Nyheder

Coronavirus: Spørgsmål og svar

28. maj 2020

Masser af spørgsmål presser sig på i forbindelse med coronavirussen. Situationen udvikler sig dag for dag – og påvirker os alle i stigende grad. Her giver PROs eksperter dig svar på en række spørgsmål om blandt andet løn, erstatningsferie og karantæne, og om hvordan du bør forholde dig til situationen. Siden opdateres løbende.

Corona

Forslag om udfasning af hjælpepakkerne

Den økonomiske ekspertgruppe, der er nedsat af regeringen, offentliggjorde onsdag den 27. maj deres forslag til en genopretning af dansk økonomi, hvoraf udfasningen af hjælpepakkerne er en central del. De er på nuværende tidspunkt stadig forslag. Vi følger nøje udviklingen, og vi vil opdatere vores spørgsmål og svar, når der er konkrete ændringer. 

Tilbagevenden til arbejde

Min arbejdsgiver har meddelt, at vi alle skal til at vende tilbage til arbejde. Hvornår skal det varsles overfor mig?

Du kan blive bedt om at møde på arbejde med dags varsel, hvis du er hjemsendt med lønkompensation, da det er en betingelse på den ordning, at man kan genoptage arbejdet med dags varsel. Hvis du hjemsendt uden lønkompensation, kan du i princippet også blive kaldt tilbage med dags varsel. Dette gælder utvivlsomt, hvis din arbejdsgiver har sendt dig hjem med besked om, at tilbagevenden skal kunne ske med dags varsel, men det formodes, at du også kan blive kaldt tilbage med dags varsel, uden at dette er meddelt dig. Hvis du er udfordret af et meget kort varsel, vil vi anbefale, at du drøfter dette med din arbejdsgiver.

Jeg er blevet bedt om at møde på arbejde igen, men har mindreårige børn hjemme, som ikke skal i skole/institution. De kan ikke passe sig selv en hel dag. Hvad gør jeg?

Det er ikke en arbejdsgivers ansvar, at ansatte kan få passet deres børn, så du skal finde alternativ pasning, hvis din arbejdsgiver beder dig møde på arbejdet. Du kan selvfølgelig prøve at aftale fortsat hjemmearbejde eller finde en alternativ løsning med din arbejdsgiver, men du kan ikke nægte at møde på grund af børnene.

Jeg er blevet bedt om at møde på arbejde, men jeg er afhængig af offentlig transport. Skal jeg møde op, når vi opfordres til at undgå offentlig transport?

Det er ikke din arbejdsgivers ansvar, hvordan du transporterer dig til og fra arbejde, så du kan ikke afvise at møde på arbejde, fordi du skal med offentlig transport. Du kan forsøge at aftale forskudt arbejdstid, så du ikke skal med offentlig transport i myldretiden eller forsøge at finde anden transportmulighed.

Jeg skal møde på arbejde igen, men er meget bange for at blive smittet af mine kollegaer. Kan jeg nægte at møde op?

Du kan ikke nægte at møde på arbejde på grund af din bekymring, medmindre du kan dokumentere at fremmøde udgør en fare for dit liv og helbred. Smitte med Corona vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at nægte fremmøde, medmindre du er særligt udsat, f.eks. fordi du har helbredsproblemer i forvejen. Du bør ikke nægte at møde på arbejde uden forudgående rådgivning fra vores ansættelsesretlige afdeling.

Vi sidder mange i et storrumskontor på mit arbejde. Jeg er nervøs for smittefaren, når jeg skal tilbage. Hvad skal jeg gøre?

Din arbejdsgiver er forpligtet til at sørge for, at du har et fysisk sikkert arbejdsmiljø at vende tilbage til. Det kan f.eks. sikres ved at sørge for øget rengøring, afspritning og afstand mellem medarbejdere. Hvis I sidder for tæt, kan du tage kontakt til jeres arbejdsmiljørepræsentant og bede vedkommende bringe det op i arbejdsmiljøudvalget. Det kan være, at I kan spredes ud på flere kontorer, arbejde i skiftehold, skiftevis arbejde hjemmefra eller finde andre løsninger, der kan fungere på din arbejdsplads.

Information om lønkompensation

Hvad er lønkompensation?

Hjemsendelse med lønkompensation er mulighed for virksomheder, der ellers ville være nødt til at fyre medarbejdere på grund af Corona, til at sende deres medarbejdere hjem med fuld løn. Virksomheder, der ellers ville skulle opsige mindst 30% af deres ansatte eller mere end 50 ansatte, kan søge om lønkompensation fra staten. Ordningen gælder for perioden 9. marts til 8. juli. Medarbejdere, der hjemsendes med lønkompensation skal have deres sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, selvom de ikke må arbejde, mens de er sendt hjem. Arbejdsgiveren har mulighed for at få kompenseret lønudgiften med 75% af medarbejdernes løn, dog højst 30.000 kr. For timelønnende kan arbejdsgiveren få kompensation for 90% af lønnen, dog højst 30.000 kr. Løn udover kompensationen skal arbejdsgiveren selv betale.

Hvem betaler min løn, hvis jeg får lønkompensation?

Det er stadig din arbejdsgiver der betaler din løn, da kompensationen betales fra staten til de enkelte virksomheder.

Hvor meget får jeg i løn, hvis jeg sendes hjem med lønkompensation?

Det følger af aftalen, at staten kompenserer løn med op 75% af månedslønnen, dog højst 30.000 kr. pr. måned. For timelønnede kompenseres der med op til 90%, dog højst 30.000 kr. pr. måned. Du vil stadig få din fulde løn, idet virksomhederne skal dække den del af lønnen, der ikke kompenseres af staten.

Jeg er hjemsendt i halvanden måned. Skal jeg holde fem feriedage?

Du skal holde fem dages ferie eller afspadsering, hvis du er hjemsendt i 3 måneder. Hvis du er hjemsendt i en kortere periode, skal du holde en forholdsmæssig del af de fem dage. Er du f.eks. sendt hjem i 1½ måned skal du holde 2,5 feriedage/afspadseringsdage.

Lønkompensationsperioden er forlænget med en måned til den 8. juli. Det er i den forbindelse ikke oplyst, om forlængelsen samtidig indebærer, at en lønmodtager, der er omfattet af ordningen i alle fire måneder skal holde yderligere ferie forholdsmæssigt, svarende til 1,67 feriedage/afspadseringsdage. Vi følger udviklingen og rådgiver herom, når spørgsmålet er afklaret.

Jeg er omfattet af en aftale om lønnedgang. Kan jeg også blive omfattet af ordningen om lønkompensation?

Hvis der er indgået en aftale om lønnedgang inden din arbejdsgiver sender dig hjem med lønkompensation, vil du få den nedsatte løn i den periode du er sendt hjem. Til gengæld skal du ikke holde fem dages ferie/afspadsering i perioden.

Der kan ikke indgås en aftale om lønnedgang, efter arbejdsgiver har valgt hjemsendelse med lønkompensation.

Jeg har ikke betalt ferie eller afspadsering til gode. Hvad gør jeg, hvis jeg bliver sendt hjem med lønkompensation?

