcenteret registrerer medarbejderne og underretter deres a-kasser om, hvilke medarbejdere der er på fordeling.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst
I en række overenskomster er der adgang til at etablere arbejdsfordeling. Det sker typisk ved, at arbejdsgiveren aftaler arbejdsfordelingsordningen med den lokale fagforening, tillidsmanden eller anden repræsentant for det pågældende fagforbund. Når aftalen er indgået, gælder den for alle, som er ansat i henhold til den pågældende overenskomst. De enkelte ansatte kan således ikke vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der ansatte under flere overenskomster, skal arbejdsfordelingen omfatte alle overenskomstområder i virksomheden som helhed, en virksomheds- afdeling eller en bestemt produktionsenhed, for at arbejdsfordelingen kan etableres.

Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv aftale
På områder, hvor der ikke er overenskomst, eller hvor overenskomsten ikke indeholder regler om arbejdsfordeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige - dog mindst 2 - ansatte i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed er enige i og indgår aftalen, og at der ifølge aftalen gælder ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen.

Hvis bare én af de ansatte i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling, eller produktionsenhed ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. De enkelte ansatte kan således vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Regeringen har besluttet at gøre ordningen om arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigere kan tilpasse sig den aktuelle situation. Det skal understøtte, at virksomhederne kan anvende ordningen til at undgå afskedigelser som følge af COVID-19.

Derfor ændres reglerne, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret.

Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.

Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.

Arbejdstiden skal – som det hele tiden har været gældende – være nedsat med:

• Mindst 2 hele dage pr. uge, eller (cyklus af 1 uges varighed)
• 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 2 ugers varighed)
• 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 3 ugers varighed)
• 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed (cyklus af 4 ugers varighed).

Man kan – som noget nyt – skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. En cyklus er enten 1 uge, 2 uger, 3 uger eller 4 uger afhængig af, hvilken af de nævnte muligheder, som er valgt.

Man kan dermed ændre på det undervejs i arbejdsfordelingen, så man f.eks. skifter mellem den udgave, hvor man har 2 dage pr. uge og den model, hvor der er 1 uges arbejde efterfulgt af 1 uges ledighed.

Hvis man f.eks. har valgt, at man vil have udgaven med 2 nedsatte dage pr. uge, så kan man efter de nye regler skifte til en af de andre modeller efter den første uge.

Muligheden for at skifte cyklus giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan man nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

En arbejdsfordeling kan vare så længe man ønsker det. Men ifølge gældende regler kan man kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Det fremgår af de almindelige regler om retten til supplerende dagpenge, at et medlem kun kan få udbetalt supplerende dagpenge i 30 uger inden for de sidste 104 uger. Da alle uger i en arbejdsfordeling tæller med til tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge (også selvom den er tilrettelagt med fx 37 timer i en uge og 0 timer i næste uge), vil Beskæftigelsesrådets godkendelse af en arbejdsfordeling ud over 30 uger betyde, at medarbejderne normalt er ”faldet” for tidsbegrænsningen og ikke længere kan få udbetalt supplerende dagpenge.

Om der kan ske afskedigelser under en arbejdsfordeling afhænger af, om afskedigelserne var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte.

Hvis afskedigelsen var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en afskedigelse i en arbejdsfordeling ikke medføre, at arbejdsfordelingsaftalen bortfalder.

Under arbejdsfordelingen, må arbejdsgiveren derimod ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Du skal være tilmeldt jobcenteret, når du arbejder i en arbejdsfordeling. Du har dog ikke pligt til at søge job. Det gælder også i de uger, hvor du får udbetalt supplerende dagpenge – det er dog en undtagelse, der kun gælder under den nuværende situation med udbrud af COVID-19. Under normale omstændigheder skal man være aktivt jobsøgende de uger, hvor man får udbetalt supplerende dagpenge.

Vi modtager besked fra jobcenteret om, at du er begyndt at arbejde efter en aftale om arbejdsfordeling. Vi vil derefter sende et vejledningsbrev om at modtage dagpenge og en ledighedserklæring, som du skal udfylde. Vi vil herefter godkende din ret til dagpenge.

De dage hvor du arbejder, skal du skrive dine løntimer på dagpengekortet. Du vil få fradrag i dine dagpenge i forhold til det antal løntimer pr. måned, som du får løn for, og som din arbejdsgiver indberetter til indkomstregisteret.

Man får dagpenge for 160,33 timer pr. måned. Får du løn for 100 timer, vil du supplere op med dagpenge svarende til 60,33 timer – svarende til brutto 7.180 kroner.

Højeste dagpenge pr. måned udgør i 2020 19.083 kroner (hvis du er fuldt ledig og fuldtidsforsikret).

Både ledighedserklæring og dagpengekort kan du udfylde i selvbetjeningen.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage til dig de 2 første dage af arbejdsfordelingen (arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag). Oplever du problemer med at få udbetalt G-dagene fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse til os.

Hvis arbejdsfordelingen først i kraft efter den 27. marts 2020, skal din arbejdsgiver ikke betale de to første G-dage. Det gælder uanset om arbejdsfordelingen sker via en overenskomst eller en kollektiv aftale.

Det er betingelse for en aftale om arbejdsfordeling, at arbejdsfordelingen indeholder en frigørelsesmulighed, så den enkelte medarbejder uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.