Det er et krav, at lønmodtagere, hvis arbejdsgiver gør brug af lønkompensationsordningen, bidrager med op til fem feriedage eller afspadsering, hvis man er omfattet af ordningen i op til tre måneder. Lønkompensationsperioden er forlænget med en måned til den 8. juli. Det er i den forbindelse ikke oplyst, om forlængelsen samtidig indebærer, at en lønmodtager, der er omfattet af ordningen i alle ferie måneder skal holde yderligere en forholdsmæssig del, svarende til 1,67 feriedage/afspadseringsdage. Vi følger udviklingen og rådgiver herom, når spørgsmålet er afklaret.

Har man ikke betalt ferie eller afspadsering, vil man skulle holde fri uden løn i op til fem dage. Det vil være muligt, at vælge at holde noget af den nye ferie, som ellers først kunne holdes efter 1. maj 2020, hvis man ikke vil holde fri uden løn. Alternativt kan man aftale med sin arbejdsgiver, at man holder noget opsparet frihed, som man ellers først kunne holde senere, f.eks. feriefridage, omsorgsdage eller lignende.

Har du fået udbetalt dagpenge eller været på barsel i 2019, kan du også bruge de feriedagepenge, som ellers skulle bruges efter 1. maj 2020. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis du ikke har andet opsparet ferie eller har aftalt ferie på forskud.

Kan jeg holde mere ferie end det, jeg skal efter loven om lønkompensation?

Det kan du sagtens. Du skal bare aftale det med din arbejdsgiver, da du ellers vil skulle være i stand til at møde på arbejde med en dages varsel.

Må jeg arbejde, hvis jeg bliver sendt hjem med lønkompensation?

Du må ikke arbejde for din virksomhed, hvis du er omfattet af aftalen om lønkompensation. Hvis du bliver sendt hjem og skal arbejde hjemmefra, skal din arbejdsgiver betale din almindelige løn, uden at få lønkompensation. Din virksomhed kan godt genindkalde dig på arbejde (i hele dage), men virksomheden kan ikke kræve kompensation for de dage, hvor du møder på arbejde. Se endvidere spørgsmål om rotation mellem hjemsendte.

Min arbejdsgiver vil gerne skifte mellem at have medarbejdere hjemme og på arbejde under lønkompensationsordningen (en rotationsordning). Kan man det?

En virksomhed kan godt lave en rotationsordning, hvor medarbejdere skifter mellem at være hjemsendt på lønkompensation og arbejde på virksomheden. I den situation, vil virksomheden få lønkompensation for den tid medarbejdere er hjemsendt, men ikke for den tid, hvor de møder på arbejde. Det er en forudsætning for at lave denne ordning, at der i gennemsnit er hjemsendt 30% eller mere end 50 ansatte i hele perioden.

Jeg er blevet opsagt – kan jeg komme med på aftalen om lønkompensation?

Hvis du er opsagt før aftalen blev indgået, vil du ikke kunne blive omfattet. Aftalen om lønkompensation gælder for lønmodtagere, der ikke bliver opsagt, men i stedet sendt hjem. Virksomhederne kan kun benytte sig af aftalen, hvis de ikke opsiger medarbejdere, da aftalen skal begrænse fyringer.

Hvornår skal jeg holde ferien/afspadseringen?

Den ferie/afspadsering, du skal holde, skal placeres forholdsmæssigt, og du skal drøfte med din arbejdsgiver, hvornår dagene skal ligge. Hvis I ikke kan blive enige, beslutter din arbejdsgiver placeringen, men den skal være fordelt over din hjemsendelsesperiode. Dagene kan altså ikke lægges samlet og f.eks. i starten af perioden.

Jeg har allerede holdt 2 dages fri den 10. og 11. marts. Kan de tælle med i de dage, jeg skal holde?

Ferie, der er afholdt, tæller med, hvis den er holdt i den periode, arbejdsgiveren søger om lønkompensation for. Hvis din arbejdsgiver søger om lønkompensation fra 9. marts vil dagene altså tælle med i de dage, du skal afholde.

Skal hjemsendelse med lønkompensation varsles?

De normale varsler, der følger af overenskomst, lovgivning eller aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren kan fraviges, så hjemsendelse kan ske med dags varsel.

Spørgsmål til isolation

Skal jeg fortsat arbejde, hvis jeg er i isolation?

Hvis du ikke er syg, kan din arbejdsgiver kræve, at du fortsat arbejder på distancen, selvom du er i isolation. Hvis du er eller bliver syg under isolation, har du lovligt forfald og skal ikke arbejde. Som funktionær har du ret til løn under sygdom.

Hvis mit arbejde kræver en fysisk tilstedeværelse, og jeg bliver sendt i isolation, hvad gør jeg så?

Hvis du er gået i isolation fordi du har været i kontakt med en smittet, skal du stille din arbejdskraft til rådighed, så længe du ikke er syg. Hvis det ikke er muligt at arbejde med dine sædvanlige arbejdsopgaver, f.eks. fordi de kræver fysisk tilstedeværelse, kan din arbejdsgiver bede dig udføre andre opgaver, der kan løses hjemmefra.  

Kan jeg selv vælge at gå i isolation?

Du kan ikke selv vælge at gå i isolation. Mener du selv, at du bør komme i isolation, f.eks. fordi du har været i kontakt med en, der har corona, skal du kontakte din læge for at få afklaret dette. Bliver du væk fra dit arbejde uden aftale med din arbejdsgiver, og uden at du er blevet opfordret til at gå i isolation, kan din arbejdsgiver trække dig i løn og i værste fald afskedige eller bortvise dig på grund af udeblivelsen. Hvis du er utryg ved at skulle møde på arbejde, skal du drøfte dette med din arbejdsgiver og forsøge at aftale, at du f.eks. arbejder hjemmefra, indtil det er trygt for dig at vende tilbage til arbejdspladsen.

Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg går i frivillig isolation?

Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig isolation, da isolation sker efter kontakt med myndighederne eller en læge. Din arbejdsgiver kan godt sende dig hjem, hvis han frygter at du kan smitte kollegaer, men det skal i givet fald ske med fuld løn under hjemsendelsen. 

Jeg er smittet med COVID-19, sat i isolation og er ledig. Kan jeg få udbetalt dagpenge fra a-kassen?

Hvis du er blevet smittet med COVID-19, er du syg, og du skal melde dig syg på jobnet.dk. Du vil modtage dagpenge fra a-kassen, de første 14 dage. Er du fortsat syg herefter, er det din kommune, som udbetaler sygedagpenge.

Fritagelse for arbejde med løn som særligt udsat

Personer, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde i forbindelse med genåbningen af Danmark, fordi de er i øget risiko ved smitte med Corona får mulighed for at blive fritaget fra deres arbejdsforpligtelse. 

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko

Er der særlige krav, der skal opfyldes for at være omfattet af muligheden for arbejdsfritagelse med løn?

Det er en konkret, individuel lægelig vurdering, om man skal i hjemmeisolation (enten på grund af egne forhold eller som pårørende til en i den særlige risikogruppe), hvor det bl.a. inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne. Derudover skal din arbejdsgiver erklære, at det ikke er muligt at indrette dit arbejde, så det kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og du derfor fritages helt fra din arbejdsforpligtelse. Endvidere skal beskæftigelseskravet for så vidt angår adgangen til sygedagpenge være opfyldt.

Har jeg ret til løn under min hjemmeisolation?

Hvis du ikke kan udføre dit arbejde, vil du være fritaget for din arbejdsforpligtelse under hjemmeisolationen. Du vil stadig have ret til løn, og din arbejdsgiver vil kunne modtage sygedagpengerefusion i hele perioden.

Jeg deler husstand med en, som er i en særlig risikogruppe. Hvad gælder for mig under en hjemmeisolation?

For pårørende gælder samme regler, som hvis det var dig selv, der var i hjemmeisolation. Det vil sige, at du skal arbejde hjemmefra i det omfang det er muligt. Hvis det ikke er muligt, vil du være fritaget for arbejdsforpligtelsen. Du vil have ret til løn og din arbejdsgiver vil have ret til sygedagpengerefusion. For at være omfattet af reglerne, skal du dele husstand med og have en familiemæssig tilknytning til personen, der er i en særlig risikogruppe.

Hvor længe kan jeg fritages for arbejde?

Reglerne om fritagelse for arbejde med ret til løn gælder indtil 31. august 2020. 

CORONAVIRUS OG DIN SITUATION SOM LEDIG

Jobcentrene er åbnet igen. Hvad betyder det for mig, der bor i Region Sjælland eller Region Hovedstaden?

Man har pligt til at deltage i alle digitale/telefoniske samtaler, man bliver indkaldt til, hvis man bor i disse regioner. Der er derimod ikke pligt til, at møde op fysisk. Der er heller ikke pligt til at selv at booke sine samtaler. Den pligt genindtræder først den 15. august 2020.

De fleste tilbud som jobcenter/ekstern aktør giver skal også være i digital form. Det kan f.eks. være tilbud om opkvalificering.

Tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud mv. hos private arbejdsgivere kan dog godt gives med krav om fysisk fremmøde.

Har man ingen pasningsmuligheder for sine børn, så er der ikke pligt til at møde op fysisk nogle steder.

Jobcentrene er åbnet igen. Hvad betyder det for mig, der bor i Region Midtjylland, Region Sydjylland eller Region Nordjylland?

Bor man i en af disse regioner, har man pligt til at deltage i alle samtaler på den måde, som man bliver indkaldt til.

A-kassen og Jobcenteret kan beslutte, om cv-samtaler og møder, som a-kasserne og jobcentrene holder sammen (fællessamtaler), skal være i digital/telefonisk form eller med fysisk fremmøde. Der er ikke pligt til selv at booke samtalerne før den 15. august 2020.

Tilbud om opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud mv. kan gives med krav om fysisk fremmøde, som før den 11. marts 2020. Eneste undtagelse fra forpligtelsen til at møde frem, er hvis man ikke har pasning til sine børn.

Jeg har en måneds dagpenge tilbage. Kan jeg få dagpenge i 4 måneder nu?

Ja, du kan få dagpenge i marts, april, maj og juni måned uden at det har indvirkning på din resterende dagpengeret. Det betyder, at hvis du havde en måneds dagpengeret tilbage den 1. marts vil du også have en måneds dagpengeret tilbage den 1. juli, når suspensionsperioden er overstået.

Jeg har et deltidsjob eller en selvstændig virksomhed med dagpengeret. Har de nye regler betydning for mine supplerende dagpenge?

Ja, de nye regler betyder, at du ikke vil blive trukket i retten til supplerende dagpenge fra og med uge 9 til og med uge 26 (den 24. februar 2020 til og med den 30. juni 2020). Så hvis du har 10 uger tilbage med ret til supplerende dagpenge i uge 9, vil du stadig have 10 uger tilbage i uge 27.

Det betyder ikke, at du kan arbejde uden at blive modregnet i dagpengene for dine arbejdstimer eller timerne du bruger i din selvstændige bibeskæftigelse.

Min dagpengeret/min ret til supplerende dagpenge udløber i marts. Kan jeg nu få dagpenge indtil den 30. juni?

Ja, det kan du. Alle, der har en bestående ret til dagpenge den 1. marts – også selvom det er ganske få timer der resterer – kan få dagpenge indtil den 30. juni 2020.

Min dagpengeret udløb i februar. Kan jeg få dagpenge i marts, april, maj og juni?

Nej. Reglerne gælder alene for de af vores medlemmer, der har ret til dagpenge den 1. marts 2020.

Hvad betyder den nye hjælpepakke for mine sygedagpenge?

Har du spørgsmål om forlængelse af sygedagpengeretten, så skal du kontakte din kommune, hvor du får udbetalt dine sygedagpenge

Får situationen omkring coronavirus betydning for udbetalingen af mine dagpenge?

Landets jobcentre lukker ned for at stoppe spredningen af COVID-19, men et nødberedskab vil sikre, at du fortsat kan melde dig ledig. Vi udbetaler dagpenge som vi plejer.

Jeg skal til samtale i a-kassen - hvordan skal jeg forholde mig til det?

Fra og med fredag den 13. marts 2020 og indtil videre er alle kontorer i A-kassen LH lukket for fysisk fremmøde. Vi suspenderer alle lovpligtige samtaler fra og med mandag den 16. marts 2020. Frivillige aktiviteter som karriere- og trivselssparringer afvikles fortsat telefonisk.

Skal jeg fortsat joblogge og søge 2 jobs om ugen?

Der er pt. ikke krav fra myndighederne om, at du skal søge et bestemt antal jobs om ugen, gældende fra 12. marts 2020. Vi opfordrer dog til, at ledige fortsat følger med i hvilke jobs, der er opslået, og at man fortsat søger relevante jobs med henblik på at komme i beskæftigelse igen hurtigst muligt. 

Mine børns institutioner er lukket, kan jeg stadig få mine dagpenge?

Ja. Så længe du er tilmeldt jobcentret som ledig, kan du modtage dine dagpenge. 

Jeg er smittet med covid-19 og er ledig. Kan jeg få udbetalt dagpenge fra a-kassen?

Hvis du er blevet smittet med covid-19, er du syg, og du skal melde dig syg på jobnet.dk. Du vil modtage dagpenge fra a-kassen, de første 14 dage. Er du fortsat syg herefter, er det din kommune, som udbetaler sygedagpenge.

Jeg er lige blevet ledig – hvad gør jeg?

Du skal stadig tilmelde dig som nyledig på jobnet.dk og indsende en ledighedserklæring via hjemmesiden.

Når du har udfyldt og indsendt ledighedserklæringen, bedes du også indsende din ansættelseskontrakt og din opsigelse til os.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg lukker min virksomhed ned midlertidigt på grund af coronavirussen?

Der er ingen regler om midlertidige dagpenge i denne situation, så det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. Skulle der ske ændringer i lovgivningen på dette område, opdaterer vi løbende.

Min arbejdsgiver overvejer at anvende reglerne om arbejdsfordeling. Hvordan er jeg stillet i forhold til mine dagpenge?

De sædvanlige regler for arbejdsfordeling er fortsat gældende. Det vil sige, at man efter de almindelige ansættelsesretlige regler kan iværksætte en arbejdsfordeling, og anmelde den til jobcenteret. Læs mere om reglerne her

Hvis arbejdsfordelingen ikke er anmeldt til jobcenteret og følger reglerne om arbejdsfordeling, så gælder de almindelige regler om supplerende dagpenge. Det vil sige, at du skal have dagpenge på almindelige vilkår. Din arbejdsgiver skal også underskrive en frigørelsesattest (det betyder, at arbejdsgiveren skriver under på, at du kan sige op med dags varsel hvis du får et arbejde med flere timer).

Det er vigtigt, at din arbejdsgiver giver dig dit almindelige opsigelsesvarsel, før du går ned i tid. Hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke bliver varslet, skal vi give dig en karantæne på 3 uger, før du kan få dagpenge.

Læs mere om reglerne for supplerende dagpenge her

Jeg har været ledig og modtaget dagpenge. Behøver jeg at lukke min virksomhed?

Har du tidligere været ledig og modtaget dagpenge og stadig har ret til dagpenge, har du måske mulighed for at få supplerende dagpenge uden at lukke din virksomhed.

Det er en betingelse, at du ikke ved tidligere ledighed har opbrugt retten til de supplerende dagpenge på maksimalt 30 uger. De timer, du eventuelt arbejder med virksomheden, skal trækkes i dine dagpenge time for time.

Hvad hvis jeg har lønarbejde ved siden af min virksomhed?

Hvis du ved siden af din virksomhed har lønarbejde, er der mulighed for, at vi kan anse din virksomhed som bibeskæftigelse, således at vi kan give dig supplerende dagpenge. 

Det forudsætter, at der er indberettet mindst 480 løntimer til SKATs indkomstregister inden for de sidste 6 måneder, før du nu søger supplerende dagpenge, og at der i denne 6 måneders periode kun har været én måned uden løntimer. 

Hvis du opfylder denne betingelse, vil vi som udgangspunkt kunne give dig supplerende dagpenge i op til 30 uger.

Hjemsendelse uden løn

Min arbejdsgiver har sendt mig hjem uden løn. Hvad betyder det?

Det fremgår af nogle overenskomster, at arbejdsgiver har mulighed for at se bort fra opsigelsesvarsler og sende sine medarbejdere hjem uden løn i bestemte situationer, f.eks. manglende arbejde som følge af Coronavirus. Når situationen er normaliseret genoptages arbejdet på normal vis.

Du skal indsende din kontrakt og aftalen om hjemsendelse til os, hvis du ansøger om dagpenge under hjemsendelse.

Kan jeg få dagpenge fra A-kassen, hvis jeg sendes hjem uden løn?

Hvis dit arbejdsforhold er dækket af en overenskomst, som giver mulighed for hjemsendelse uden løn, vil du være berettiget til dagpenge. Der er indgået flere tillæg til forskellige overenskomster, der giver mulighed for hjemsendelse uden løn med COVID-19 som hjemsendelsesårsag.

Er du i tvivl om du er omfattet af sådan en overenskomst, kan du rette henvendelse til vores ansættelsesretlige afdeling.

Arbejdsgiveren skal betale de første 2 dage som ledig (g-dage), når man er hjemsendt, og derefter kan vi udbetale dagpenge.

Bliver du hjemsendt uden løn efter den 27. marts 2020, skal din arbejdsgiver ikke betale G-dage.

Husk at tilmelde dig som ledig på jobcentret med det samme.

Hvis du bliver hjemsendt uden løn uden at være dækket af en overenskomst, der giver mulighed for hjemsendelse, betragtes du fortsat som værende ”i arbejde”. Det betyder, at du ikke kan få dagpenge, da du ikke betragtes som ledig. Du har faktisk ret til løn i denne situation.

Hvis du skal have dagpenge, skal du opsiges med dit opsigelsesvarsel.

Bliver du opsagt uden at din arbejdsgiver overholder dit opsigelsesvarsel, så kan du stadig får dagpenge – men du får en karantæne de første 3 uger fordi du har accepteret at din arbejdsgiver har opsagt dig med et for kort varsel.

Vælger du selv at sige op, kan du også få dagpenge. Du skal i denne situation være opmærksom på, at du kan få en karantæne på 3 uger for selv at sige dit arbejde op. Har du forsøgt (evt gennem din faglige organisation) at få din løn. og kan du dokumentere dette, er der en mulighed for, at vi kan fritage dig for karantæne.

Husk at kontakte A-kassen før du siger op så du kan få vejledning, der passer til din situation. 

Min arbejdergiver har sendt mig hjem uden løn – men kun noget af tiden. Kan jeg få dagpenge i de timer hvor jeg ikke få løn?

Når din arbejdsgiver sender dig hjem uden løn, er det en væsentlig ændring af din kontakt. Sådanne ændringer skal varsles med dit almindelige opsigelsesvarsel. Hvis du accepterer, at din arbejdsgiver ændrer din arbejdstid uden varsel, kan du godt få dagpenge. Men du vil få en karantæne, der gælder de første 3 uger af din ledighedsperiode.

Hvis du ikke vil acceptere, at din arbejdsgiver sætter dig ned i tid, uden at varsle det, så er det en god ide at kontakte vores ansættelsesretlige afdeling.

Hvornår har jeg ret til løn?

Har jeg ret til løn, hvis jeg bliver sendt hjem?

Alle private arbejdsgivere har fået en kraftig opfordring af myndighederne til at begrænse omfanget af medarbejdere på arbejdspladserne i denne tid. Mange kan arbejde hjemmefra, og i den situation har du ret til løn under fraværet. Hvis du ikke kan arbejde hjemmefra, vil du som udgangspunkt have krav på løn, hvis du bliver sendt hjem alligevel. Du kan blive bedt om at udføre nogle arbejdsopgaver, som du ikke normalt har, hvis du arbejder hjemmefra. 

Hvad gør jeg, når institutioner har lukket, og jeg skal passe mit barn?

Hvis dit barn er sygt, har du ret til fravær med løn i det omfang, som du i øvrigt har ret til under barns sygdom. Hvis barnet ikke er sygt, må du sørge for pasning. Kan du ikke få barnet passet af andre, kan du eventuelt aftale, at du arbejder hjemme eller afvikler frihed, som f.eks. ferie, omsorgsdage eller andet, så du kan passe dit barn.

Har jeg ret til løn, hvis jeg er smittet med coronavirus?

Du har samme ret til løn, som hvis du er syg med en hvilken som helst anden sygdom. Om du har ret til fuld løn under sygdom, sygeløn eller sygedagpenge afhænger af dit ansættelsesforhold.

Jeg starter nyt job, men opstarten er udskudt eller aflyst

Jeg er ledig, men har fået nyt job pr. 1. maj. Nu har min kommende arbejdsgiver meddelt, at han vil udskyde min første dag til den 1. juni pga. Coronasituationen. Hvad sker der, hvis jeg siger ja til dette?

Hvis I er enige om at udskyde din startdato, skal du huske at få rettet datoen i din ansættelseskontrakt. Når I udskyder din startdato er du ikke berettiget til løn fra 1. maj. Da du fortsat er ledig, vil stadig kunne få dagpenge og eventuel lønsikring frem til du starter på dit nye arbejde.

Jeg skulle starte nyt arbejde 1. maj, men nu har min kommende arbejdsgiver meddelt, at jeg ikke skal starte alligevel. Hvad gør jeg nu?

Du har krav på at få løn i dit opsigelsesvarsel, når din kommende arbejdsgiver beslutter, at han ikke kan lade dig starte alligevel. Dit opsigelsesvarsel vil fremgå af din kontrakt. Har I aftalt prøvetid vil varslet typisk være 14 dage. Hvis din kommende arbejdsgiver ikke vil betale løn i dit opsigelsesvarsel, skal du kontakte vores ansættelsesretslige afdeling for bistand. I forhold til din dagpengeret, skal du kontakte A-kassen for yderligere vejledning.

Jeg har opsagt mit job for at overtage nyt job pr. 1. april. Min nye arbejdsgiver har udskudt startdatoen til den 1. maj 2020

Du vil i den mellemliggende periode ikke kunne modtage dagpenge på grund af de nuværende rådighedsregler. Vi anbefaler derfor, at du kontakter A-kassen hurtigst muligt, for at få yderlige vejledning om din situation.

Ny midlertidig lov om udskydelse af ferie grundet coronavirus

Folketinget har vedtaget en midlertidig lov, der giver mulighed for udskydelse af ferie til det kommende ferieår. Ferie kan udskydes ved aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager eller ved arbejdsgivers ensidige beslutning. Det er en forudsætning for at udskyde ferie efter loven, at ferien ikke kan holdes på grund af væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn i forbindelse med coronakrisen. Både fastlagt og ikke fastlagt ferie kan udskydes. Loven gælder for alle lønmodtagere og uanset om der måtte være andre regler på virksomheden, f.eks. i en overenskomst.

Jeg er offentligt ansat. Gælder loven også for mig?

Den nye midlertidige lov om udskydelse af ferie gælder for alle lønmodtagere og den gælder, uanset hvad der ellers måtte være aftalt individuelt, ved kollektiv aftale på arbejdspladsen eller i medfør af anden lovgivning.

 

Jeg har fem dages ferie tilbage, som min arbejdsgiver vil udskyde til næste ferieår. Hvad kan jeg gøre?

Udgangspunktet er, at du skal afholde din ferie inden den 30. april 2020. Det følger dog af den nye midlertidige lov, at du og din arbejdsgiver kan overføre den ferie du måtte have tilbage, til afholdelse i det kommende ferieår, altså fra den 1. maj 2020. Din arbejdsgiver kan også ensidigt beslutte, at al resterende ferie bliver overført. Du kan altså ikke selv beslutte, at ferien skal overføres, hvis din arbejdsgiver ikke ønsker dette.

 

Min arbejdsgiver har udskudt min restferie til næste ferieår. Jeg havde lejet et sommerhus og nu kan vi ikke tage af sted, fordi jeg skal arbejde. Kan jeg få min arbejdsgiver til at betale for aflysningen af sommerhuset?

Det fremgår af loven, at arbejdsgiveren skal erstatte dine økonomiske tab som følge af udskydelsen af din ferie. Du skal dog forsøge at begrænse tabet mest muligt.

Hvordan er jeg stillet i forhold til ferie og afspadsering?

Kan min arbejdsgiver varsle min restferie for dette ferieår til afholdelse inden 30. april?

På grund af den ekstraordinære situation vi befinder os i, er det vores vurdering, at en arbejdsgiver kan varsle ferie til afholdelse med forkortet varsel. Det vil betyde, at din restferie kan varsles til afholdelse inden 30. april.

Kan min arbejdsgiver varsle min nye ferie, som skulle bruges efter 1. maj, til afholdelse med forkortet varsel?

Normalt skal hovedferien (15 dage) varsles med 3 måneders varsel, mens restferien (10 dage) skal varsles med 1 måneds varsel. På grund af den ekstraordinære situation vi befinder os i, kan ferie varsles med forkortet varsel. Det indebærer, at din nye ferie kan varsles til afholdelse fra 1. maj, men ikke før.

Jeg er opsagt med 3 måneders varsel. Kan min arbejdsgiver varsle min sommerferie til afholdelse i opsigelsesperioden?

Når dit opsigelsesvarsel ikke overstiger tre måneder og tre uger, kan din arbejdsgiver ikke varsle hovedferie til afholdelse. Du skal dog tjekke din kontrakt, da der i denne kan være en bestemmelse om, at du skal afholde din hovedferie i opsigelsesperioden uanset længden af denne. Din arbejdsgiver kan dog godt varsle øvrig ferie til afholdelse.

Min arbejdsgiver har opsagt og fritstillet mig. Jeg har en 3-måneders opsigelsesperiode. Må arbejdsgiver trække mig i løn for ferie, han varsler til afholdelse i fritstillingsperioden, men som jeg har optjent hos en tidligere arbejdsgiver?

Nej, din fritstillingsperiode (3 måneder) udgør det man kalder en ”minimalerstatningsperiode” – derfor kan din arbejdsgiver ikke trække dig i løn i perioden.

Jeg har ikke optjent ferie hos min nye arbejdsgiver, men har feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. Kan min arbejdsgiver varsle, at jeg skal holde ferie uden løn?

Din arbejdsgiver kan godt disponere over den ferie du har optjent i et tidligere ansættelsesforhold, og som du ikke har afholdt endnu.

Jeg har ikke optjent ferie hos min nye arbejdsgiver og har ingen feriepenge fra tidligere ansættelse. Kan min arbejdsgiver varsle at jeg skal holde ferie uden løn? Og gør det nogen forskel, hvis jeg har feriedagpenge?

Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke forlange, at du skal afholde ferie som du ikke har optjent efter ferieloven. Der kan dog gælde andre regler, hvis din arbejdsgiver holder kollektiv ferielukket. I så fald skal du kontakte os. Du kan dog ikke tvinges til at holde ferie med feriedagpenge.

Jeg skulle have været på ferie i udlandet, men nu er min ferie aflyst. Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg holder ferie alligevel?

Din arbejdsgiver kan godt fastholde den aftalte ferie, som du så må holde herhjemme i stedet. Du får løn mens du holder ferien.

Kan min arbejdsgiver varsle ferie uden varsel?

Normalt skal ferie varsles med 3 måneders varsel for så vidt angår hovedferie, mens øvrig ferie skal varsles med 1 måneds varsel. Danmark er i en ekstraordinær situation, som må formodes at opfylde betingelserne for, at arbejdsgivere kan fravige de normale varslingsregler og i stedet varsle ferie med meget kort eller intet varsel.

Kan min arbejdsgiver varsle afholdelse af afspadsering uden varsel?

I den aktuelle situation vil arbejdsgivere kunne varsle afspadsering uden varsel. Hvis man afspadserer, vil man have ret til løn.

Kan min arbejdsgiver inddrage min ferie, som er aftalt og planlagt?

Hvis du er begyndt på ferien, kan den ikke inddrages. Hvis du ikke er begyndt på ferien endnu kan den inddrages, hvis der er såkaldt ”væsentlige, upåregnelige driftshensyn” der gør det påkrævet. Der skal meget til for at betingelser er opfyldt, men den aktuelle situation vil formentlig kunne begrunde inddragelse af ferie. Det skal dog vurderes konkret for den enkelte virksomhed om betingelserne er opfyldt i den enkelte situation.

Kan min arbejdsgiver nægte mig at rejse til et risikoområde?

Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til.

Din arbejdsgiver kan i den forbindelse indskærpe, at det kan anses for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Det kan ikke afvises, at også fraværet under sygdom kan anses for ulovligt fravær i en situation, som denne. I dette tilfælde risikerer du at blive opsagt eller i værste fald bortvist.

Bliver du ikke syg, men pålagt karantæne efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær kunne anses for selvforskyldt og dermed ikke berettige til løn. På samme måde, som hvis du bliver syg, jfr. ovenfor, kan dit fravær efter omstændighederne anses for ulovligt, og dermed risikerer du opsigelse eller i værste fald bortvisning.


Kan min arbejdsgiver pålægge mig at tage på tjenesterejse til et område, der ikke frårådes rejse til?

Ja, du vil være forpligtet til at tage på tjenesterejse til de områder, der ikke er på Udenrigsministeriets liste over særlige risikoområder. Udenrigsministeriet opdaterer løbende risikoområderne på deres hjemmeside. 

Læs mere her

Hvordan er jeg stillet i forhold til opsigelse?

Kan jeg blive opsagt, fordi min arbejdsgiver taber penge på grund af coronavirussen?

Som i alle tilfælde, hvor virksomheder taber omsætning på grund af arbejdsmangel, vil der kunne gennemføres opsigelser. Opsigelser skal i givet fald gennemføres på sædvanlig vis i de pågældende brancher. Bliver du opsagt på grund af coronavirus, kan du sende opsigelsen til gennemgang via Mit PRO.

Kan jeg blive opsagt, hvis der ikke er mere arbejde jeg kan lave?

Reglerne om opsigelse gælder stadigvæk og arbejdsmangel vil kunne begrunde opsigelser på virksomheder, der f.eks. har mistet ordrer, kunder og lignende. Som udgangspunkt vil en opsigelse begrundet i arbejdsmangel være saglig, men det skal naturligvis vurderes konkret for den enkelte virksomhed.

Andre spørgsmål relateret til coronavirussen

Kan min arbejdsgiver bestemme, at jeg ikke må deltage i aktiviteter, hvor mange mennesker er samlet?

Din arbejdsgiver kan ikke bestemme over din fritid, men kan selvfølgelig opfordre til at udvise forsigtighed, både af hensyn til dig selv, dine kollegaer og de øvrige omgivelser.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan møde til tiden, fordi myndighederne opfordrer til at undgå offentlig transport i myldretiden?

Som udgangspunkt er transportudfordringer din egen risiko, men du bør drøfte situationen med din arbejdsgiver for at finde en fælles løsning, f.eks, at du arbejder hjemmefra fra morgenstunden og møder senere.

Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg får taget min temperatur, når jeg møder på arbejde?

Nej, det vil være en kontrolforanstaltning, som næppe er proportional, da du kan have feber uden at være smittet med coronavirus.

Kan min arbejdsgiver ændre min vagtplan uden varsel?

Arbejdsgivere kan aftale ændring af eksisterende vagtplaner med medarbejderne. Hvis man ikke kan blive enige om ændringer, vil arbejdsgiveren ensidigt kunne ændre vagtplaner i overensstemmelse med reglerne i den overenskomst, der er gældende på området.

Jeg er gravid. Skal jeg gå på arbejde?

Gravide anses for særligt udsatte i forhold til Corona. Som særligt udsat bør din arbejdsgiver tage hensyn til dig og sende dig hjem med løn. Hvis det er muligt kan du blive bedt om at arbejde hjemmefra (hvis du ikke er på graviditetsorlov).

Frivilligt ulønnet arbejde samtidig med dagpenge eller efterløn – hvad må jeg og i hvilket omfang?

Hvad er de overordnerede rammer for, hvad jeg må have af frivilligt ulønnet arbejde?

Arbejde medfører fradrag i dagpengene – uanset om du får løn for det eller ej. Du kan dog udføre nogle typer af frivilligt ulønnet arbejde uden fradrag i dagpenge.

Normalt er der fradrag i dagpengene for alt arbejde - uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, og uanset om arbejdet udføres uden for normal arbejdstid eller på helligdage.

Du kan dog udføre aktiviteter eller frivilligt ulønnet arbejde uden, at det medfører fradrag, hvis aktiviteten/arbejdet

  • foregår i Danmark,
  • ikke har forbindelse med privat erhvervsvirksomhed,
  • ikke er underlagt ansættelsesretlige forpligtelser og
  • udføres for en frivillig organisation/forening, hvis formål ikke er at skabe overskud. 

Hvad er forskellen på frivilligt ulønnet arbejde og frivillige ulønnede aktiviteter?

Frivilligt ulønnet arbejde er ”arbejde”, der også vil kunne udbydes som almindeligt lønarbejde på det ordinære arbejdsmarked. Frivillige aktiviteter er derimod ”aktiviteter”, der efter sin art ikke udbydes som almindeligt lønarbejde. Eksempler på aktiviteter, der ikke medfører fradrag i dine ydelser, og som ikke kan udbydes som almindeligt arbejde, kan f.eks. være nabohjælp eller lokalt vagtværn som f.eks. ’Natteravnene’ og aktiviteter i genbrugsbutikker, som f.eks. Dansk Røde Kors.

Må jeg have ulønnet arbejde/aktivitet i en genbrugsbutik?

Ja, det må du. Forudsætningen er, at der er tale om en genbrugsbutik i tilknytning til en frivillig forening eller organisation som f.eks. Dansk Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp.

De er ikke begrænsninger for, i hvor stort et omfang du kan have aktiviteten.

Det er en betingelse, at der er tale om en aktivitet, der ikke udbydes som almindeligt lønarbejde, f.eks. ekspedient, servering af kaffe, stille varer på plads.

Hvilke frivillige ulønnede aktiviteter kan jeg have og i hvilket omfang?

Aktiviteter i frivillige foreninger/organisationer medfører ikke fradrag i dagpengene, hvis de ikke udbydes som almindeligt arbejde, og det ikke kræver en særlig uddannelse. Aktiviteterne er typisk hobbyprægede aktiviteter, som man deltager i af interesse, f.eks.: 

  • Almindeligt forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, hvor du f.eks. serverer kaffe, hjælper med madlavning, snakker med gæster m.m.

  • Deltagelse i almindeligt foreningsarbejde – kirkelige-, kulturelle-, beboerforeninger eller i spejderklubben, frimærkeforeninger, bridgeklubber, hobbyforeninger m.m..

  • Idrætsaktiviteter, herunder som træner i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere.

  • Besøgsven, herunder indkøbshjælp, nabohjælp.

  • Indsamler for nødhjælpsorganisationer eller ekspedient i genbrugsbutikker under f.eks. Dansk Røde Kors eller aktiviteter i humanitære organisationer.

Det er ikke lagt begrænsninger for, i hvor stort et omfang, du kan udøve de frivillige ulønnede aktiviteter – du kan altså udøve dem i det omfang, som du ønsker.

Hvilke konkrete aktiviteter medfører ikke fradrag i mine dagpenge (det forudsættes, at der er tale om ulønnede aktiviteter, der ikke kan udbydes som almindeligt arbejde)?

  • Nabohjælp eller lokalt vagtværn som f.eks. ’Natteravnene’
  • Aktiviteter i genbrugsbutikker under f.eks. Dansk Røde Kors
  • Almindeligt forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, hvor du f.eks. serverer kaffe, hjælper med madlavning, snakker med gæster m.m.
  • Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder for eksempel tøjsortering
  • Besøgsven
  • Idrætsaktiviteter, herunder dommergerning, træner og holdleder i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere/holdledere på tilsvarende niveau
  • Indsamling til f.eks. nødhjælpsorganisationer
  • Spejderleder
  • Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse
Der er ingen timebegrænsning i forhold til, hvor mange timer om ugen, du kan hjælpe.

I hvor mange timer om måneden må jeg have frivilligt, ulønnet arbejde (det forudsættes, at der er tale om ulønnede aktiviteter, der udbydes som lønarbejde eller kræver en særlig uddannelse)?

Frivilligt ulønnet arbejde, der udføres for frivillige organisationer, kan udføres i op til 44 timer om måneden uden fradrag i dagpengene. Hvis man er på efterløn, kan man udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden uden fradrag i efterlønnen.

Dette gælder for arbejde, der også udbydes som lønarbejde eller kræver en særlig uddannelse. Det kan f.eks. være:

  • Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse om f.eks. sociale forhold og rettigheder samt økonomiske spørgsmål.
  • Præst eller psykolog på krisecenter, i bl.a. humanitære organisationer for f.eks. udsatte grupper.
  • Jurist i retshjælp.
Ønsker du at søge om at måtte arbejde frivilligt, beder vi dig udfylde og indsende blanketten Frivilligt ulønnet arbejde, som du finder på Mit Lederne.

Gælder der særlige regler for frivilligt, ulønnet arbejde i forbindelse med primær drift/vedligeholdelse? 

Frivilligt arbejde, der vedrører organisationens/foreningens primære drift og vedligeholdelse, medfører som hovedregel fradrag i dagpengene fra første time. Det gælder:

  • Primær drift - f.eks. personaleadministration, økonomi- og organisationsstyring, men også arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre, f.eks. udbringning af mad til ældre.

  • Vedligeholdelse – det vil sige funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden, såsom tilførsel af vand, varme eller el, arbejde som forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation. Vedligeholdelse kan f.eks. også være varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende.

Er der primære driftsopgaver, der er undtaget fra fradrag?

Du kan få dagpenge uden fradrag samtidig med primære driftsopgaver, hvis arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft.

Det kan bl.a. være mindre administrative opgaver (arkivarbejde, omstilling eller receptionistopgaver) samt mindre koordineringsopgaver, f.eks. i forbindelse med indsamlinger, formidling af frivilligt arbejde, sammensætning af vagtplaner, arbejde som bogholder eller revisor i mindre foreninger m.m.

Er der særlige vedligeholdelsesopgaver, der er undtaget fra fradrag?

Der fradrages ikke for vedligeholdelsesopgaver, hvis det ulønnede arbejde

  • kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig,
  • arbejdet udføres lejlighedsvist,
  • arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen mv.,
  • arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft, og
  • arbejdet kan udføres uden, at der kræves autorisation.
Eksempler på vedligeholdelse, der ikke medfører fradrag, er lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring eller maling af klubhuset, opkridtning af boldbaner, vinterklargøring af søspejdernes både og lignende.

Hvor kan jeg finde mere information om frivilligt ulønnet arbejde og ulønnede aktiviteter?

Du kan læse om frivilligt ulønnet arbejde og ulønnede aktiviteter i pjecen ”Frivilligt ulønnet arbejde – når du får dagpenge eller efterløn”.

Download pdf

CORONAVIRUS OG DIN TILLÆGFORSIKRING/LØNSIKRING

Ændres min udbetalingsperiode som følge af coronavirussen?

Udbetalingsperioden for tillægsforsikringen/lønsikringen forlænges ikke under nedlukningen som følge af coronavirussen. Tillægsforsikringen/Lønsikringen er en privat forsikring som regeringen ikke yder støtte til via hjælpepakker, som det er tilfældet med dagpengene.

Kan jeg få udbetaling fra tillægsforsikringen/lønsikringen ved hjemsendelse (14 dage)?

Nej, tillægsforsikringen/lønsikringen dækker ikke ved hjemsendelse, idet man skal være frigjort fra arbejdsgiver og være ledig i mere end 30 dage for at få udbetaling.

Jeg er ledig og får udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, og nu er mine børns daginstitution/skole lukket. Hvordan skal jeg forholde mig?

Du skal fortsat være tilmeldt Jobcenteret som arbejdsledig. Tillægsforsikringen/Lønsikringen vil blive udbetalt som hidtil.

Jeg er lige blevet ledig - Hvad gør jeg?

Du skal senest anmelde din ledighed til Tillægsforsikringen/Lønsikringen, når du melder dig ledig på Jobcentret og i A-kassen LH. På Mit PRO under "Ledig"-fanen, kan du læse nærmere om, hvordan du melder dig ledig i Jobcentret, PROs A-kasse, A-kassen LH og hos Tillægsforsikringen/Lønsikringen.  

Min arbejdsgiver overvejer at anvende reglerne om arbejdsfordeling. Kan jeg så få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen?

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen under en fordelingsperiode. Du anses ikke for at være endeligt ophørt under en arbejdsfordeling.

Jeg får udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, men er smittet med corona virus. Kan jeg fortsat få udbetalt fra forsikringen?

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, da du er sygemeldt og skal have udbetalt sygedagpenge. Udbetalingen kan fortsætte, når du er raskmeldt og er tilmeldt Jobcenteret som ledig.

Jeg er ikke smittet med coronavirus, men jeg er sat i karantæne af Styrelsen for Patientsikkerhed. Kan jeg få udbetalt ydelser fra tillægsforsikringen/lønsikringen?

Nej, der kan ikke udbetales ydelser fra tillægsforsikringen/lønsikringen i en karantæneperiode på grund af coronavirus. Forsikringen dækker ikke ved epidemier, der er taget under offentlig behandling.

Jeg er ledig og har været i et risikoområde, som er omfattet af myndighedernes anbefalinger om ikke at rejse til. Kan jeg få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen?

Hvis du har været ude og rejse, og du bliver anbefalet, at du bliver hjemme i 2 uger efter du har forladt området, så vil du kunne få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønforsikringen så længe du fortsat opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge.

Kan jeg fortsat få udbetaling fra tillægsforsikringen/lønsikringen, selvom jeg ikke skal søge 2 jobs om ugen?

Ja, du vil fortsat få udbetaling, så længe beskæftigelsesindsatsen er suspenderet. 

Information om arbejdsfordeling - en mulighed i en periode med nedsat aktivitet

Hvad er arbejdsfordeling?

I en periode med nedsat aktivitet kan arbejdsfordeling være en måde at undgå fyringer på. Arbejdsfordeling i relation til dagpenge betyder kort sagt, at man på en virksomhed, eller i en afdeling i en virksomhed, i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde som er - og at man som medarbejder går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid.

Arbejdsfordelingsordningen gør det således muligt midlertidigt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges.


Er der betingelser til måden som en aftale om arbejdsfordeling er tilvejebragt på?

Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret.

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan man nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Hvordan etablerer man en arbejdsfordeling?

En arbejdsfordeling bygger på en aftale mellem lønmodtagerne på den ene side og arbejdsgiveren på den anden side om, at arbejdstiden i en midlertidig periode nedsættes for at undgå fyringer.

Nogle overenskomster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kollektiv aftale.
Er man på en arbejdsplads blevet enig om en arbejdsfordeling og ønsker dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret. Jobcenteret registrerer medarbejderne og underretter deres a-kasser om, hvilke medarbejdere der er på fordeling.


Er der forskel på en arbejdsfordeling, der er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst, og en, der er etableret ved kollektiv aftale?

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst
I en række overenskomster er der adgang til at etablere arbejdsfordeling. Det sker typisk ved, at arbejdsgiveren aftaler arbejdsfordelingsordningen med den lokale fagforening, tillidsmanden eller anden repræsentant for det pågældende fagforbund. Når aftalen er indgået, gælder den for alle, som er ansat i henhold til den pågældende overenskomst. De enkelte ansatte kan således ikke vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der ansatte under flere overenskomster, skal arbejdsfordelingen omfatte alle overenskomstområder i virksomheden som helhed, en virksomheds- afdeling eller en bestemt produktionsenhed, for at arbejdsfordelingen kan etableres.

Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv aftale
På områder, hvor der ikke er overenskomst, eller hvor overenskomsten ikke indeholder regler om arbejdsfordeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige - dog mindst 2 - ansatte i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed er enige i og indgår aftalen, og at der ifølge aftalen gælder ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen.

Hvis bare én af de ansatte i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling, eller produktionsenhed ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. De enkelte ansatte kan således vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Alle typer medarbejdere kan indgå aftale om arbejdsfordeling, også funktionærer. Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordeling og covid-19 – er der sket særlige tilpasninger i ordningen om arbejdsfordeling?

Regeringen har besluttet at gøre ordningen om arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigere kan tilpasse sig den aktuelle situation. Det skal understøtte, at virksomhederne kan anvende ordningen til at undgå afskedigelser som følge af COVID-19.

Derfor ændres reglerne, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret.

Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.

Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.

Hvad er betingelserne for en arbejdsfordeling?

Arbejdstiden skal – som det hele tiden har været gældende – være nedsat med:

  • Mindst 2 hele dage pr. uge, eller (cyklus af 1 uges varighed)
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 2 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 3 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed (cyklus af 4 ugers varighed).

Man kan – som noget nyt – skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. En cyklus er enten 1 uge, 2 uger, 3 uger eller 4 uger afhængig af, hvilken af de nævnte muligheder, som er valgt.

Man kan dermed ændre på det undervejs i arbejdsfordelingen, så man f.eks. skifter mellem den udgave, hvor man har 2 dage pr. uge og den model, hvor der er 1 uges arbejde efterfulgt af 1 uges ledighed.

Hvis man f.eks. har valgt, at man vil have udgaven med 2 nedsatte dage pr. uge, så kan man efter de nye regler skifte til en af de andre modeller efter den første uge.

Muligheden for at skifte cyklus giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

Hvad er varigheden af en ordning med arbejdsfordeling?

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan man nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

En arbejdsfordeling kan vare så længe man ønsker det. Men ifølge gældende regler kan man kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Det fremgår af de almindelige regler om retten til supplerende dagpenge, at et medlem kun kan få udbetalt supplerende dagpenge i 30 uger inden for de sidste 104 uger. Da alle uger i en arbejdsfordeling tæller med til tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge (også selvom den er tilrettelagt med fx 37 timer i en uge og 0 timer i næste uge), vil Beskæftigelsesrådets godkendelse af en arbejdsfordeling ud over 30 uger betyde, at medarbejderne normalt er ”faldet” for tidsbegrænsningen og ikke længere kan få udbetalt supplerende dagpenge.

Kan der ske afskedigelser under en arbejdsfordeling?

Om der kan ske afskedigelser under en arbejdsfordeling afhænger af, om afskedigelserne var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte.

Hvis afskedigelsen var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en afskedigelse i en arbejdsfordeling ikke medføre, at arbejdsfordelingsaftalen bortfalder.

Under arbejdsfordelingen, må arbejdsgiveren derimod ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Hvis jeg er omfattet af arbejdsfordeling, skal jeg så være tilmeldt jobcenteret som ledig i perioder, hvor jeg modtager dagpenge under arbejdsfordeling?

Du skal være tilmeldt jobcenteret, når du arbejder i en arbejdsfordeling. Du har dog ikke pligt til at søge job. Det gælder også i de uger, hvor du får udbetalt supplerende dagpenge – det er dog en undtagelse, der kun gælder under den nuværende situation med udbrud af COVID-19. Under normale omstændigheder skal man være aktivt jobsøgende de uger, hvor man får udbetalt supplerende dagpenge.

Hvordan får jeg dagpenge og hvordan skal jeg udfylde mit dagpengekort, når jeg arbejder under en arbejdsfordeling?

Vi modtager besked fra jobcenteret om, at du er begyndt at arbejde efter en aftale om arbejdsfordeling. Vi vil derefter sende et vejledningsbrev om at modtage dagpenge og en ledighedserklæring, som du skal udfylde. Vi vil herefter godkende din ret til dagpenge.

De dage hvor du arbejder, skal du skrive dine løntimer på dagpengekortet. Du vil få fradrag i dine dagpenge i forhold til det antal løntimer pr. måned, som du får løn for, og som din arbejdsgiver indberetter til indkomstregisteret.

Man får dagpenge for 160,33 timer pr. måned. Får du løn for 100 timer, vil du supplere op med dagpenge svarende til 60,33 timer – svarende til brutto 7.180 kroner.

Højeste dagpenge pr. måned udgør i 2020 19.083 kroner (hvis du er fuldt ledig og fuldtidsforsikret).

Både ledighedserklæring og dagpengekort kan du udfylde i selvbetjeningen.

Hvad med G-dage – skal min arbejdsgiver betale det?

Din arbejdsgiver skal betale G-dage til dig de 2 første dage af arbejdsfordelingen (arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag). Oplever du problemer med at få udbetalt G-dagene fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse til os.

Hvis arbejdsfordelingen først i kraft efter den 27. marts 2020, skal din arbejdsgiver ikke betale de to første G-dage. Det gælder uanset om arbejdsfordelingen sker via en overenskomst eller en kollektiv aftale.

Kan jeg sige op, når jeg arbejder i en arbejdsfordeling – og hvad med mit varsel?

Det er betingelse for en aftale om arbejdsfordeling, at arbejdsfordelingen indeholder en frigørelsesmulighed, så den enkelte medarbejder uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.


Vær opmærksom på, at den ovenstående rådgivning er generel, og enhver situation skal vurderes konkret. 
 

Myndighedernes anbefalinger

Nedenfor finder du links til myndighedernes opdaterede anbefalinger.

Rigspolitiet
Der er oprettet en fælles hjemmeside coronasmitte.dk, hvor du får de nyeste opdateringer om covid-19.

Læs mere

Fælles hotline til generelle spørgsmål om coronavirus
Uddannede frivillige håndterer henvendelser generelle spørgsmål om rejsebegrænsninger, hygiejne og lignende. 

Læs mere

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende deres anbefalinger baseret på den nuværende viden. Her kan du bl.a. finde information om smitte, symptomer og risici for forskellige befolkningsgrupper.

Læs mere 


Statens Serum Institut
Ligesom Sundhedsstyrelsen opdaterer Statens Serum Institut løbende om bl.a. status på udbruddet i Danmark, smitterisiko og forholdsregler.

Læs mere


Udenrigsministeriet
På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du deres opdaterede rejsevejledninger. Dette er særligt relevant, hvis du selv eller dine medarbejdere skal på forretningsrejse, hvis du har udstationerede medarbejdere, og hvis du skal modtage konsulenter fra udlandet.

Læs mere

Målrettet forretningssparring

Vi kender dine juridiske rettigheder

Som medlem af PRO kan du altid få hjælp og rådgivning af et stærkt korps af jurister og advokater med speciale i ansættelsesret og dine vilkår på arbejdsmarkedet. Hvis du har yderligere spørgsmål til dine rettigheder i relation til sygdom, løn eller ferie, er du velkommen til at skrive til os eller ringe til os på 3283 0129.

KONTAKT OS